Derfor sveder nogle mere end andre
Der er stor individuel forskel på, hvor meget eller hvor lidt vi sveder, når vi fx træner. Hvordan kan det være? Svaret får du her.
Der er stor individuel forskel på, hvor meget eller hvor lidt vi sveder, når vi fx træner. Hvordan kan det være? Svaret får du her.
Din mængde af sved har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvor længe du har trænet, eller hvor meget gas du har givet den i fitnesscentret eller på løbeturen. Din mængde af sved har heller ikke noget at gøre med, hvor få eller mange kalorier du forbrænder.
Så hvis du hører til én af dem, der ikke drypper af sved, når du træner, så er der ingen grund til bekymring.
LÆS MERE: Skal du være bekymret for nattesved?
Disse faktorer spiller især ind, når det drejer sig om mængden af sved.
Mænd sveder generelt mere end kvinder. Så hvis din sidemakker er en mand, og sveden hagler af ham, så kan du altså skyde skylden på hans køn.
Yngre mennesker har tendens til at svede mere end ældre. Med alderen bliver svedkirtlerne mindre følsomme, og mængden af sved bliver mindre.
Jo højere vægt, jo mere sved. Der skal simpelthen bruges mere energi, hvis kroppen er større, og den vil derfor også udskille mere varme.
BMI-BEREGNER: Regn ud, om din vægt er normal
Modsat hvad du måske tror, så sveder veltrænede mennesker mere end ikke-veltrænede. Det skyldes helt simpelt, at vi danner flere svedkirtler, når vi træner. Det er nemlig godt at kunne svede meget under træning, så vi kan slippe af med varmen.
Derudover spiller dine gener, dit eventuelle forbrug af medicin og dit tøj også en rolle. Går du fx i syntetisk tøj som polyester, vil sveden hurtigere fordampe. Bomuld absorberer sveden og gør tøjet tungt og vådt.
Læs også: Sveder meget? Få lægens råd til slippe for svedproblemer
Kilde: CNN, netdoktor m.fl.