Sådan bliver du bedre til at lytte

Ti stille og lyt...

Alle kan da lytte, tænker du måske. Og ja, det kan vi, men det er langtfra os alle, der gør det med fuld tilstedeværelse. Ved at træne din lytteevne kan du dog forbedre dine relationer. Læs her, hvordan du skærper din opmærksomhed og bliver en bedre lytter.

Scenarie 1 - Du glemmer, hvad andre har fortalt

Eksperten: Få tingene forklaret, som var du et barn

Årsagen til, at du ikke kan huske, hvad du har fået at vide, er, enten at du ikke har forstået, hvad der er blevet sagt, eller at du ikke har været opmærksom under samtalen. Fremover gør du derfor klogt i at lytte med fuld opmærksomhed, og opsummér eventuelt fortællerens pointer, når vedkommende har talt færdigt. På den måde kan du også få bekræftet, at du har forstået det rigtigt.

Er det et emne, der ikke interesserer dig, så find noget omkring emnet, som gør. Det er næsten altid muligt, og så får du helt naturligt lyst til at lytte og give liv til samtalen. Når du gør det, vil du også bedre kunne huske detaljer bagefter.

Mange gange er vi bange for at indrømme, hvis der er noget, vi ikke forstår, fordi vi ikke vil virke dumme. Men hvis det er vigtigt for jeres relation, at du fx kan huske, hvad din venindes mand laver, kan du bede hende om at udpensle svaret, som var du et barn på seks år. Dermed signalerer du, at du er interesseret, og samtidig vil du bedre kunne huske det til en anden gang.

Mind dig selv om, at en god lytter er koncentreret, når andre fortæller. Pak evt. din mobil væk, så du ikke bliver distraheret undervejs, og fokusér udelukkende på den, der fortæller. Foregår samtalen over telefon, så lad være med at lave andre ting imens.

Kender du de første symptomer på demens?

Scenarie 2 - Du hører, men du lytter ikke

Eksperten: Vær tilstedeværende, og lyt med hjertet

Lyt med hjertet og ikke kun med hovedet. Mange gange er indholdet ikke det vigtigste, men derimod det, der foregår med fortælleren, mens han eller hun fortæller. Kig på vedkommendes kropssprog, gestik og tonefald. Og vis, at du er nærværende, ved at give udtryk for, at du er der, og at du “ser” vedkommende. Men undgå at presse den talende. Vedkommende skal selv have lyst til at fortælle om sit problem.

Der er ingen skam i, at du har koncentreret dig så meget om indholdet, at du somme tider ikke har været opmærksom på processen. Husk på, at det i udgangspunktet aldrig er for sent at tage et emne op igen. Er det en person, du er tæt på, så fortæl vedkommende, at du har en fornemmelse af, at der lå noget dybere bag. Dermed signalerer du også, at han eller hun betyder noget, og at du rent faktisk har lyttet bag ved ordene.

Fornemmer du, at der er noget mellem linjerne, så bed om flere oplysninger. Du kan fx sige “kan du komme med et eksempel?” eller “jeg fornemmer sådan, at der er noget, du ikke fortæller mig”. Dermed signalerer du over for den talende, at du føler dig frem. Du kan også variere med små konstateringer, a la “hmm” eller “okay”. Stiller du for mange spørgsmål, kan fortælleren nemt lukke i, så find en god balance.

Scenarie 3 - Du afbryder for at høre dig selv

Eksperten: Lad andre minde dig om problemet

Tager du ofte over i samtaler, vil du fremstå som én, der altid har noget vigtigere at sige. En løsning er at bede din omgangskreds om at gøre dig opmærksom på, hver gang du afbryder. På den måde bliver du mere bevidst om, hvor ofte og i hvilke situationer du gør det.

Det er ret tydeligt, når folk ikke lytter, så vær opmærksom på dit kropssprog, når andre fortæller. Åbne arme, entusiasme i stemmen og øjenkontakt signalerer, at du er nærværende. Er du koncentreret om at lytte, kan du også opfange nogle pointer, du ellers ville være gået glip af, hvis du havde afbrudt.

Det kan være fristende at færdiggøre din kollegas sætninger, når du tror, du ved, hvad hun vil sige. Men gør du det, signalerer du i virkeligheden, at du ikke gider høre på hende, så lad være med det. Kommer fortælleren dybere og dybere ind i sin fortælling, er vedkommende ved at åbne sig for dig, og så skal du ikke spørge ind til alt muligt – og slet ikke afbryde.

Kilde: Winnie Haarløv, eksam.dipl. psykoterapeut (MPF), institutleder ved Nordisk Gestalt Institut, terapeut.net