Du bliver tungere, svagere og slappere med alderen. Eller hvad? Her er bevis for, at det kan være stik modsat! Mød fem inspirerende kvinder, der har formået at knække koden til at komme i deres livs form, selvom de først gik i gang midt i livet. Du er velkommen til at tyvstjæle deres ideer.
SEN TRÆNINGSSTART - Det kan godt være, at du kommer til at høre til den ældste gruppe i fitnesscenteret eller i løbeklubben, hvis du først begynder at træne midt i livet. Og hvad så? Læs selv, hvordan 5 kvinder har fået glæde og sundhed tilbage for hvert minut, de har trænet.
Vi ved godt, at alderen ændrer på kroppen. Men hvis man er typen, der gerne vil passe bedst muligt på den, men bare aldrig rigtig er kommet ind i en træningsrutine, hvad gør man så? Så går man i gang!
Det er den korte version af disse fem kvinders historier. De var alle omkring 50 år, før de begyndte at gå systematisk til værks og få trænet flere gange om ugen. Resultaterne? Dem skal de selv have lov at fortælle!
God læselyst.
Pst! Du er velkommen til at plukke af deres råd og erfaringer. Måske er det lige det, der skal til, for at du selv kan komme ind i vanen.
SEN TRÆNINGSSTART - “Man kan komme i lidt af en livskrise, når børnene er flyttet ud, og man skal se på sig selv på ny. Nu er jeg halvvejs i livet. Nu er det vist mig-tid igen,” siger Kirsten, der træner crossfit og løber 4-5 gange om ugen.
Kirsten, 52 år. Træner crossfit, HIIT og løb 4-5 gange om ugen.
Nu er der migtid igen
Når man i over 20 år har haft fire hjemmeboende børn, hus og job, har træning ikke haft førsteprioritet. Det blev først, da Kirsten vågnede op for fire år siden.
Kirsten husker tydeligt, hvad hun tænkte, da hun første gang satte foden i et CrossFit-center som 48-årig:
“Nej, det her er vist ikke noget for mig. Alle de andre var væsentligt yngre og mere trænede end jeg. Jeg var kravlet ud langs panelerne, hvis jeg ikke havde haft min datter med.”
På det tidspunkt var hun godt polstret, blev forpustet og øm af den mindste bevægelse, og hun havde ingen erfaring med regelmæssig træning.
“Det var mest gåture og korte perioder med løbetræning med det for øje at komme ned i vægt,” fortæller Kirsten.
Træning har førsteprioritet
Vægten var kravlet opad i alle de år, hvor hun havde hjemmeboende børn. Fire styk. Job, hus og have skulle også passes. At smutte fra familien en times tid for at træne var ikke velset:
“Alenetid var meget stærkt nedprioriteret. Jeg skulle næsten undskylde, hvis jeg havde brug for at gøre noget for mig selv.”
Det var først, da Kirstens mor blev alvorligt syg og døde af kræft, at hun tog en vigtig beslutning:
“Jeg vil gerne opleve meget mere tid med mine børn, end min mor havde med mig. Jeg har givet så meget af mig selv til min familie, men for at jeg kan blive ved med det, skal jeg også passe godt på mig selv. Det er iltmaskeprincippet om igen: Red dig selv, før du kan redde andre,” siger hun.
Hvis børnene i dag melder deres ankomst i hendes hjem, er der lidt mere balance i familie- og migtiden:
“Så siger jeg: ‘I går bare ind. Jeg er hjemme fra træning en halv time senere.’ I dag giver jeg ikke køb på min træning. Hvis man ikke kan give mig rum til at træne, er det lige før, at man ikke skal være en del af mit liv,” slutter Kirsten.
SEN TRÆNINGSSTART - For bare 4 år siden vejede Kirsten 25 kg mere end i dag. Hun trænede ikke. I dag dyrker hun crossfit og løber 4-5 gange om ugen. Og hun elsker det!
SEN TRÆNINGSSTART - Et enkelt år med styrketræning har givet 62-årige Susanne en tonet figur, et afslappet forhold til mad, bedre lungekapacitet og ikke mindst: En krop, hun er stolt af.
Susanne, 62 år. Styrketræner 2-3 gange om ugen og går 5 km dagligt.
Jeg er sgu stolt af at se sådan her ud som 62-årig
Trods 30 års on/off-slankekure blev Susanne ved med at veje mere, end hun ønskede, og være træt af sin bløde mave og løse overarme. Men så skete der en dag noget på Kreta.
“På stranden kommer jeg til at ligge og kigge rundt på kvinder i alle aldre. Mange var overvægtige. Og jeg så ned på min egen rullepølse på maven. Så tænkte jeg: Jeg vil være fit og kunne gå rundt i bikini og have det godt med mig selv!”
Da kufferten er pakket ud, opsøger Susanne det lokale fitnesscenter, hvor hun melder sig til en 8-ugers bootcamp i styrketræning. Hun kan lide træningen, men det er også lidt svært at være den ældste, der altid er sidst færdig med øvelserne og kan løfte mindst 10 kg mindre end de andre.
“Jeg kunne ikke følge med de andre, og det fik mig til at synes, at jeg var dårlig. Så efter bootcampen stoppede jeg. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg faktisk ikke kan undvære træningen,” siger Susanne.
Hun meldte sig til træning igen, og tilsat enkle kostændringer (se herunder) er hun nu et år senere et helt andet sted:
“Det er slut med at være flov over min krop. Jeg har formået at gøre noget for min krop, som giver mig en dyb tilfredshed. Jeg er sgu stolt af at se sådan her ud som 62-årig.”
SEN TRÆNINGSSTART - “Da jeg har trænet i 3 måneder, går det op for mig, at jeg ikke har været i kontakt med min fysioterapeut i et par måneder. Det var jeg ellers hver uge i 3 år,” siger Helle.
Helle, 52 år. Styrketræner 3-4 gange om ugen, cykler Monutainbike og vandrer.
Træningen har kureret mine skavanker
Smerter i nakke, skulder og håndled holdt i mange år Helle fra at købe medlemskab til en fitnesskæde. I stedet gik hun til fysioterapeut hver uge. En dag vovede hun sig dog derind og fik lavet et skånsomt program. Det viste sig at blive en god investering.
“Jeg har faktisk aldrig dyrket sport – eller mig selv. Min erfaring var, at jeg ikke skulle tænke på min vægt. Det var nok at cykle på arbejde,” siger Helle.
Men så kom hun i begyndende overgangsalder, og vægten begyndte stille og roligt at stige.
Der var bare det ekstra benspænd, at Helle havde flere skavanker, der afholdt hende fra at træne andet end på en motionscykel hjemme i stuen. Smerterne fra blandt andet en diskusprolaps i nakken holdt hun i ave ved at gå til fysioterapeut en gang om ugen. Og det havde hun gjort i tre år.
Vendepunktet blev, da Helle opsøgte et fitnesscenter i nærheden, der tilbød en samtale med en personlig træner.
“Han siger så: ’Du kommer til at droppe din fysioterapeut i løbet af ganske kort tid, hvis du træner regelmæssigt’,” husker Helle.
Og det fik han ret i. Med et program, der var lagt efter, hvad Helle kunne klare, lykkedes det at tænde træningsgnisten. Nu vandrer, cykler mountainbike og styrketræner hun 3-4 gange om ugen på 4. år, og resultater er der nok af:
“Den største gevinst er mit velvære. I stedet for at rende til fysioterapeut og symptombehandle, så træner jeg. Nu har jeg en nakke, ryg og core, der kan bære mig. Jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden træning,” slutter Helle.
SEN TRÆNINGSSTART - Træning har ikke bare medført en stærk og sund krop for Annette. Det har også ført en masse vigtige fællesskaber med sig – på vandreture og i roklubben.
Annette, 70 år. Styrke- eller konditionstræner 2-3 gange om ugen og ror om sommeren.
"Mit mål er at bevare en stærk krop"
Da Annette endelig fik tid til at træne, ville kroppen ikke være med. Men det skulle være løgn, tænkte hun. Siden blev motion nøglen til en styrket krop og gode fællesskaber.
Tidligere i livet var det husarbejde og børn, der satte en kæp i hjulet for Annettes træning. Senere blev det et lederjob med lange stillesiddende arbejdsdage og møder med “blødt brød til kaffen”. Da hendes mand dør, beslutter hun sig for at kombinere træning og fællesskab ved at melde sig til en gruppevandreferie i Toscana.
“Da fik jeg store problemer med det ene knæ, så jeg måtte sidde over. Jeg tænkte: ‘Hold da op, kan jeg nu ikke være aktiv længere?' Jeg var ikke fyldt 60 år,” siger Annette.
Annette er i forvejen flittig til at gå ture, men en god kollega anbefaler hende at begynde at træne styrke i et fitnesscenter. Hun begynder også at ro i roklub.
“Jeg blev hurtigt glad for det. Og jeg blev klar over, at styrketræning er vigtigt for mig – gå- og cykelture er ikke nok. I dag kan jeg tydeligt mærke, at kroppen er blevet stærkere. Nu kan mit knæ holde til hvad som helst,” siger hun.
SEN TRÆNINGSSTART - “Jeg er mere fysisk aktiv nu, end jeg nogensinde har været, for jeg skal være stærk til næste del af mit liv,” siger Harriette.
Harriette, 84 år. Træner hver dag enten fitness, pilates, styrketræning eller roning + daglige gå- og cykelture.
"Jeg har mere muskelmasse nu, end da jeg var ung”
Som 50-årig mødte Harriette sin mand. Det blev til et markant skifte. Fra et liv uden motion til et liv med motion i centrum. Formålet er højt humør og at holde sig stærk.
Harriette er lige kommet ind ad døren fra en vandretur med et hold mennesker med gigt:
“Man skal få fornemmelsen af, at det er sjovt at bevæge sig ude i naturen. Vi laver øvelser, der bruger hele kroppen. Og træner balancen,” forklarer hun og tilføjer så: “Jeg er underviseren.”
Hvem siger, at man ikke kan uddanne sig til naturtræner som 84-årig? Ikke Harriette, i hvert fald! Hun har i det hele taget et imponerende motions-cv med en vifte af aktiviteter, der for alvor tog fart, da hun mødte sin mand.
“Jeg kunne godt lide fx at gå eller svømme, men jeg kunne se, at jeg skulle træne regelmæssigt for at komme i form.”
Gevinsten ved at træne pilates, styketræning og roning ugentligt er, at Harriette er sluppet af med diverse skavanker, livskvaliteten er højere, og hun holder sig frisk i krop og sind: “Man siger, at man har mindre muskelmasse, når man fylder 80 år – jeg har meget mere muskelmasse nu, end da jeg var ung! Det er der ingen tvivl om.”
