Begynd på vinterløb
Hvad enten du er nybegynder eller øvet, er vinteren en rigtig god årstid til løb. Løb er godt for dit kredsløb og hjælper dig med at forbrænde en masse kalorier.
Hvad enten du er nybegynder eller øvet, er vinteren en rigtig god årstid til løb. Løb er godt for dit kredsløb og hjælper dig med at forbrænde en masse kalorier.
Vinterens løbeture kan noget, som sommerens ikke kan. Løber du en sen eftermiddag på en oplyst sti, har du den ofte for dig selv. Og når det er dig alene mod vind, vejr og vintermørke, oplever du endnu mere løbeturen som et mentalt frirum, hvor du kan fordøje arbejdsdagen og tømme hovedet.
Vinteren giver også nogle andre fordele. Fx risikerer du ikke så let at blive overophedet, og du bliver ikke presset af andre, der løber hurtigere end dig selv. Derfor er vintermånederne en glimrende årstid at debutere som løber: Du kan starte i dit helt eget tempo.
Løb de fleste ture i et konstant tempo, hvor du føler, at du kan holde varmen. Intervalløb kan være sværere om vinteren, da du kan komme til at fryse i pauserne mellem intervallerne.
Sådan vælger du det rigtige par vinter-løbetights
Løb er både god kredsløbstræning og perfekt, hvis du vil brænde kalorier af. Vinterløb er nemlig endnu mere effektivt end sommerløb, da du også bruger kalorier på at holde varmen.
Noget lunt vinterløbetøj skal du have. Regn med cirka 500 kr. for en løbejakke og det samme for et par vintertights. Bor du i et område, hvor der bliver ryddet sne eller saltet, behøver du ikke specielle løbesko. Ellers kan du få særlige vintersko med pigge, så du kan stå fast, selv hvis der er steder med is.
Nemt. Som at løbe om sommeren, bare med mere tøj på. Vær dog lidt forsigtig, hvis det er glat.