Perfektionisme kan være en farlig følgesvend, hvis den styrer os. Men den kan også være en effektiv drivkraft til at rykke på ting. Det handler om at bruge den konstruktivt, forklarer psykologen.
PERFEKTIONISME viser sig tydeligt, når vi skal præstere noget ud over det sædvanlige, fx holde et oplæg eller en festtale.
Som perfektionist kan du være drevet af to forskellige ting: Glæden ved at være den bedste. Eller frygten for ikke at være det.
Tag eksemplet med talen til brylluppet eller det vigtige oplæg på arbejdet.
I minutterne op til at du skal rejse dig, sidder du så og mærker adrenalinen pumpe, mens du tænker: ‘Nu skal den tale bare sidde lige i skabet!’?
Eller løber der koldsved ned ad ryggen i en afgrundsdyb angst for at falde igennem?
Det er dit forhold til perfektionisme, der afgør, hvilket af de to scenarier du oplever.
“At være perfektionistisk vil sige at have meget høje indre standarder, du føler, du skal leve op til. Det behøver ikke at være et problem, hvis du ikke er hård ved dig selv. Men er du det, er perfektionisme skadelig,” siger psykolog Lise August.
Du kan få et hint om, hvorvidt du er perfektionistisk i lidt eller udpræget grad i denne test.
Perfektionisme kan hurtigt få følgeskab af mere ‘farlige venner’ som depression, angst, OCD, impostor-fænomen, udbrændthed og stress.
Derfor er det afgørende at bruge den på en sund måde, der skaber resultater og inspiration uden at nedbryde selvværdet undervejs.
Så er der overhovedet noget godt at sige om at være perfektionistisk? Ork ja!
Man har sans for detaljer, er vedholdende og ansvarlig. Det hjælper til, at sociale relationer fungerer godt, og at alt fra husrenovering og ferier spiller takket være god planlægning.
“De høje krav er okay, så længe de motiverer dig, og du ikke slår dig selv i hovedet, når du ikke lever op til dem.”— Lise August, psykolog
Karakteristisk for den gode version af perfektionisme er, at drivkraften er at opnå ting i livet og udvikle sig.
“Den type perfektion kan godt gå hånd i hånd med gode resultater, livsglæde og livskvalitet,” forklarer Lise August.
Og det er netop, hvad der adskiller den fra den negative perfektionisme. Her er hele maskinen drevet af at styre uden om fejl og fiasko.
“Stiller de to typer op til et marathon, vil den med positiv perfektionisme vinde. Den, der har den negative type, vil bare ikke komme til sidst,” siger Lise August.
Læs også: Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?
Den usunde perfektionist er ganske enkelt ikke orienteret mod vækst, men imod alt, hvad der kan gå galt.
“Alene tanken om at begå en fejl er dybt ubehagelig. Hvis det allerede er sket, kan man slet ikke tilgive sig selv, for hvad vil andre ikke synes om mig? Det er en skamfuld følelse, man kan kritisere sig selv for længe efter,” siger psykologen.
Og den adfærd kan skubbe andre fra dig. Hver gang du har nået en milepæl, sætter du nye mål, så du aldrig kan slappe af.
“Andre oplever, at du slår hårdt ned på fejl – både dine egne og andres. Du er aldrig bare et menneske, og det gør dig anstrengende at være sammen med,” siger Lise August.
Heldigvis er mennesket foranderligt. Selv den mest hardcore selvkritiske perfektionist, der gør det til et spørgsmål om liv og død altid at blive nummer et, kan ændre sit mønster.
“Perfektionisme i sig selv er ikke skadeligt, men det gælder om at komme hen i den mere sunde de af skalaen l, hvor det ikke rammer dit selvværd og din selvforståelse så meget, når du laver et fejltrin,” slutter Lise August.
Lige præcis den øvelse – at være perfektionistisk på en konstruktiv måde – kan du få psykologens effektive og øjenåbnende råd til her.
KILDE: Lise August, psykolog