Sundhedspersonale undervurderer kvinders smerter, når de er kommet til skade. Det er en forskelsbehandling, du skal være opmærksom på, råder smerteforsker.
SMERTESTILLENDE MEDICIN bliver delt mere generøst ud til mænd end kvinder, viser et stort studie.
En mand og en kvinde kommer ind på en skadestue med den samme skade – det kunne fx være smerter i brystet. Sygeplejersken udleverer smertestillende til manden, men kvinden må oftere gå tomhændet hjem.
Det lyder som en vittighed.
Et stort israelsk studie slår imidlertid fast, at det er faktuelt korrekt.
“Studiet viser, at man giver kvinder mindre smertestillende, og man vurderer deres smerter lavere,” siger Lars Arendt-Nielsen, der er smerteforsker og professor ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitets Hospital.
“Kønsforskellen indenfor smerteforskning og behandling er tidligere påvist i studier, og dette større studie bekræfter tendensen.”— Niels Arendt-Nielsen, smerteforsker
Det er hele 17.000 journaler for skadestuepatienter på Hadassah University Medical Center i Israel over 4 år, der er blevet nærstuderet.
Ud fra den smertestillende medicin, der er udskrevet til henholdsvis mandlige og kvindelige patienter, kunne forskerne påvise en markant forskel.
Af mændene fik 47 procent smertestillende medicin, mens kun 37 procent af de kvindelige patienter med lignende symptomer fik lokket piller ud af personalet.
Forskellen gjaldt uanset, om der blev givet milde smertestillende som paracetamol og ibuprofen eller stærkere præparater som opioider.
Siden forskelsbehandlingen er en gammel kending i smerteforskning, har professoren måske en mulig forklaring.
Ifølge Lars Arendt-Nielsen kan det give et hint, når man ser på andre grupper, der ifølge forskning også bliver underbehandlet: Ældre, demente, børn og folk med kognitive problemer, fx psykisk syge.
“Grupperne har det tilfælles, at de af forskellige årsager ikke italesætter deres smerter, så det kunne tyde på, at de kvindelige patienter måske er mere tilbageholdende, når de taler om graden af deres smerter,” siger han.
Sundhedspersonalet bærer også en del af ansvaret for skævheden. Forældede og stereotype kønsopfattelser gør, at de kan reagere forskelligt, når henholdsvis en kvinde og en mand forlanger at få smertestillende.
“Når en kvinde siger: ‘Nu vil jeg have noget’, kan hun blive opfattet som en, der overdramatiserer – Maude-syndromet!” siger Lars Arendt-Nielsen og fortsætter:
“Mænd anses som stenaldermænd, der er vant til at klare smerte. Så når en mand siger det samme, tænker sundhedspersonalet: ‘Uh, det må være alvorligt’. Den kønsopfattelse spiller sikkert også ind på en eller anden måde.”
Et studie fra et akut-afsnit fra University of Rhode Island i USA understreger tendensen. Det viste, at kvinder får mere beroligende medicin og mindre smertestillende, mens billedet var omvendt for mænd.
Hvis vi skal kønsforskellene til livs, skal der altså flere tiltag til. Kvinder skal generelt være mere åbenmundede og vedholdende med at sætte ord på deres smerter og kræve behandling for dem.
Der skal ruskes op i opfattelsen af, at mænd kan klare flere smerter end kvinder.
Læs også: Er kvinder mere påvirkede af hormoner end mænd?
Men især kvindeligt sundhedspersonale skal være opmærksomme.
“Behandlerens køn har betydning for, hvordan patienten behandles. Studiet fra Israel viser, at kvindelige læger ordinerer mindre smertestillende medicin end mandlige. Tidligere studier har også vist, at kvindelige og mandlige læger har forskellige ordinationsmønstre,” siger smerteforskeren.
Med andre ord: Har du ondt som kvinde, bliver dine smerter generelt vægtet lavere end mænds, og der er længst vej til en recept på smertestillende medicin, hvis din behandler er af hunkøn.
Et godt eksempel på, at kvinder skal have større smertebehandling, er indsatsen for at bekæmpe senfølger efter kræftbehandling.
Ifølge professoren lider mange i stilhed efter fx bryst- eller livmoderkræft. Kvinderne siger: ‘Nu er jeg behandlet og overlevet, og det med smerterne taler vi ikke rigtig om’.
“De italesætter ikke, at de har ondt, for ‘nå ja, nu er kræften jo behandlet’. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal have behandlet sine senfølge-smerter, hvis man har dem,” siger Lars Arendt-Nielsen.
Her får du gode råd til, hvordan du kan trænge igennem, hvis du ønsker at få smertebehandling.
SMERTER bør beskrives så nøjagtigt som muligt hos lægen.
Det er vigtigt at italesætte dine smerter. Giver du ikke udtryk for dem, kan du heller ikke forvente at få den behandling, der skal til.
Sig fx: “Min smerte ligger på 8 ud af 10, og det er meget på min skala”. Det er, hvad patienten oplever, der skal være i fokus – ikke hvad behandleren fornemmer.
Selvom det er fristende at lægge lidt til, når smerten skal beskrives, så kan det ikke anbefales. Hårde smertestillende som fx morfin kan være farlig, hvis du ikke har brug for den. Vær hellere ærlig.
Det er især akutte smerter, der bliver behandlet forskelligt hos mænd og kvinder. Dvs. fx smerter efter operationer eller efter uheld, der kræver skadestue. På området for kroniske smerter, der har varet i mere end 12 uger, udlignes forskelsbehandlingen, fordi der er strengere retningslinjer for udskrivelse af medicin.