Studie: Drop én times TV, og mindsk din risiko for depression

Særligt én aldersgruppe kan markant mindske risikoen for depression, hvis de bytter tiden foran fjernsynet ud med andre aktiviteter, viser et nyt studie.

Deprimeret kvinde sidder i seng

NEDTRYKTHED gennem længere tid og nedsat energi er typiske tegn på en depression.

© iStock

En konstant følelse af nedtrykthed og meningsløshed, der gør selv almindelige, simple gøremål uoverskuelige. Det er kendetegnende for en depression, som 3-5 % af den danske befolkning lider af.

Der er heldigvis gode behandlingsmuligheder, hvis du er så uheldig at være ramt af en depression – ligesom du selv kan gøre meget for at undgå at blive en del af statistikken.

Læs også: Overlæge – særligt én træningsform forebygger stress

Noget af det, du kan gøre, er at bytte TV-kiggeri ud med andre (fysiske) aktiviteter. Det viser et stort hollandsk studie publiceret i tidsskriftet European Psychiatry.

Så meget betyder én time

Med studiet ønskede forskerne at undersøge, hvordan det at bytte tid foran TV’et ud med andre aktiviteter påvirker risikoen for at udvikle depression – og om effekten varierer med alderen.

Læs også: Guide – sådan mærker du mindre efter – og får det bedre

De brugte data fra det hollandske 'Lifelines'-projekt, hvor mere end 65.000 voksne blev fulgt i fire år og rapporterede om deres daglige aktiviteter.

Studiet viser, hvis man erstatter 60 minutters fjernsynskiggeri med andre aktiviteter, falder risikoen for depression med 11 % generelt.

Kigger man specifikt på midaldrende, er tallet knap 19 %.

Jo mere tid man flytter fra TV’et til andre aktiviteter (op til to timer), jo større effekt, ifølge studiet. For midaldrende kan risikoen falde med op til 43 %.

Mest at vinde for midaldrende

Netop de midaldrende er dem, der har størst effekt af at slukke TV’et til fordel for andre aktiviteter. Selv søvn gav en reduktion i risikoen hos denne gruppe.

For ældre voksne var det kun, når TV-tiden blev erstattet med sport, at der var en tydelig effekt på depressionsrisikoen.

Hos unge voksne havde ændringerne ingen signifikant effekt – formentlig fordi de i forvejen er mere fysisk aktive.