Dit kolesteroltal stiger med alderen og øger risikoen for kredsløbssygdomme. Heldigvis ligger den bedste medicin mod forhøjet kolesterol lige for og har form af træningstøj og løbesko.
ENDNU EN GOD GRUND – til at komme i træningstøjet.
To mio. danskere lever med forhøjet kolesterol og dermed med en øget risiko for kredsløbssygdomme som hjertestop, hjertekrampe og blodpropper.
Selvom kolesterol i nogen grad er arveligt betinget, påvirkes det også af livsstil. Rygning, alkohol, umættet fedt, sukker, overvægt og alder trækker i den gale retning, mens sund kost og ikke mindst fysisk aktivitet trækker i den modsatte.
Kolesterol er et fedtstof, der findes i blodet. Det omsættes i leveren og indgår i en række livsvigtige processer i kroppen, bl.a. som byggesten i alle kroppens celler.
Læs også: Sådan spiser du dig til sundere kolesteroltal
Man skelner mellem LDL-kolesterol (low density lipoprotein) og HDL-kolesterol (high density lipoprotein). Det første kaldes populært det lede kolesterol, da det i for store mængder slider på karvæggene og sætter sig som aflejringer, der kan skabe åreforsnævring.
HDL-kolesterolet kaldes det herlige kolesterol, da HDL-partiklerne optager LDL-partiklerne og bringer dem tilbage til leveren, hvor de omsættes. Fedtstoffet triglycerid, som findes i blodet, har også betydning for kolesterolprofilen.
Kilde: Hjerteforeningen og sundhed.dk
Det sidste begyndte forskerne at få øjnene op for i slut 80'erne, hvor et berømt studie fandt, at folk, der motionerede, havde mere af det gavnlige HDL-kolesterol i blodet og mindre af både det dårlige LDL-kolesterol og fedtstoffet triglycerid.
De havde også en generelt mindre risiko for kredsløbssygdomme og for tidlig død sammenlignet med inaktive. Siden da er forbindelsen mellem motion og en sund kolesterolprofil blevet bekræftet i utallige studier.
Læs også: Hvorfor har jeg hjertebanken?
I 2007 konkluderede et stort metastudie, hvor forskerne gennemgik 25 undersøgelser af forholdet mellem kolesterol og motion, at 120 minutters fysisk aktivitet om ugen øgede HDL-koncentrationen i blodet med 0,05 mmol/l, hvilket var forbundet med en fire procent lavere risiko for at udvikle kredsløbssygdomme for mænd og seks procent lavere risiko for kvinder.
Af samme grund anbefaler både Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen motion som et meget vigtigt middel, hvis man vil sænke sit kolesteroltal.
Mens videnskaben er meget klar, når det gælder motionens gavnlige virkning på kolesteroltallet, er den lidt mindre klar, når det handler om mekanismerne bag.
Her er tale om et komplekst samspil af mange faktorer. Man er dog enige om, at en af de vigtigste er, at konditionstræning styrker hjertet ved bl.a. at øge hjertets slagvolumen, så hjertet trykker mere blod ud igennem årerne pr. hjerteslag. Lidt groft sagt spules årerne igennem for kolesterolaflejringer.
Læs også: 5 effektive øvelser, der styrker din kondition
Derudover gavner motion blodkarrene. De bliver smidigere og mere modstandsdygtige over for slid og rifter, og dermed kan kolesterolet ikke sætte sig på karvæggene.
Konditionstræning forbedrer også fedtforbrændingsevnen i musklerne, så de i højere grad omsætter fedt frem for kulhydrat, hvilket fører til mindre fedt i blodet.
Hvor meget skal man så motionere, hvis man skal gavne sin kolesterolprofil? Anbefalingerne fra nordiske sundhedsmyndigheder lyder på 150 minutter, mens amerikanske nøjes med 120 minutter om ugen. Kigger man lidt dybere ned i forskningen, er svaret snarere “så meget som muligt”.
I et andet meget betydeligt studie fra 2002 undersøgte forskerne effekten på kolesteroltallet hos forsøgspersoner, der trænede henholdsvis lidt og lavintenst (ca. 120 min. rask gang om ugen), lidt og højintenst (ca. 90 min. løb om ugen), meget og lavintenst (over 3 timers gang om ugen) og meget og højintenst (3 timers løb om ugen).
Læs også: HIIT-træning: Høj puls og god kondition på kort tid
De fandt, at alle grupperne forbedrede deres kolesterolprofil, men de fandt også, at de forsøgspersoner, der trænede mest og hårdest, oplevede signifikant større effekt, både hvad angik dyk i LDL og triglycerid samt stigning i HDL.
På den baggrund konkluderede forskerne, at der var en direkte forbindelse mellem træningsmængde, træningsintensitet og kolesterolprofil, og at der ikke var nogen øvre grænse for, hvornår træningsmængden holdt op med at gavne kolesteroltallet.
Om man løber, svømmer, cykler, hiker eller noget helt femte, betyder ifølge forskningen ikke noget, så længe pulsen kommer op.
Der er heller ikke evidens for, at daglig motion er bedre end store klumper af træning i fx weekenden, så det er op til den enkelte.
Vil man gøre det rigtig godt, skal man dog supplere sin konditionstræning med styrketræning, da flere studier også har vist, at det gavner kolesteroltallet ved bl.a. at styrke blodkarrene og øge muskelmassen, så musklerne kan optage mere fedt og sukker.