Derfor skal du træne din balanceevne
En god balance handler ikke kun om at kunne stå stabilt på ét ben. Læs her, hvorfor du bør træne din balance, og hvordan du bedst gør det.
En god balance handler ikke kun om at kunne stå stabilt på ét ben. Læs her, hvorfor du bør træne din balance, og hvordan du bedst gør det.
Jeg har lagt mærke til, at min balanceevne bliver dårligere, jo ældre jeg bliver. Hvad skyldes det? Og findes der øvelser, der styrker balancen?
Det er generelt en udfordring for kroppen at holde sig oprejst. Men jo ældre vi bliver, jo ringere bliver hjernens samspil med de forskellige systemer, der hjælper os med at holde balancen. Bl.a. bliver vores sanser dårligere, vi får ringere afstandsbedømmelse, og muskler og knogler svækkes.
Vedligeholder du din fysiske styrke, bl.a. ved at træne din balanceevne, er du imidlertid sikret et godt stykke hen ad vejen. Ud over at opnå en større stabilitet og en bedre holdning nedsætter du samtidig risikoen for skader og overbelastninger. Og det er heldigvis aldrig for sent at begynde. Nedenfor får du tre gode øvelser, der træner balancen.
Øvelse 1
Stil dig med letbøjede ben, og stræk det bageste ben så langt bagud i underlaget, som du kan. Tilt overkroppen fremad, og stræk dine arme frem foran dig. Gør øvelsen sværere ved at løfte bageste ben.
Sådan laver du balance på ét ben
Øvelse 2
Stå stabilt på ét ben, og bøj det andet bagud, mens du griber fat om vristen, ligesom når du strækker ud. Når du kan det i min. 30 sekunder, kan du udfordre dig selv ved at lukke øjnene eller stikke dine fingre i ørerne imens.
Sådan laver du balance-øvelsen med elastik.
Øvelse 3
Find balancen på et ustabilt underlag, fx et balancebræt eller en sammenrullet yogamåtte, og udfordr dig selv ved at bevæge armene, lukke øjnene eller skiftevis at fordele din vægt på dine ben.