Test: Beregn din perfekte træningspuls

Vidste du, at din puls kan afsløre, om du træner for hårdt … eller for let? Med et par enkle tal kan du finde dit optimale pulsområde og få mere ud af din træning – det tager kun 30 sekunder med vores beregner.

kvindelig løber træner efter træningspuls

TRÆN SMARTERE, IKKE HÅRDERE! Din træningspuls kan hjælpe med at ramme præcis det niveau, der giver bedst effekt for dig.

© iStock

Find din perfekte træningspuls

Hvis du ikke kender din maksimale puls, skriv din alder i stedet.

Forestil dig, at din krop har et indbygget speedometer. For langsomt, og du når aldrig rigtigt op i gear. For hurtigt, og motoren brænder ud. Din træningspuls er den lille måler, der hjælper dig med at finde det tempo, hvor kroppen arbejder effektivt, men stadig kan følge med.

Ved at kende din personlige træningspuls kan du altså ramme præcis det niveau, der giver bedst effekt for dine mål – hvad enten du vil forbedre konditionen, sætte fut i forbrændingen eller øge udholdenheden.

Hvad er træningspuls?


Din træningspuls er det antal gange, dit hjerte slår pr. minut, når du er fysisk aktiv – altså den puls, du har under træning.

Den fungerer som et mål for, hvor hårdt dit hjerte og kredsløb arbejder, og er derfor et praktisk redskab til at styre træningsintensiteten. Ved at kende din træningspuls, kan du sikre, at du træner hverken for let eller for hårdt, uanset om du er ude efter at forbedre konditionen eller øge udholdenheden.

Træningspuls måles typisk som et interval, der beregnes ud fra din maksimale puls (det højeste antal slag, dit hjerte kan nå) og din hvilepuls. Træningspulsen kan måles med pulsur, fitnessur eller manuelt ved at tælle slag over et antal sekunder.