Sådan laver du hvilende sommerfugl

I en hektisk hverdag er der behov for at få styrket koncentrationsevnen. Denne yogaøvelse kan hjælpe dig.

Kvinde laver yoga

Hvilende sommerfugl

Øvelsen åbner op i hofteled, rygsøjle, skulderled og brystkasse og giver ro i sindet.

Sådan gør du

  • Sid på måtten. Placer en bolster bag dig.
  • Sæt fodsålerne sammen, og lad knæene falde ud til siden.
  • Tag et bælte om hoften og ned om fødderne, og stram til. Benene støtter på en klods.
  • Læg dig ned på bolsteren, og læg armene over hovedet. Hold fast om albuerne.
  • Det bør føles behageligt.
  • Øvelsens længde: Bliv i stillingen i 5-10 min.