Nærighed er noget, der virkelig kan få sindene i kog. Men ofte kan den nærige ikke selv gøre for det. Lær, hvorfor du nogle gange skal bære over med din fedtede ven.
NÆRIG ADFÆRD kan bl.a. få os til at betvivle, hvor meget andre synes, vi er værd.
Nærighed er ikke officielt på listen over de syv dødssynder, men det kunne det meget vel være. Det vækker nemlig stærke følelser hos mange af os, og det kan ligefrem ødelægge venskaber, familierelationer og parforhold.
De fleste af os kan hurtigt udpege de største gniere i vores omgangskreds, men nærighed er sjældent noget, vi vil vedkende hos os selv.
Læs også: 7 klassiske dilemmaer om nærighed – sådan løser du dem
Og heri ligger et paradoks, mener psykoterapeut Lotte Palsteen, som har mange års erfaring med klienter, der bl.a. opsøger hende med konflikter omkring nærighed.
“Det er endnu aldrig sket, at nogen bestiller en session hos mig, fordi de gerne vil have bugt med deres egen nærighed. Men rigtigt mange kommer og fortæller, at de har været udsat for nærighed fra venner og familie,” fortæller hun.
Nærighed er nemlig en af menneskets skyggesider. Dvs. en egenskab vi ofte spotter hos andre, men som vi har svært ved at identificere i os selv, fordi den er tabubelagt og forbundet med skam.
Men nærighed kommer sjældent et ondt sted fra. Det kan have dybe rødder i barndommen og i traumer, og for nogle er det en forsvarsmekanisme.
Derfor er det ifølge Lotte Palsteen vigtigt at kigge nærmere på de bagvedliggende årsager til nærighed, så vi ikke kommer til at tillægge den nærige motiver, som måske ikke har hold i virkeligheden.
Før vi kommer nærmere ind på årsagerne til nærighed, må vi først lige få på plads, hvad det vil sige at være nærig. For hvorvidt en person er nærig, afhænger meget af øjnene, der ser.
Læs også: Tag testen – Er du nærig af natur?
Når det handler om vores egen adfærd, vælger vi fx tit ord som ‘sparsommelig’ eller ‘påpasselig med vores penge’. Men så snart det gælder andres opførsel, er vi hurtige til at bruge ord som nærige, grådige eller smålige.
“Den virkelig usunde nærighed er den, hvor vedkommende har masser af ressourcer at give af, men vælger kun at bruge dem på sig selv og måske lader andre betale uden selv at bidrage. Det synes vi tit er meget usympatisk.”— Lotte Palsteen, praktiserende psykoterapeut med speciale i traumer
Ifølge psykoterapeut Lotte Palsteen hænger det sammen med, at vi kender vores egne motiver, men ikke andres:
“Vi ved måske, at pengene er knappe hos os selv den her måned, og at vi derfor vælger det billigste på menukortet. Når en anden gør det, tillægger vi dem måske at være nærige.”
Læs også: ADHD – disse symptomer skal kvinder holde øje med
På samme måde har vi også forskellige syn på personer, der sidder stramt i det økonomisk og personer, der har overflod af penge. Førstnævnte vil vi sjældent kalde for nærig – nærmest uanset hvad de gør – men der skal ikke meget til, førned sidstnævnte træder forkert.
Har du en ven, der altid stjæler hotellets shampoo og sutsko, eller som hellere vil gå hjem i regnen end ofre penge på bussen? I så fald er det næppe noget, I bliver uvenner over. Du bliver måske højest lidt pinlig på vedkommendes vegne.
Læs også: Lær kunsten at smalltalke med 3 tips
Der, hvor nærighed kan blive et problem, er, når vi bliver ramt på vores retfærdighedssans. Når en, der aldrig bidrager til sammenskudsgildet, gladeligt møder op og spiser, vil det sikkert trigge din retfærdighedssans og påvirke dit syn på vedkommende.
“Vi kan bedre håndtere, at nogle er nærige, hvis de også udviser mådehold på egne vegne. De kan stadig blive opfattet som usolidariske, og som nogle, der melder sig ud af fællesskabet, men i det mindste rager de ikke til sig uden at give,” forklarer Lotte Palsteen.
“Er du studerende eller arbejdsløs, kan der være god grund til sparsommelighed, og det bærer de fleste af os fint over med. Men det samme gælder ikke altid, når vi ved, at en person har en sund økonomi og et stort råderum.”— Lotte Palsteen, praktiserende psykoterapeut med speciale i traumer
Især i parforhold og i venskaber kan nærighed gøre rigtig ondt, når den får os til at betvivle, hvor højt vi bliver værdisat af andre. Det sker fx, når en nær relation ikke vil forære gaver, ikke vil med ud at spise eller aldrig vil lave noget, der koster penge.
Ud over at vedkommende ikke er særlig festlig at være sammen med, så sker der også det, at vi hurtigt vender adfærden indad.
Læs også: Sådan træner du dit selvværd – psykologens bedste råd
“Vi tænker måske, at vi ikke har særlig høj værdi hos vedkommende, når de ikke vil ofre noget på os, hvad end det er penge, gaver, tid eller tjenester. Nærig adfærd kan nemt opfattes som noget personligt, selvom det måske slet ikke er det,” siger psykoterapeut Lotte Palsteen.
Det kan undre os, at en person, vi holder af, besidder så ærgerligt et karaktertræk som nærighed.
Her er det vigtigt at huske på, at nærighed ikke er noget, vi bliver født med. De fleste nærige mennesker har oplevet noget i barndommen, som har gjort dem sådan.
Er du fx vokset op i en familie, hvor økonomien har været stram, og du har haft en følelse af konstant at mangle noget, kan det blive en vane at passe ekstra godt på det, du har. Du ved jo aldrig, hvornår du kommer til at mangle noget.
Læs også: Parterapeutens 10 bedste råd til et sundt parforhold
“Det kan fx være meget ydmygende for et barn at sidde i en klasse og ikke kunne det samme som de andre, og den følelse kan trække tråde langt ind i voksenlivet,” forklarer Lotte Palsteen.
“Hvis penge har været et stort tema i familien og er blevet tillagt meget værdi på den ene eller anden måde, så er der større risiko for, at det bliver en iboende følelse at skulle passe godt på dem som voksen.”— Lotte Palsteen, praktiserende psykoterapeut med speciale i traumer
Dine forældres syn på økonomi kan også have haft en afsmittende effekt. Du kan komme fra en familie, der har haft rigeligt, men hvor tilgangen til penge har været, at man for alt i verden ikke må ødsle dem væk, og så adopterer du den tankegang.
Du kan også være vokset op med en forælder, der har spillet pengene op eller brugt dem ufornuftigt, så du går i den modsatte grøft og holder en meget stram økonomi.
I værste fald kan nærighed skyldes traumer. Den nærige kan være vokset op i en helt gennemsnitlig familie, hvor der fint var råd til det fornødne, men pludselig ramler det hele. En skilsmisse, arbejdsløshed, konkurs eller misbrug og vold kan trække tæppet væk under en familie og skabe følelsesmæssigt kaos.
Det forstærker et behov hos barnet for at holde fast i det, man selv kan styre, fordi det hele kan ramle på et splitsekund. Nærighed er tæt forbundet med kontrol og frygt. Man bruger kontrollen med sine penge til at forsøge at undgå forfærdelige hændelser.
Læs også: Sådan dæmper du angst på 1, 5 eller 10 minutter
“Når vi oplever noget traumatisk, har vi det sådan, at det aldrig skal ske igen, og så kommer vi måske til ubevidst at udvikle nogle strategier for at undgå, at det sker. Strategier som fx at holde igen med alt, hvad vi har,” forklarer Lotte Palsteen.
Hun understreger, at det er vigtigt at tale med den nærige om, hvad du oplever og ikke bare lade stå til, for så risikerer du, at relationen går i stykker.
Gå til det med et åbent og ikke-dømmende sind, for tit har nærighed intet med dig eller jeres venskab at gøre.
Læs også: Skab mere nærvær ved at ringe til en ven
Og sidst men ikke mindst, så husk på, at nærighed kan være en blind vinkel hos dig selv, og måske besidder du flere nærige træk, end du er opmærksom på.