Vegansk bolognese med linser

40 minutter
614 kcal

Dit hjerte-kar-system bliver virkelig glad for denne version af klassikeren spaghetti kødsovs. Du får masser af protein, kostfibre og sunde fedtsyrer.

Tallerken med spaghetti og kødsauce.

HAPS – Hvidløg, løg og svampe er med til at give masser af umamismag, og linserne får proteinindholdet helt i top.

© wichmann+bendtsen

Vegansk bolognese med linser

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Bolognese:

  • ½ spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ½ løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 gulerødder
  • ½ peberfrugt
  • 100 g champignon
  • ½ ds. hakkede tomater
  • 70 g tomatpuré
  • ¼ liter grøntsagsbouillon
  • 1½ dl røde linser
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • ¾ tsk. sojasauce
  • ¾ tsk. timian
  • ¾ tsk. oregano
  • ½ tsk. røget paprika
  • ¼ spsk. sukker
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet

Servering:

  • 150 g fuldkornsspaghetti
  • ½ håndfuld friske krydderurter

Sådan gør du:

  • Varm olie op på en pande, og svits finthakkede løg og hvidløg heri, til de er klare.
  • Tilsæt finthakket gulerod, peberfrugt og champignon, og svits under omrøring i 5 min.
  • Tilsæt resten af ingredienserne til bolognesen. Rør grundigt sammen, og bring i kog. Lad herefter simre under låg i 30 min.
  • Kog spaghettien i henhold til anvisningen på emballagen.
  • Servér den friskkogte pasta med bolognese og grofthakkede krydderurter.