Derfor bliver du altid syg, når du har ferie
Beregner du også altid et par sygedage, når du får ferie? Læs her, hvorfor du rammes af sygdom, når du har ferie, og hvordan du kan undgå det.
Beregner du også altid et par sygedage, når du får ferie? Læs her, hvorfor du rammes af sygdom, når du har ferie, og hvordan du kan undgå det.
Du har ferie om en uge. Men inden da skal du lige nå de sidste deadlines på arbejdet, deltage i sommerfester og andre afsluttende arrangementer i børnenes institutioner, få pakket og helt styr på ferieplanerne, måske se et par veninder, give den en ekstra skalle i fitnesscenteret og samtidig sørge for, at der er mad på bordet og ryddet i hjemmet. Mange af os kender det med at være stresset op til en ferie, og når vi så endelig kan slappe af og nyde friheden, rammes vi af sygdom. Det er der en god forklaring på.
LÆS OGSÅ: 8 råvarer, der styrker dit immunforsvar
Derfor rammes du af sygdom i din ferie
Når du bliver syg, skyldes det enten en virus- eller bakterieinfektion i kroppen. Hvis du har været kortvarigt stresset op til din ferie, har dit immunforsvar højst sandsynligt arbejdet mere effektivt på at holde sygdommen nede. Du har dog stadig virus i kroppen, og derfor slår sygdommen som regel først ud, når du begynder at slappe af i ferien. Det kan dog også skyldes, at dit immunforsvar er svækket efter en periode med hård stress, og det gør dig mere modtagelig for at blive syg.
Vil du undgå at blive syg i ferien? Så kan du finde roen med disse simple tricks.