6 ting, du skal vide om plantefars
Hvad er plantefars? Måske har du hørt om det, men er usikker på, hvad det er lavet af eller hvordan du skal bruge det. Her giver vi dig 6 hurtige spørgsmål og svar om plantefars.
Hvad er plantefars? Måske har du hørt om det, men er usikker på, hvad det er lavet af eller hvordan du skal bruge det. Her giver vi dig 6 hurtige spørgsmål og svar om plantefars.
Plantefars ligner hakket kød, men er som udgangspunkt baseret på grønne proteinkilder.
Det er forskelligt fra produkt til produkt, men proteinkilden kan fx være kikærter, hvide bønner, ærteprotein, glutenprotein eller soya. Hertil kan der være tilsat fx kartoffel, æg, svampe, hvidløg og krydderier.
Brug det, som du ville bruge hakket kød. Fx til kødsovs, burgere, lasagne, frikadeller og boller i karry. Plantefars skal varmes, men ikke gennemsteges
Vælger du plantefars frem for hakket okse eller gris, undgår du rødt kød, der bl.a. øger risikoen for tarmkræft. Men tjek produktet, for der kan være en del fedt i plantefars, også mættet fedt i form af kokos- og palmeolie. Nogle produkter indeholder meget salt og mange tilsætningssstoffer.
Generelt er plantefars et mere klimavenligt valg end hakket kød, især hakket oksekød. En pointe kan være at undgå produkter med soja, der typisk importeres hertil fra den anden ende af kloden.
Læs varedeklarationen, og kig efter naturlige proteinkilder som fx kikærter, linser eller bønner. Se også efter det grønne nøglehulsmærke, for så ved du, at produktet overholder de officielle anbefalinger for fx mættet fedt og salt.
Kilder: *Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, og Maria Felding, klinisk diætist og forfatter til “Den plantebaserede kost”.*