Få mere grønt i din aftensmad

Aftensmad er ofte lig med stivelse og tomme kalorier. Det bliver der nu rådet bod på med I FORMs guide til at få proppet lidt mere grønt i din aftensmad.

  • Lasagne, hvor halvdelen af pastapladerne er byttet ud med fintsnittet spidskål.
  • Kødsovs med squashspaghetti; squash, der har ­været igennem en spiralimaskine, som laver grøn­sager om til tynde strimler.

  • Burgere med “boller” af portobellosvamp eller pastinak skåret i skiver og bagt i ovnen.

  • Suppe med alt, hvad du har af grønsager. Sørg bare for, at du får enten sød kartoffel, pastinak, jordskok eller stilken fra en broccoli med. Det gør suppen cremet, hvis du blender den.
  • Sushi, hvor risene er byttet ud med blomkål eller broccoli kørt til smuld i foodprocessoren. Smør tangpladerne med fx Philadelphiaost, put “ris” på og så fyldet, inden du ruller og skærer til maki. Her er brugt laks, avocado, radiser, rødbede og spinat.