Hænger rummelighed sammen med din alder? Eller er det helt andre faktorer, der spiller ind? Se psykologens svar, og tjek din egen rummelighed i vores test.
HVILKEN UDGAVE AF DIG SELV – bliver du mon med alderen? En gladere og mildere? Eller en mere skeptisk og mindre tolerant?
Jeg ved det godt. Inde i mig bor der en lille – og ret så irriterende – betjent.
En betjent, der irriteres over cyklister, der ikke giver tegn på cykelstien. Over hundeejere, der ikke samler op. Over kolleger, der ikke affaldssorterer korrekt. Og så videre.
Betjenten har nok altid boet der, men det er alligevel som om, at hun vokser med alderen. Og det er træls. For ingen bryder sig om emsige betjente. Heller ikke mig selv.
Læs også: Lær at skrue ned for dit brok
Men er der mon noget om det? Bliver vi mindre rummelige med alderen …? Eller er det bare mig? Dét vil jeg og min indre betjent gerne vide.
Derfor har jeg ringet til Anna Aamand, som ikke bare er psykolog, men tilmed ældrepsykolog, eller mere korrekt: specialist i gerontopsykologi.
Svaret kommer prompte. NEJ!, lyder det fra Anna Aamand – man kan ikke sige, at vores rummelighed falder i takt med, at vi bliver ældre.
“Så enkel er verden ikke. Og faktisk er spørgsmålet i sig selv ret alderistisk”, påpeger hun – altså diskriminerende overfor ældre.
Ups! Dén sunder jeg mig lige over – men skynder mig så at understrege, at jeg selv er 56, og at jeg jo netop har taget udgangspunkt i mig selv.
Heldigvis er Anna Aamand selv ret rummelig, og hun vil gerne uddybe.
“Nogen bliver mere rummelige med alderen, andre bliver mindre”— Gerontopsykolog Anna Aamand
“Det afhænger af en lang række forskellige faktorer, og man kan ikke generalisere her”, tilføjer hun.
Faktisk mener Anna Aamand ikke, at man i det hele taget kan dele os op i rummelige og ikke-rummelige mennesker. Men at vi kan være mere eller mindre rummelige. Det gælder såvel generelt som i specifikke situationer her og nu, hvor vi kan være udfordret på vores overskud eller – med psykologens udtryk – vores reservekapacitet.
Det er fx den, du trækker på – eller som slipper op – når du om aftenen efter en presset dag på jobbet og flere nætter med dårlig søvn, forgæves prøver at putte barn nummer tre, der nægter at sove.
Dén rummelighed kan slippe op hos os alle, påpeger psykologen, så i denne artikel fokuserer vi på den generelle rummelighed.
Inden Anna Aamand får lov til at uddybe sine pointer, tager jeg en hurtig rundtur i forskningens verden, for er der mon nogen, der har forsket i, om personlighed og rummelighed ændrer sig med alderen?
Det er der. Der er fx et studie fra 2022, der konkluderer, at vi bliver mere venlige og tilfredse med livet i takt med, at vi bliver ældre.
Omvendt viser et andet studie fra 2023, at vores kognitive fleksibilitet bliver mindre, hvilket kan føre til, at vi bliver mere fastlåste i vores synspunkter og mindre tolerante over for andres forskelligheder.
Rummeligheden kan altså gå begge veje – præcis som Anna Aamand siger. Men hvad afgør så, om du og jeg bevæger os i den ene eller anden retning?
Svaret er – som det ofte er med svære spørgsmål – ikke så enkelt. Men skal du have psykologens formel på, hvordan man får de bedste forudsætninger for at ende som et rummeligt menneske, kommer hendes bud her i stikord.
Er dén opsummering lige kort nok, kommer uddybningen her. Og vi starter der, hvor det hele rent faktisk begynder. I din barndom og i dine gener.
Generne kan du givetvis ikke gøre noget ved, og her er verden bare uretfærdig. Nogle af os bliver simpelthen født med dårligere kort på hånden end andre.
Psykolog Anna Aamand peger blandt andet på personlighedstræk som ængstelighed og nervøsitet, som man ofte kan se gå igen fra generation til generation.
“Det vil ofte medføre, at man bliver mere forsigtig og bevæger sig i mere snævre cirkler i sit liv. Man får ikke afprøvet så mange ting som andre og får ikke de samme erfaringer. Og det kan betyde, at man bliver mindre rummelig,” forklarer hun.
Dine gener påvirker i høj grad også dit fysiske helbred, og rammes du af alvorlige sygdomme i løbet af dit liv, kan det også påvirke din rummelighed. Det samme gælder din intellektuelle kapacitet, som du også har fået i vuggegave.
Tryghed i barndommen er ifølge Anna Aamand en meget afgørende faktor, og selv om du ikke kan ændre på dette i dag som voksen, kan det måske hjælpe dig med at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør.
“En tryg barndom, hvor du er blevet bakket op, opmuntret og er lykkedes med noget, giver mod på at prøve noget mere. Dét genererer i sig selv nye oplevelser og nye erfaringer. Og det siger næsten sig selv, at det kaster en større rummelighed af sig,” siger hun og fortsætter:
“Omvendt, har du haft en barndom, hvor du konstant er blevet sat på plads og holdt nede, påvirker det den måde, du forholder dig til verden på.”
Anna Aamand understreger, at tryghed ikke skal forveksles med, at børn skal pakkes ind i vat. For det kan føre til meget forsigtige børn, der ikke tør prøve noget.
“For at kunne klare sig i verden, skal du møde nogle bump på vejen, komme igennem dem og høste erfaringer”.— Gerontopsykolog Anna Aamand
“Det er med til at udvikle dig og gøre dig robust,” siger hun og påpeger, at en vis støtte og opbakning under disse bump er vigtigt.
Her er verden igen ikke retfærdig, for langt fra alle er født ind i et stærkt netværk. Anna Aamand fremhæver dog, at forskning viser, at der bare skal én stabil voksen til for at bryde en negativ social arv for et barn. Fx en nabo, en lærer eller en fodboldtræner.
“Det handler meget om, hvordan vi er blevet mødt gennem de belastninger og udfordringer, som vi støder på. Har du selv skullet klemme ballerne sammen hver eneste gang uden at få støtte, eller er der nogen, der har samlet dig op?” siger psykologen.
Har du fået hjælp til at tackle modgang, er det alt andet lige lettere at vælge dine kampe med omhu. Det kan fx ses hos personer, der har mistet eller været gennem en alvorlig sygdom.
“Her bliver nogle mere klare i spyttet i forhold til, hvad der er vigtigt for dem at bruge deres liv på. Og de bliver bedre til at se stort på ting, de måske tidligere ville hidse sig op over. Mens andre vil sige “Nå, så kom der også dét til mig” og nærmest dyrke det negative,” siger Anna Aamand.
Du kan ikke ændre på de vilkår, dit liv har budt på indtil nu. Men hvis du gerne fremadrettet vil arbejde med din rummelighed, er det absolut muligt, mener Anna Aamand.
“Du skal på en måde stille dig selv stolen for døren og sige: Hvordan skal resten af livet være?” siger hun og tilføjer:
“Vil du samle på de negative oplevelser og dyrke dem? Eller vil du arbejde med din pyt-knap?”— Gerontopsykolog Anna Aamand
Hvordan du helt konkret skal arbejde med pyt-knappen, kan være meget individuelt. Men første skridt er at tage beslutningen.
Handler din manglende rummelighed om din indstilling over for andres holdninger og handlinger eller generelt nye strømninger i samfundet, kan en god start være at øve dig i at lytte.
“Du kan beslutte, at du som minimum vil lytte til det andet synspunkt frem for at afvise det på forhånd. Altså virkelig lytte efter og overveje det, som vedkommende siger. Du behøver ikke at svare eller købe ind med det samme. Men du kan lytte og overveje,” siger Anna Aamand og har også et andet godt råd.
“Hvis du ofte tænker negative tanker om andre, er det en god øvelse at sætte sig i deres sted og tænke ‘Hvad nu, hvis det var mig?' ”. Det kan være med til at øge din forståelse og rummelighed,” siger hun.
Jeg nikker og håber, at min indre betjent lytter med. Hun kan vist godt lære noget her.
Eller er der plads til forbedring? Psykolog Anna Aamand har skruet 4 spørgsmål sammen, der kan give dig et hint om, hvordan det står til med din rummelighed.