Tidligere depressionsramte: “Det ville vi gerne have vidst”

Du har mindre energi, end du plejer, og det kan føles svært at få ladet batterierne rigtigt op. Måske har du svært ved at få søvn nok, eller også sover du alt for meget. Triste tanker bliver hængende, og du har en følelse af nedtrykthed meget af tiden.

Du oplever mindre lyst til ting, som plejer at interessere dig eller bringe glæde. Du bliver måske overvældet og har indimellem svært ved at træffe beslutninger. Din lunte kan føles kortere end sædvanligt, og der skal mindre til at irritere dig.

Lad være med at fortsætte som vanligt, men læg mærke til, at der er noget her, du er nødt til at tage vare på. Det er lettere at behandle en depression, hvis du handler tidligt.

Spørg dig selv: Hvad er jeg trist over? Stir tristheden og nedtryktheden lige i øjnene, og lad følelserne være der. Der er ingen anden vej ud end igennem.

Tal med nogen tæt på dig, og fortæl, at du har det skidt for tiden. Det er vigtigt, at du får åbnet op og bliver klar over, hvad der egentlig foregår. At sætte ord på kan hjælpe med at tage brodden af følelserne. Du tager kontrol over dem i stedet for omvendt.

Det er fristende at forsøge at løbe fra det, der er svært. For eksempel ved at arbejde mere, isolere sig eller dulme tungsindet med serier, slik eller alkohol. Men den slags distrahering gør kun en begyndende depression værre.

Så ræk ud efter hjælp, især hvis det har varet længere end et par uger. Gå ikke for længe med det.

Følelserne er voldsommere, og din nedtrykthed mere alvorlig. Alting kan synes håbløst og meningsløst. Du har formentlig nedsat selvtillid og selvværd og føler skyld over, at det ikke går bedre. Det bliver sværere at fokusere og huske.

Måske har du forøget appetit og stiger i vægt, fordi du spiser mere. Omvendt kan du også miste appetitten, så du taber dig. Det kan være, at du har tanker om selvmord.

Få mere hjælp
Hvor det i begyndelsen var tilstrækkeligt at snakke med venner og familie, er det nu på tide at få hjælp af en fagperson. Der kan være ventetid, når du har fået en henvisning, så jo før du kan komme i gang, des bedre.

Ræk også gerne ud til dit netværk, og søg støtte til praktiske ting, der virker uoverkommelige.

Skil tingene ad
Depression kan lede til skyldfølelse, selvbebrejdelse og meget tunge tanker. Prøv at huske, hvem du er, når du ikke er syg. Tal med dine nærmeste om, hvordan de kender dig, så du kan skelne mellem, hvornår det er “den rigtige dig” eller depressionen, der taler.

Dit humør er mere stabilt, og energien begynder at komme tilbage. De store følelsesmæssige rutsjebaneture er fortid, og dagene bliver mere forudsigelige på en god måde.

Lysten kommer tilbage – til livet og til nye og gamle ting. De kognitive evner er noget af det sidste, der returnerer, så indimellem kan du stadig have svært ved at huske eller fokusere. Jo sværere depression, desto længere tid tager det at komme sig.

Find ud af, hvordan du kom derhen sidst, så du får nogle pejlemærker til fremtiden. Måske er der ting, du skal prioritere eller holde op med, så du ikke ender samme sted. Det kan du gøre alene eller for eksempel sammen med en fagperson.

Har du haft en klinisk depression, er der lidt højere risiko for at opleve én igen. Derfor er det klogt at vide, hvad der udløste den sidste gang, og hvordan du holder den fra døren fremover.

Har du under sygdommen trukket dig fra venskaber eller andre relationer, så tag den med ro, når du kommer ud på den anden side. Start med én person, som du gerne vil tættere på igen, og del lidt om, hvad der skete.

Du vil formentlig blive overrasket over, hvor omsorgsfulde folk kan være, når de hører, hvad der var fat. Tag det lidt ad gangen, og undgå at overvælde dig selv med for mange aftaler. Brug energien dér, hvor det giver mening.

Du er faktisk ret gennemsnitlig, hvis du er blevet ramt af depression. Hen over livet får 87 procent af os en diagnose, og hver femte bliver ramt af klinisk depression.

Hold fast i, at der intet er galt med dig. Du er blevet ramt af livet, og du skal nok komme videre.