Jeg prøvede mindful spisning – sådan gik det

Jeg skærer maden ud for min toårige søn, mens han og min mand taler om kap.

Jeg prøver at få lidt mad indenbords, samtidig med at jeg sorterer alt det væk fra min søns tallerken, som han ikke vil have. Halvvejs igennem måltidet må jeg ud og smøre en rugbrødsmad til ham, som han tager et par bidder af, inden han rejser sig.

"Skal vi lege, mor?" spørger han fire-fem gange. Jeg inhalerer min mad, og rejser mig.

Var det egentlig ris eller bulgur, vi fik?

Sådan foregår rigtig mange aftensmåltider hjemme hos mig.

Jeg har vænnet mig til at spise hurtigere end en labrador. Selvom jeg flere gange har forsøgt at sætte tempoet ned, kører min krop på automatpilot.

Ofte spiser jeg for meget og får ondt i maven. Og da jeg slet ikke når at nyde maden, får jeg ofte lyst til snacks senere.

Derfor satte jeg mig for at teste mindful spisning i håbet om, at det kunne hjælpe mig med at få mere ro på mine måltider.

Dag 1: God start

Jeg føler mig lidt fjollet, da jeg dufter og nærstuderer min frokost sammen med mine kollegaer. Men her kommer den første øjenåbner.

En af salaterne er fyldt med quinoa. Jeg har slet ikke ænset, hvad jeg øsede op på min tallerken i kantinen.

Til aftensmad står den på grøntsagstærte og kyllingefrikadeller. Og jeg gør mig umage med virkelig at smage på det.

Tærtebunden minder om palmin og klejner. Bestemt ikke det, som jeg forbinder med lækker grøntsagstærte. Jeg spiser sjældent kød – og når jeg virkelig smager på det, er jeg faktisk ikke vild med den kraftige smag.

Så jeg ender med kun at spise fyldet i tærten. Grøntsagernes strukturer og smage er vildt lækre. Og jeg bliver overraskende hurtigt mæt.

Læs også: Mæthed uden at overspise

Dag 2: Ud på et sidespor

Det er umuligt at fokusere på alle principper i hvert måltid fra starten.

Allerede på dag to er jeg tilbage på autopilot.

Jeg forsøger at tygge langsomt og sætte tempoet ned – og jeg drømmer om, at alle de andre principper inden for mindful spisning kommer af sig selv. Det sker selvfølgelig ikke.

Dag 3: Starter forfra

Op på hesten igen. I dag gang følger jeg Sine Guntveits ti trin til at komme i gang med mindful spisning – og vigtigst af alt, starter jeg med ét dagligt måltid i fuldstændig ro.

Det bliver morgenmaden: Kefir med tørrede dadler og ymerdrys. Ikke det mest spændende eller sansende måltid.

Det trækker i mig for at tjekke nyheder på telefonen og lave alt muligt andet, mens jeg spiser. Men i stedet smager jeg rigtigt på min mad – som smager overraskende godt.

Normalt ville jeg slet ikke være mæt af den lille portion. Men jeg føler faktisk, at jeg har fået nok.

Dag 4: Nu begynder det at køre

Jeg tager bestemte principper i brug, når jeg spiser med andre.

Til frokost med mine kollegaer dufter og kigger jeg på maden. Jeg tygger langsomt og er meget opmærksom på at smage.

Der er quesadillas i kantinen. Normalt ville jeg spise rub og stub, fordi det bare er mums. Men i stedet for at kyle dem indenbords, smager jeg ordentligt på det. Det er lækkert, men halvvejs igennem har jeg fået nok af den fede dej og dens klistrede struktur.

Jeg slipper for at være overmæt resten af eftermiddagen – og det er en dejlig følelse.

Dag 5: På restaurant

Min mand og jeg skal ud at spise, og han bliver hurtigt inddraget i forsøget.

Vi taler om smage, strukturer og dufte. Efter anden ret er jeg mæt. Og vi mangler stadig to retter.

Jeg kommer igennem alle retterne men med det resultat, at jeg sidder helt overmæt tilbage.

Læs også: Dyrk mindfulness med I Form

Dommen over mindfuld spisning

At lære at spise mindful er en proces. Det er ikke noget, man kommer i mål med på fem dage.

Jeg er ikke et stort madøre, der elsker dyre restaurantbesøg eller fin mad. Tværtimod har jeg i lange perioder spist meget restriktivt, talt kalorier og spist utrolig meget broccoli og grønkål.

Så jeg forventede ikke, at jeg ville sætte så stor pris på at smage min mad, som jeg har gjort med mindful spisning.

Jeg er også begyndt at sætte tempoet ned og nyde min mad mere. Mætheden kommer hurtigere, og det er dejligt ikke at føle sig overmæt efter hvert måltid.

Derfor vil jeg helt sikkert fortsætte min rejse mod at spise mere mindful.