Jo bedre du kender dig selv og dine styrker og svagheder, jo lettere er livet. Så kort kan det siges. Om du er introvert, ekstrovert eller midtimellem, siger noget om din foretrukne mængde af socialt samvær. Lær din type at kende, og hør, hvordan du kan udvikle dig, hvorfra du står.
HVORDAN ER DU I SOCIALE SELSKABER? Introverte og ekstroverte agerer som regel forskelligt i forsamlinger med mange mennesker. Bliv klog på din type her.
Hvad vil du helst lave i weekenden? “Blive hjemme og læse en bog” vil den introverte svare. “Til fest” vil den ekstroverte svare. “Det kommer an på bogen og festen, og hvad der er sket de seneste dage,” lyder det fra den ambiverte, der ligger midt imellem de to.
Nuvel, dette lille eksempel er måske en karikeret fremstilling af, hvordan vi hver især forestiller os en perfekt weekend, men opdelingen er alligevel ikke helt ved siden af. For mens vi i hverdagen er underlagt nogle rammer, vi er nødt til at indpasse os efter, så er der i weekenden mere frit valg på alle hylder. Det er her, vi lader op til at klare alt det, vi skal. Og gør du så det ved at trække dig tilbage fra scenen og “gå ind i din zone” eller ved at socialisere så meget, du kan komme til? Det er spørgsmålet.
Her kan du blive klogere på, hvad det vil sige at være introvert og ekstrovert, og hvordan du kan udvikle dig ud fra den type du selv er. Har du allerede styr på, hvilken kategori, du hører til, kan du hoppe direkte ned til forklaringen om, hvordan du kan udvikle dig og lære din type endnu bedre at kende.
Du har garanteret hørt om, at mennesker kan inddeles i introverte og ekstroverte – måske i forbindelse med en jobansættelse. Teorien stammer fra den schweiziske psykiater Gustav Jung, og kogt ned til en maggiterning kan den bruges til at sige, hvor vi henter vores energi fra på en skala fra dit eget selskab til i fællesskaber. Dit ståsted siger altså ikke noget om, hvorvidt du er i stand til at være social, men hvor meget social stimulans du ideelt set foretrækker. Alle mennesker er fx i stand til at tage til bogreception, men der er stor forskel på, om vi bliver drænet eller genopladt af at være i den slags sociale situationer.
Og hvad skal du så bruge den viden til? Som et grundlag for at tage de rigtige beslutninger i dit liv, så du får størst mulig glæde ud af det. Ligesom løbeturen og grøntsagerne holder dig sund, så er mentalt overskud nemlig også en vigtig byggesten i det gode liv. På den måde når du dine mål. Du står glad op og går glad i seng.
Ved at tage højde for din overvejende intro-/ekstroverte type kan du også undgå at havne i de samme typer frustrationer og konflikter. Kender du din kerne, forstår du nemlig ikke alene dig selv bedre, men oftest også modpolen. Og nok så vigtigt: Du lærer at lade være med at tage det personligt, når dine medmennesker opfører sig anderledes end du.
Her kan du få et fingerpeg om, hvor på skalaen du ligger (selvom du nok har en idé om det i forvejen). Længere nede kan du få input til, hvordan du får det bedste ud af din type, og hvad du kan lære af din modpol. God fornøjelse.
DEN INTROVERTE TYPE – introverte foretrækker at gå i dybden med tingene og gerne i eget selskab – lidt ligesom en hornfisk.
Evnen til at gå i dybden og uafhængigheden af andre mennesker er nogle af de appelsiner, der er havnet i din turban. Men i visse situationer kunne du sikkert godt bruge noget mere udadvendthed.
En mand opsøger en psykolog, fordi han skal skilles. Han skændes meget med sin kone, og nu er løbet kørt mellem dem. Det viser sig, at han på sit arbejde er flyttet til et storrumskontor, hvor han konstant bliver afbrudt. Det afføder en bombe af opsparet vrede, som hver dag kommer til at gå ud over konen derhjemme. Efter få konsultationer hos terapeuten beder han om at få et mindre kontor på sin arbejdsplads. Det får han, overskuddet vender tilbage, og så er ægteskabet reddet.
Forløbet viser, hvorfor det er vigtigt at kende sin sociale præference. Den manglende indsigt kan føre unødige frustrationer og fejlslutninger med sig. Hvis du derimod tager højde for dit indre kompas og indretter såvel arbejds- som privatliv efter at få introverte åndehuller, kan du se frem til markant større glæde og power. Og hvordan gør man så det?
Lise August er psykolog med 15 års speciale i at støtte introverte og sensitive til at finde deres plads i en overvejende ekstrovert verden. Hun er den psykolog, som den frustrerede mand med storrumskontoret gik til. Han forsøgte at fungere i et åbent kontor, men prisen blev alt for høj, hvilket hans chef tydeligvis havde overset eller ignoreret.
Desværre er historien ikke enestående, for det at være introvert kan være forbundet med mange misforståelser fra omverdenen. Mange introverte har en oplevelse af, at de skal lave sig selv om for at tilpasse sig de forventninger, de bliver mødt med. Det kan fx være at blive længere til en fest, end de egentlig har lyst til. De tager sig sammen for at optræde mere udadvendt, end de føler det naturligt, men det er en dårlig idé, der bare gør frustrationerne større.
Det vigtigste budskab fra psykologen er derfor, at du skal respektere din type og indrette dig efter den. Søg jobs, hvor du kan fordybe dig uden afbrydelser. Hav et socialt liv, hvor der er plads til, at du kan gå, når du har fået nok. Dyrk en sportsgren, hvor det er den individuelle præstation, der tæller. I stedet for at klippe en tå for at passe ind, så find en sko, der passer til foden, lyder rådet.
Introverte har et rigt indre liv, så de kan sagtens analysere, lave visioner og udvikle sig i deres eget selskab. De keder sig sjældent alene. Det gør dem på godt og ondt mindre afhængige af andre mennesker. Det er klart en styrke, når opgaven kalder på selvstændighed og grundighed. Som forskeren, der lukker sig inde i årevis for at finde løsninger på verdens problemer, eller forfatteren, der kan bo på et bjerg, mens en bog bliver til. Udfordringerne opstår, når præriens ensomme ulv pludselig befinder sig ude blandt (mange) andre, hvor de sociale spilleregler kan føles uigennemskuelige. Dér kan det godt betale sig forinden at have lagt strategier for, hvordan du vil tackle situationen. Når du står der til en bryllupsreception og skal smalltalke med folk, du møder for første gang. Dér er den introverte nærmest skakmat på forhånd, fordi der skal tænkes hurtigt, svares uden forberedelse, og inputtene i det hele taget er alt for mange på en gang.
ØV DIG I AT DELE MERE AF DIG SELV – på den måde kan du undgå at fremstå arrogant.
Introverte kan let blive opfattet som kedelige eller arrogante, fordi de er mere lyttende end talende. Derfor er det en god idé at træne nogle ekstroverte kompetencer, så du er på forkant med de situationer, der er mere udfordrende for dig end andre. Små genveje som at sige: “Det skal jeg lige tænke over,” mens du overvejer dit svar på et spørgsmål, fungerer fx meget bedre end at være bomstille.
Du kan også være opmærksom på at bruge ansigtet til at udtrykke dig, fordi introvertes mimik ellers kan være meget nedtonet. Husk i det hele taget, at du kommer længst med at indvie omverdenen (lidt mere) i, hvad der foregår bag dine øjne. Så kan de bedre behandle dig efter dine behov. Og så er det i øvrigt din egen opgave at planlægge dig til at få balance i kalenderen. Du kan jo sagtens nyde en god fest – bare der er plads til at trække vejret før og efter, ikk’?
DEN EKSTROVERTE TYPE – ekstroverte skifter hurtigt emne og kan derfor blive opfattet, som om de “svømmer rundt i overfladen”.
Det er i samspillet med andre mennesker, at ekstroverte blomstrer mest. Pingpongen med andre kan ofte være vigtigere end selve indholdet i samværet. Det gør dig stærk i flok, men sårbar, hvis du savner selskab.
Hvis der er én ting, der adskiller de introverte og de ekstroverte, er det måden, de kommer tæt på andre mennesker på. Hvis en introvert deler noget dybt og alvorligt med dig, kan du godt regne med, at hun er din ven. Ekstroverte bonder derimod hyppigere gennem humor. Når den udadvendte får sine medmennesker til at grine af sine anekdoter, har hun det godt. Lige dér går det hele op i en højere enhed af samhørighed, kemi, accept og væren på bølgelængde. Sådan nogle øjeblikke kan du godt blive afhængig af, når du ligger yderst på den ekstroverte ende af skalaen. For hvor skal selskabspapegøjen gøre af sig selv, når der ikke er noget publikum?
For den ekstroverte er selskaber ikke et valg. Det er en nødvendighed. Måske går det først op for en ekstrovert, hvor afhængig hun er af andre mennesker, når de en dag ikke er så tilgængelige. Det kan fx være nogle lange ensomme måneder på barselsorlov, hvor du skal lære at klare dig uden daglig voksenkontakt. Dér mærker den ekstroverte måske for første gang en overvældende følelse af tomhed og ensomhed.
Det kan også være ekstra udfordrende at flytte til en ny by eller nyt land eller at komme igennem en eksamensperiode, som kræver, at du sidder alene og terper et stort materiale. Sociale aktiviteter er nemlig ikke kun flødeskum på lagkagen for en ekstrovert. Det er selve kagen. Så vil du være i balance med dig selv, er du nødt til at prioritere dit sociale liv. Du skal give dig selv lov til at gå til koncerter, arrangere familiekomsammener og lave aftaler med veninder. Uden det bliver du hurtigt en mere trist udgave af dig selv.
Har du en partner, der er mindre ekstrovert end du, er partneren nødt til at give dig plads til at være social. Ellers vil du føle dig som en fugl, der ikke kan flyve. I samme åndedrag skal du acceptere, hvis din partner har brug for introverte åndehuller for at trives.
Faktisk kan der være meget læring i at leve sammen med en mere indadvendt person end dig selv. Det kan på sigt påvirke dit eget ståsted på introvert-ekstrovert-skalaen. Vores sociale præference kommer nemlig både af arv og miljø, og den kan trækkes i en ny retning i løbet af livet. Jo større livserfaring vi har, jo mere vil vi typisk integrere vores modpol.
Livets faser kræver simpelthen noget forskelligt af os, så vi kan komme i situationer, hvor vi får brug for noget andet, end vi er specialiseret i. Hvis du fx mister et familiemedlem, er det godt at kunne trække på introverte sider, mens du bearbejder sorgen. Men du behøver altså ikke at blive enke, før det kan betale sig at se verden fra et lidt mindre udadvendt ståsted end dit eget! Det kan være en kæmpe gave at se sig selv udefra. Som ekstrovert sparer du dig selv for mange skuffelser og misforståelser ved at sætte dig ind i, hvordan du fremstår i andre menneskers øjne.
ØV DIG I AT BLIVE EN BEDRE LYTTER – det kan være sundt både for dig selv og andre.
Mange ekstroverte er nemlig blevet opfattet som dominerende eller endda ligeglade med deres medmennesker. Et eksempel kan være en kollega, der fortæller om en oplevelse fra weekenden. Hun når dårligt at fortælle sin historie til ende, før det minder den ekstroverte om en lignende oplevelse. At tie stille i den situation kan være lidt af en udfordring for den meget udadvendte, men vil du styrke dine sociale – eller måske psykologiske – evner, kan det være sundt at forsøge. Prøv at spørge ind til kollegaen næste gang i stedet for at adoptere hele emnet over til dig selv. For hver gang du evner det, vil du slippe for prædikatet selvoptaget eller en dårlig lytter, og at opleve nærvær ad den vej kan have mindst lige så høj værdi som at få hele bordet til at grine. Du kan selv prøve.
Kilde: Lise August, psykolog og specialist i psykoterapi
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 15/2020