Her er trænerens yndlingsøvelse til stærke ben

Squats er suveræne, men nogle gange har både du og dine ben brug for nye udfordringer. Som en bonus er der også kærlighed på vej til din balance og din core.

træner laver fremadlænet split squat

STÆRKE BEN – er på vej til alle, der prøver kræfter med den personlige træners yndlingsøvelse.

© Thomas Dahl

Fremadlænet split squat er god, fordi:

Den kan virkelig mærkes i ben og baller!

Derudover træner den ét ben ad gangen. Det udfordrer balancen og hermed nogle af de mindre muskler i fx core, hofter, underben og fødder. Det hjælper med at holde os stabile under al slags bevægelse.

Læs også: Har du dovne baller?

Træneren bag øvelserne

Amanda Staalsø er fysioterapeut, træner og tidligere eliteatlet inden for ridesportsdisciplinen voltigering.

Hun brænder for at gøre træning effektivt og motiverende, og i sin jagt på optimering er hun stødt på en række superøvelser, som er lidt oversete.

Læs også: Hemmeligheden bag faste baller

Sådan laver du fremadlænet split squat

kvinde laver fremadlænet split squat
© Thomas Dahl
  • Stå med hoftebreddes afstand mellem fødderne foran en stol eller bænk.
  • Tag et mellemlangt skridt fremad med det ene ben, men bevar afstanden mellem fødderne.
  • Spænd maven, og løft den bagerste fod op på stolen/bænken med et let bøjet knæ.
  • Læn din overkrop let ud over forreste ben.
kvinde bøjer benet i fremadlænet split squat
© Thomas Dahl
  • Sænk dig nu langsomt ved at bukke det forreste knæ, men ikke dybere, end at du kan presse dig tilbage til udgangspositionen. Det gør du via kraften genereret i forreste ben og balle.
  • Tag en vejrtrækning på toppen. Gentag 10-12 gange med samme ben, før du skifter til modsatte.