Læge og søvnekspert Jan Ovesen har indrettet sit soveværelse på en bestemt måde, og så står han nogle gange op og gør noget helt særligt, hvis søvnen udebliver. Her får du hans personlige opskrift på god søvn.
JAN OVESEN ER OVERLÆGE på Aleris, hvor han behandler søvnløse patienter i samarbejde med de psykiatriske og psykologiske afdelinger.
Så godt som hver morgen vågner Jan Ovesen udhvilet. Søvn er nemlig noget, han har styr på.
Igennem 24 år har han arbejdet som læge med speciale i rådgivning af patienter, der lider af kronisk søvnløshed.
Han efteruddanner desuden praktiserende læger i, hvordan de behandler søvnløse patienter ved hjælp af adfærdsregulering i stedet for medicin.
Jan Ovesen er altså om nogen ekspert i søvn, og han er vant til at rådgive andre. Men hvad gør han egentlig selv for at sove godt?
Han nøjes fx med én kop kaffe om dagen. Og så gør han 7 andre ting, som du også nemt kan kopiere.
Hemmeligheden ligger i at være konsekvent.
Se, og stjæl hans opskrift på den gode søvn her 👇
... uanset, hvornår jeg er kommet i seng. De fleste dage går jeg i seng ved 23.30-tiden, men det kan variere lidt, hvis jeg fx er til en middag. Men vækkeuret ringer altså på samme tid hver morgen. Jeg sover heller aldrig længe i weekenderne. Det er nemlig altafgørende for en god nattesøvn, at man holder ”det indre ur” ved lige ved at følge den samme døgnrytme.”
“Vi har alle et indre ur – altså en døgnrytme – og det skal vi værne om. I løbet af dagen oparbejder vi det, der kaldes et søvnpres. Hvis vi ødelægger det med bekymringer, dagslys eller uregelmæssige sengetider, kommer problemerne.”— Jan Ovesen, specialist i søvn og søvnmedicin, overlæge på privathospitalet Aleris
... hvor jeg løber i 30-40 minutter. Når det regner, går jeg i fitnesscenter i stedet. Udover at det er vigtigt for den generelle sundhed at motionere, så har det også stor betydning for søvnpresset, at man kommer ud i luften og rører sig. Det behøver ikke være løb. En halv times gåtur er tilstrækkeligt.”
... om morgenen, medmindre jeg skal mødes med nogen på en café i løbet af dagen. Koffein har en halveringstid på 5-6 timer, så den kop, du drikker ved 16-tiden, er stadig i blodet, hvis du går i seng kl. 22. Det er dog forskelligt, hvor følsomme vi er over for koffein. Nogle kan drikke godnatkaffe og derefter sove glimrende.”
... ved at spise regelmæssigt. Morgenmåltidet får jeg efter min motion og brusebadet. Det er ret solidt. Til gengæld spiser jeg ikke frokost – det er en ”arbejdsskade” fra mine mange år som læge, hvor jeg har haft patienter omkring frokosttid. Ved 19-19.30-tiden spiser jeg middag – altid to retter. Og de bliver nydt! Derefter indtager jeg ikke noget, for tarmene skal have ro før sengetid.”
... på mit sengebord. Begynder tankerne at kværne, når jeg skal sove, får jeg dem ud af hovedet og ned på papir. Det giver mig også ro at planlægge om dagen. Hver uge laver jeg skemaer over, hvad jeg skal. Jeg planlægger også langt ud i fremtiden – gerne flere år, hvis det lader sig gøre. Det gør, at jeg ikke får søvnen ødelagt af tankemylder.”
... og motionscykler findes ikke i mit soveværelse. Min hustru og jeg er lige flyttet, og i vores nye lejlighed har vi prioriteret at få indbyggede skabe, så rodet kommer af vejen. Vi har også købt en god seng med passende hårdhed og malet væggene i rolige farver. Vi har mørklægnings-rullegardiner og også tykke stofgardiner, så al lys lukkes ude. Et soveværelse skal være mørkt, køligt og roligt.”
... så jeg aldrig får mere end 7-8 timer. Mange med søvnproblemer tænker, at de hellere må gå tidligt i seng. De ligger 9-10 timer i sengen i håb om, at de så kan få tilstrækkeligt med søvn. Men det ender typisk med, at de ligger vågne i stedet. Når jeg behandler patienter med søvnproblemer, beder jeg dem om at begrænse søvnen til 6 timer per nat, indtil den har stabiliseret sig til sammenhængende søvn med kort indsovningstid. Derefter kan de gradvist lægge en halv time til, indtil de får den ønskede søvnlængde.”
... eller laver noget andet lige så kedeligt i en halv times tid, når det en sjælden gang sker, at jeg ikke kan falde i søvn. For det er meget vigtigt, at man ikke ligger vågen i sengen. Søvnløshed er en neurofysiologisk tilstand, hvor hjernen tror, at sengen er et sted, hvor man kan ligge vågen. Denne association skal ændres til, at hjernen kun forbinder sovemiljøet med søvn.”