Sådan styrer dit indre flokdyr dig – om du vil det eller ej
Hvad end du er bevidst om det eller ej, så er mange af dine såkaldte personlige valg og meninger i virkeligheden styret af flokken. Og nogle gange går det galt …
Hvad end du er bevidst om det eller ej, så er mange af dine såkaldte personlige valg og meninger i virkeligheden styret af flokken. Og nogle gange går det galt …
Du sidder til et møde på arbejde, hvor I skal diskutere fordelingen af opgaver. Alle skal sige deres mening, og du er klar, lige indtil turen kommer til dig, og du får sagt … noget helt andet!
Hvad sker der?
“Vi tænker, at vi er individualister og innovative, men i virkeligheden siger vi typisk det samme, som de første på mødet,” fortæller psykolog Henrik Tingleff.
Det er ifølge adfærdseksperten vores indre flokdyr, der er på spil. Det er så opsat på at passe ind, at din mening rettes til, så den ikke støder nogen.
Ergo: Dét, de første rundt om bordet siger, sætter agendaen og farver, hvad resten af os siger.
Det er bare et eksempel på, hvordan det moderne menneske lader sig styre af nogle logikker, vi har med os fra vores oprindelse for at sikre artens overlevelse.
Der er det indre flokdyr, som har en trang til at passe ind i fællesskabet. Men der er samtidig egodyret, som har en trang til at hæve sig over fællesskabet.
Læs også: Tillidsfuld eller mistroisk? Dit mønster dannes i barndommen
Det er vigtigt at forstå, at vi ikke enten er egodyr eller flokdyr. Det er begge karaktertræk, som er iboende menneskets natur.
Vi kan til gengæld være mere eller mindre tilbøjelige til at lade os styre af flokken. Det hænger tæt sammen med, om vi føler os truet.
“Jo mere overlevelsestruede, vi er, jo mere vil flokdyret slå til."— Henrik Tingleff, adfærdspsykolog
“Hvis vi er utrygge, tilpasser vi os i højere grad flokken, for alle frygter i sidste ende at blive socialt udstødt,” siger Henrik Tingleff.
Tænk over det næste gang du sidder i et selskab. Føler du dig fri til at stikke ud og sige andre imod, er det nok, fordi du er fuldbyrdet medlem af klanen.
Er du derimod med i et selskab på yderste mandat, vil du være mere tilbøjelig til at veje dine ord på en guldvægt.
Trangen til at tilpasse sig har langt flere konsekvenser end at tale andre efter munden.
“Det er superfint, at vi tilpasser os hinanden, men det har også en slagside. Det sker, når vi holder op med at navigere efter, hvad der er rigtigt og bedst at gøre, men efter et parameter om ikke at tabe ansigt til flokken,” siger Henrik Tingleff.
Læs også: 7 effektive tips, der tackler tankemylder
Så begynder vi at forsvare fællesskabets værdier, uanset om det er både uærligt eller moralsk forkert.
I den lette ende kan det være, at det fx ikke dig, der indrømmer det, hvis du bedre kan lide supermarkedets billige kanelsnurre end den berømte fra et hypet bageri.
I den mere alvorlige ende af skalaen kan vi “putte os i fællesskabets midte”, hvis vi er vidne til noget, der er ravruskende galt.
Det kan fx afholde os fra at hjælpe, hvis en person sætter sig ned midt på gaden, fordi de andre heller ikke gør noget.
“Jo flere mennesker, der overværer en ulykke, jo mindre er sandsynligheden for, at nogen griber ind.”— Henrik Tingleff, adfærdspsykolog
Hvis der til gengæld er én, der går over for rødt lys eller åbner sikkerhedsselen i flykabinen efter landing, kan du være sikker på, at flere følger efter. Vi følger flokken.
Flokmentaliteten kan også afføde en uheldig dem- og os-dynamik. Når vi danner en stærk fælles gruppeidentitet, bliver det nemlig mere legitimt at rakke ned på andre.
“Lige så positive vi er over for vores egne, lige så negative er vi over for andre, der står udenfor flokken,” siger Henrik Tingleff.
Det kan forklare, at man fx bagtaler en anden faggruppe på jobbet, eller at fodboldfans ligger i strid med hinanden.
Kan du genkende beskrivelsen, og har du lyst til at være “mere dig” og “mindre flokken”, kan du få psykologens råd herunder.
KILDE: Henrik Tingleff, adfærdspsykolog, forfatter og foredragsholder