Lær, hvordan du bedst giver ekstra opmærksomhed og omsorg, når behandlingen er ovre, og de professionelle bakker ud. Det er der brug for.
PÅRØRENDE har også deres at kæmpe med, når en kræftbehandling er slut. Det kender psykolog Laura Rosenvinge alt til fra sit arbejde – få hendes råd her.
Hvis du er pårørende til én, der har været alvorligt syg af kræft, er du sandsynligvis først og fremmest udmattet den dag, lægerne sætter stemplet ‘kræftfri’ i journalen.
Endelig kan du og den, der har haft kræft, ånde lettet op og se fremad.
Skulle man tro.
“Der kan herske en myte om, at man er lettet efter behandlingen. Det er undtagelsen,” siger Laura Rosenvinge Kjersgaard, der er psykolog i Kræftens Bekæmpelse.
“I virkeligheden kan de fleste, der har haft kræft, have brug for øget opmærksomhed i tiden efter,” siger hun.
Det er nemlig først dér, at der er tid og plads til, at man kan reagere følelsesmæssigt på det, der er sket.
Derfor har vi samlet de bedste råd til pårørende, hvis opgave det er at støtte i en periode, der er præget af angst for tilbagefald og i det hele taget at skulle finde sig til rette i livet igen.
Læs også: Pårørende til kræft: Det ville vi gerne have vidst
Lægerne slipper taget i patienten, når behandlingen er slut, så det er uheldigt, hvis du gør det samme.
Råd: Det kommer ofte som en overraskelse, at behovet for omsorg og opmærksomhed kan stige, når man er erklæret kræftfri. Du skal grundlæggende forstå, at det psykiske efterspil kan vare i flere år.
Læs også: Derfor er det guld værd for sindet at skrive dagbog
Det er helt almindeligt at mærke et mæthedspunkt, fordi du både har været på en følelsesmæssig rutsjebanetur og måske også længe har løftet det praktiske.
Råd: Meld det ud, hvis du selv har brug for at restituere. Du kan opfordre din kære til at opsøge en god ven, ligesindede i en samtalegruppe eller en psykolog.
Behandlingen er overstået, men sygdommen er stadig allestedsnærværende, fordi man får kropslige remindere og skal bearbejde det psykiske.
Råd: Det er en god idé at forventningsafstemme. Hvad skal I bruge hinanden til? Hvor meget skal sygdommen fylde i hverdagen? Hvordan hjælper du bedst?
Svære tanker om tilbagefald kan melde sig døgnet rundt og stjæle opmærksomheden fra alt andet.
Råd: Aftal faste bekymrings-tidspunkter i ugen, og udsæt snakken dertil. Det vil give fornemmelsen af, at der er tiltrængt pauser på de andre tidspunkter. Det gælder om at kunne slå opmærksomheden til og fra.
Læs også: Luk ned for tankemylderet
Vi kan tro, at vi kender den anden så godt, at vi ved, hvad vedkommende føler.
Råd: Spørg hellere ind end at antage, hvordan den anden har det. Undlad at sige: “Du har vundet kampen” eller “Du overlevede”, som kan opleves som en forventning om, at man bør være mere glad eller lettet, end man er.
Risikoen for tilbagefald er størst de første år, efter man har været syg. Derfor er det naturligt at forbinde tegn fra kroppen med evt. tilbagefald.
Råd: Som pårørende skal du på den ene side anerkende din partners angst. Samtidig skal du lade være med at gå i dialog med bekymringstankerne og vurdere dem.
Læs også: Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?
“Det var jo ikke mig, der var syg, så jeg burde ikke være så udmattet”. Kan du tillade dig at prioritere dig selv?
Råd: For at sikre fortsat at have noget at give af, er du nødt til at få en pause. Det er på ingen måde egoistisk! Det kan være en kaffe i solen, at genoptage en hobby eller se en ven.
Læs også: 6 små pauser i hverdagen