Det er også for dårligt ... At brokke sig er lidt af en nationalsport, som man indimellem kan, ja, brokke sig over! For ville det ikke være rart, hvis vi fik luget ud i alle de negative kommentarer, vi deler med hinanden? Og dog: Brok skaber vigtig samhørighed – bare du bruger det konstruktivt.
BROK – Måske er du en af dem, der skal bide dig i læben for ikke at brokke dig dagen lang. Få hjælp til at finde et sundt niveau for din brok.
Travlhed på jobbet, familiemedlemmer, der ikke husker at tage skraldeposen med ud. Eller bilkøer, forsinkede tog og priser i supermarkedet, der er på himmelflugt. Brokkerier som disse har det med at flyve ud af munden på os – ofte uden vi tænker over det.
Overvej lige, hvor normalt det er at indlede en samtale med brok. En undersøgelse viser, at hver 5. dansker brokker sig dagligt. Det er den stemme, der som en anden fodboldkommentator sætter ord på, hvad der sker, men altid med et entydigt fokus på det utilfredsstillende og irriterende. Alt det, der “bare ikke er i orden”.
Herregud, brok kan vel ikke ødelægge alverden, tænker du måske. Men du vil alligevel blive overrasket, når psykolog Siri Wessel Wetlesen svarer:
“Faren ved brok er, at det kan ødelægge dine relationer til andre mennesker. Man bliver giftig at være sammen med med al sin negativitet. Også for brokkehovedet selv. Brok er med til at slide dig op,” forklarer hun.
Har du været i dårligt humør over længere tid, kan det være tegn på en depression. Du kan tage en depressionstest her.
Hver mand – sin brokkestil. Alligevel er der mønstre i vores måder at usende spydigheder. Måske kan du genkende dig selv blandt disse typer?
BROK - Her er 4 typiske typer af brokkehoveder.
Offerbrokkeren er opfyldt af følelsen af at være født under en uheldig stjerne. Alt går hende imod. Hele tiden. Det kan være barnet, der er sygt på anden uge, og der er ingen til at passe det. Eller upopulære opgaver på jobbet, som egentlig burde deles ligeligt mellem medarbejderne, men som har en tendens til at lande hos offeret.
Formål: Vil bare gerne have luft for sine frustrationer. Efter at hun har brokket sig, får hun en følelse af lettelse. En anden gevinst er, at hun opnår udelt opmærksomhed, fordi de fleste, der lytter, er for velopdragne til at sige fra.
Intet er for småt. Intet er for stort. Fejlfinderen kan harcelere over alt. Det er typen, der er vældig aktiv i lokalavisens debatspalter eller den lokale Facebook-gruppe. Den ene uge skriver hun et indlæg om huller i vejene og ugen efter om folks horrible parkeringer.
Formål: Ikke noget. Det er bare personens måde at kommunikere på. Hun forventer ikke at gå fra samtalen med et godt råd. Men hun vil til gengæld elske, hvis du selv har noget, som hun kan brokke sig med på.
Typen her kan dele sine opgivende tanker om lidt mere seriøse emner, end at toget kørte for næsen af hende. Det kan være bekymringer om økonomi eller en i familien, som hun har det svært med. Fx en partner, der går til fest hver weekend.
Formål: At få et godt råd. Typen her er oprigtigt på jagt efter en vej ud af sine problemer. Hun vil vide, hvordan den, som hun taler med, ville håndtere situationen. Og ikke mindst: Hun er parat til at prøve rådene af. Kun cirka hvert fjerde brokkehoved er løsningsorienteret.
Typen er tilbøjelig til at brokke sig over andre, som hun synes, opfører sig uacceptabelt. Det kan være chefen, der stiller urimelige krav. Eller en veninde i venneflokken, som har gjort noget, om hvilket mobberen siger: “Det kunne jeg aldrig finde på!”. Kort sagt: I stedet for at pege på egne fordele peger hun på andres mangler.
Formål: At få en bedre plads i det sociale hierarki. Hun er dybest set bekymret for, hvordan andre opfatter hende. Derfor forsøger hun at hævde sig selv ved at sætte andre i et dårligt lys.
Hver gang du kaster om dig med kommentarer om butikkernes dårlige service, din svigermor eller møgvejret, så træner du nemlig hjernen i netop denne disciplin: at brokke sig. Tusinder af neuroner bliver aktiveret i processen. For hver gang du himler med øjnene over et eller andet, er du med til at vedligeholde de neurale forbindelser – du holder så at sige motorvejen i hjernen bred og åben.
“Du bliver god til det, du øver dig på. Når vi rigtigt dyrker brok, ser vi os blinde på det negative, og så har hjernen ikke adgang til alle sine ressourcer længere. At brokke sig kan på den måde blive en vane, som du ikke engang sætter spørgsmålstegn ved til sidst,” siger Siri Wessel Wetlesen.
Hvis du kan genkende udsagnene, kan det være et tegn på, at du er havnet i et brokkemønster, som det er værd at forsøge at vride dig ud af igen. For sådan skulle det jo helst ikke være.
Kunsten er at brokke sig, når der vitterlig er noget, du er oprigtigt frustreret over. Når der er en god grund til, at du er blevet frustreret og irriteret. For helt ærligt: Hvem gider at ende som en anden Maude fra Matador eller Yvonne fra Olsen-banden, der vågner hver dag og er forurettet over noget nyt? Nej vel?!
Men hvad kan man gøre for at slippe af med sit brok?
“Når jeg har klienter, der brokker sig og virker til at være faldet i brokkefælden, kan jeg godt være lidt direkte. Så siger jeg: ‘Hvis du vil arbejde med det, skal du gøre en indsats. Der er tre muligheder: 1. Gør noget ved problemet. 2. Lær at acceptere det, og lev med det. 3. Eller afslut det – uanset om utilfredsheden handler om dit ægteskab, dit job eller din veninde.’ Men det er lettere sagt end gjort. For det er hårdt arbejde at stoppe med at brokke sig, hvis det er blevet den måde, du er i livet på,” siger psykologen.
Hun kan kun finde to positive ting at sige om brok:
“Hvis man bruger det til enten at få støtte og opbakning eller råd og vejledning, kan der være en fordel ved at brokke sig. Ellers har jeg svært ved at se de store gevinster. Tværtimod kan brok være med til at fastholde dig i det, du er utilfreds med,” siger Siri Wessel Wetlesen.
Tag testen her, og find ud af, om du har en sund brokke-vane:
Men inden vi fordømmer selv det mindste lille pip over elendige film på flow-tv, eller at folk ikke slår toiletbrættet ned, så lad os afslutte med noget positivt ved brok. For selvom det som sagt aldrig har været ideelt til reelt at løse vores problemer, så har brok faktisk en vigtig funktion for os mennesker. Trangen til at brokke os til vores medmennesker har en evolutionær berettigelse.
“Det er en måde, vi kan føle os forbundet til hinanden på. Når vi påpeger noget, der ikke er okay at gøre, og den anden giver os ret, får vi følelsen af samhørighed. Den følelse er ekstremt vigtig for os mennesker,” siger psykologen.
Det er også derfor, at det svar, en superbrokker bliver allermest irriteret over, er: “Næ, det har jeg aldrig tænkt over som et problem.” For det er en klar afvisning af brokkerens udstrakte tilbud om at “stå sammen mod det svære”. Og du skal heller ikke begynde at give gode råd til den inkarnerede vanebrokker:
“De her ekstreme brokkehoveder levner ikke plads til, at du kan være uenig med dem. Og de vil ofte være afvisende over for ideer til at løse deres problemer. Da er det, at brok bliver usundt og uden formål,” slutter Siri Wessel Wetlesen.
Kilde: Kiri Wessel Wetlesen, specialpsykolog, Minterapi.dk/psykologer