Kvinde med burgerbolle i hånden
Udskift bøffen –

fx med en plantebøf eller en portobellosvamp 

© Jakob Helbig

Skær ned på det røde kød

Det røde kød er på vej i skammekrogen – især oksekødet, for det belaster klimaet og øger din risiko for sygdomme som kræft. Her gennemgår vi, hvorfor det er en god idé at skære ned for kødet og hjælper dig med, hvordan du gør.

13. april 2020 af Inge Eriksen og Tine Sandorf

Kød i krise

Spaghetti med kødsovs, hakkebøf med bløde løg, stegt flæsk med persillesovs... Retter med kød har traditionelt haft en høj status i det danske køkken, men snart vil der nok i højere grad være spaghetti med grøntsagssovs, plantebøf med bløde løg og stegt sild med persillesovs på de danske middagsborde. I hvert fald er der klare tendenser, som peger på, at kødet bløder i disse år. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at vi går direkte fra at være kødspisere på fuldt blus til vegetarer eller veganere. Men meget tyder på, at vi er på vej mod en tid, hvor der kun er kød på menuen nogle dage om ugen. 

Tal fra Coop Analyse fra 2018 viser, at hver fjerde dansker allerede har en vegetarisk dag om ugen, hvor de hverken spiser kød eller fisk. Samtidig ønsker halvdelen af os i større eller mindre grad at spise mindre kød, end vi gør i dag. 

Vegetardag? Få masser af inspiration til vegetariske opskrifter her

Rødt kød en gang om ugen 

En af dem, der har skåret kødforbruget ned, er Mai Fon Nielsen. Hun bor med sin mand og hans døtre på 12 og 15 år. 

Familien tog på et tidspunkt en beslutning om kun at spise fisk og skaldyr og intet kød, men efter halvanden måned begyndte det at blive svært. 

“Vi syntes, vi skulle give afkald på for meget, og det blev besværligt i forhold til sociale arrangementer og middage ude. Så i dag har vi fundet et leje, hvor vi spiser vegetarisk to-tre gange om ugen. Derudover er der et par dage, hvor vi får kylling eller fisk til aftensmad og måske en enkelt dag, hvor vi får rødt kød. Til frokost får vi som regel rugbrød med en form for fisk, men ikke kødpålæg,” siger hun. 

At det netop er det røde samt det forarbejdede kød, som Mai og hendes familie har skåret ned på, er et godt træk. Det er nemlig disse slags kød, der både for sundhedens og klimaets skyld er gode at holde igen med.

Sådan spiser du klimavenligt


Vi får for meget rødt kød

Både kvinder og mænd spiser mere end de 500 g rødt og forarbejdet kød om ugen, som er den officielle, anbefalede grænse


Du sænker din risiko for kræft 

I forhold til sundheden er årsagen, at rødt kød og især forarbejdet kød øger risikoen for flere alvorlige sygdomme og tidlig død – blandt andet visse former for kræft. 

For store mængder af rødt kød og særligt forarbejdet kød ser ud til at påvirke din sundhed negativt. Det betyder ikke, at du behøver at blive vegetar eller veganer, eller at du skal frygte at sætte tænderne i en hakkebøf. Men det kan være en idé at holde igen med det røde kød og fx gå efter kylling, for fjerkræ medfører ikke samme risiko. Og det giver især god mening helt at droppe eller at skære så meget som muligt ned på det forarbejdede kød. 

Skal du endelig spise leverpostej, kødpålæg, færdigretter eller lignende forarbejdet kød, er et godt råd at gå efter økologiske, danske udgaver, fordi de ikke indeholder nitrit, som kan danne kræftfremkaldende stoffer.

De største kødsyndere

Rødt kød og forarbejdet kød er de to former for kød, som du bør begrænse. 

Rødt kød er alt kød fra firbenede dyr – uanset om det er rødt eller gennemstegt. Det gælder altså følgende kødtyper:

  • Oksekød
  • Kalvekød
  • Svinekød
  • Lammekød
  • Vildt

Forarbejdet kød er alt kød, som er blevet saltet, røget, fermenteret eller lignende for at forbedre smag og/eller holdbarhed såsom:

  • Kødpålæg – Spegepølse, skinke, saltkød, leverpostej, kalkun- og kyllingepålæg, paté osv
  • Pølser – alle varianter af pølser uanset kødtype
  • Bacon – såvel bacon af svine- kød som af kalkun
  • Færdigretter – fx dåsemad, frysepizza, færdige aftensmads- retter på køl eller frost
  • Større stykker forarbejde kød – fx røget hamburgerryg og kylling i saltlage
  • Fastfood – hotdog, pizza med kød, kebab, kyllingenuggets og lignende.



14 gram rødt kød om dagen pr. person

– eller en lille bøf om ugen. Det er en række forskeres bud på en sund og klimavenlig kost


En lille bøf om ugen 

Det gælder også om at holde igen, hvis du vil passe på klimaet. Kød er nemlig den type mad, der belaster klimaet allermest, og oksekød og lammekød sætter de største klimaaftryk. Svin belaster klimaet langt mindre, mens det er kylling, der vejer mindst i det kødelige klimaregnskab.

Ifølge eksperterne skal vores kødforbrug langt ned. I en undersøgelse fra i år kommer forskere fra 16 lande med et fælles bud på, hvordan en klimavenlig og sundhedsforbedret kost kan se ud. Her bliver der kun plads til 14 gram rødt kød om dagen pr. person, hvilket svarer til en lille bøf på ugentlig basis. 

Den mængde passer meget godt med, hvad Mai Fon Nielsen spiser, og hun har fundet følgende vej til at holde mængden nede: 

“Vi køber kun rødt kød hos slagteren, for på den måde bliver vi ikke fristet i supermarkedet, og det gør også, at vi kan gå efter lidt, men godt. De ekstra penge, vi bruger på kvalitet, sparer vi på de vegetariske dage, som ofte er ret billige,” forklarer hun.


TIP! Du kan proppe grøntsager i de fleste kødretter, fx frikadellefarsen eller kødsovsen, og dermed spare lidt på kødet.

Nok at skære af 

44 kilo rødt kød og forarbejdet kød bliver det til om året for en gennemsnitsdansker, viser de seneste tal fra DTU Fødevareinstituttet, som er fra 2011-2013. Tallet er formentlig lavere nu, men DTU vurderer, at det sikkert stadig er for højt i forhold til de officielle kostråd, som siger max. 500 g tilberedt kød fra firbenede dyr om ugen. Det svarer til 2-3 middage og lidt kødpålæg. 

Er du en af dem, der har lyst til at begrænse kødforbruget, er der ingen grund til at frygte, at du går glip af noget ernæringsmæssigt. Godt nok giver kød os proteiner og en række vitaminer og mineraler, men et lavere kødindtag, end hvad de fleste af os får nu, kan godt dække vores behov for næringsstoffer. 

Det er også muligt at få en dækkende kost, hvis du vælger at droppe kødet helt, så længe du er opmærksom på at få nok af de næringsstoffer, som findes i kød. 

Klimaet vil især takke dig for at skrue op for det grønne, som er den madvaregruppe, der belaster jordkloden allermindst, men også fisk og skaldyr kan være et fint valg sammenlignet med rødt kød. Her skal du især gå efter de ferske varianter, fordi der så ikke er brugt energi på at fryse fiskene ned. 

Hjemme hos Mai Fon Nielsen er der også landet masser af grønt og fisk på tallerkenen, efter at kødet har fået en mindre fremtrædende rolle. 

“Der er blevet plads til mere fisk og skaldyr, og vi spiser generelt flere grøntsager. For at være sikker på, at vi bliver mætte, går vi ofte efter grove grøntsager som kål, og så er vi begyndt at spise flere bælgfrugter, især kikærter. Og skal det gå lidt stærkt, køber vi en plantefars.”

Hvad er plantefars?

Du og din mave er vanedyr 

Går du fra en grøntsagsfattig kost til retter med masser af bælgfrugter og grove grøntsager med mange kostfibre, sætter du dine tarme på arbejde, og bivirkningerne kan være mere luft og oppustethed. Men det går over efter lidt tilvænning, og måske vil du så med tiden opleve, at det er kødet, der volder besvær. 

“I en uge var vi til mange arrangementer og spiste derfor rødt kød fire dage i træk. Jeg var simpelthen så træt og oppustet og kunne ikke finde ud af hvorfor, indtil det pludselig gik op for mig, at jeg havde fået meget mere rødt kød end ellers,” forklarer Mai Fon Nielsen og tilføjer, at de nye kostvaner også har smittet positivt af på vægten. 

Alle nye vaner kræver tilvænning – ikke kun for din mave. Det handler i høj grad også om tilvænning for din hjerne, hvis du skal skrue ned for kødet og op for grøntsagerne


Kilder: Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, og Maria Felding, klinisk diætist og forfatter til “Den plantebaserede kost”.


Artiklen blev bragt i I FORM nr. 16/2019


Mindre kød, mere grønt

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: