Champignoner bør kun spises i begrænsede mængder

De er ikke grøntsager, selvom mange tror det. Champignoner tilhører derimod svamperiget, og så indeholder de faktisk stoffer, der kan være kræftfremkaldende. Se her, hvor mange du højst bør spise.

Champignoner i papbakker

ANBEFALINGERNE GÆLDER UANSET, om champignonerne er konventionelle eller økologiske.

© iStock

Masser af umami, en nøddeagtig smag og et godt bid. Champignoner er lækre, og du kan få danske af slagsen hele året rundt, og de er tilmed til at betale.

Kigger man på deres næringsindhold, ser det heller ikke tosset ud. De blege svampe indeholder forholdsvist meget protein og er også rige på kostfibre samt flere vitaminer og mineraler.

Prøv vores opskrift på one pot pasta med kylling, pesto og champignon

Alligevel anbefaler Fødevarestyrelsen, at du kun spiser champignoner og portobellosvampe i begrænsede mængder.

Det skyldes, at de indeholder små mængder af de naturligt forekommende giftstoffer phenylhydraziner, som har vist sig at være kræftfremkaldende.

Læs også: Nye ris-anbefalinger – skal du være bekymret for kræft?

Begræns dit forbrug – og husk at varmebehandle

Hvad vil det så sige at spise dem i “begrænsede mængder”?

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser vi i gennemsnit ca. 2 kg champignoner årligt. Det svarer til fem store bakker.

Læs også: Top 3 – her er de sundeste grøntsager

Spiser du normalt mere end det, lyder anbefalingen, at du holder igen. Du bør altså begrænse dit indtag til højst fem store bakker elle 2 kg om året.

Derudover lyder rådet, at du ikke spiser dem rå, men altid tilbereder dem med varmebehandling. Det reducerer antallet af giftstoffer.