4 myter om søvn: Jo, du må godt snooze
Har du også hørt, at det er usundt at udsætte alarmen? Et nyt studie siger noget andet. Læs hvad, og få aflivet tre andre myter om søvn.
Har du også hørt, at det er usundt at udsætte alarmen? Et nyt studie siger noget andet. Læs hvad, og få aflivet tre andre myter om søvn.
I årevis har søvnforskere sagt, at det er mere skadeligt at udsætte alarmen end at stå op ved første ring – også kendt som snoozing. Men ikke længere.
I et amerikansk studie rekrutterede man 450 voksne forsøgspersoner med fuldtidsjob, som i 10 måneder fik målt både søvn og hjerterytme med påsatte måleapparater. De skulle også dagligt besvare spørgeskemaer om søvn og velbefindende.
Hjælper baldrian på søvnproblemer?
Forsøget viste, at der ikke er nogen umiddelbare fysiologiske ulemper ved at trykke på snoozeknappen. Den bedste søvn blev godt nok registreret hos dem, der vågnede af sig selv, fordi de var udsovede.
MEN det gjorde ingen forskel, om forsøgspersonerne var klar ved vækkeurets første ring, eller om der skulle flere forsøg til. Snoozerne følte sig ikke mere trætte end ikkesnoozere, ligesom de heller ikke tog flere lure i løbet af dagen.
Kilde: University of Notre Dame