Proteinrig frittata med kartofler, spinat og feta

45 minutter
289 kcal

Frittata er en form for æggekage, som du kan fylde med alverdens lækre sager. I denne opskrift fyldes den bl.a. med spinat, cherrytomater, feta og kartoffel. Perfekt til en hurtig vegetaraftensmad.

Vegetar frittata med kartofler og spinat

NEM, SUND OG HURTIG FRITTATA Server evt. frittataen med en skive ristet rugbrød

© wichmann+bendtsen

Frittata med spinat, kartofler og feta

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • forårsløg
  • 3 brune champignon
  • 3 cherrytomater
  • ½ håndfuld spinat
  • ½ kartoffel
  • ½ spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 5 æg
  • ¼ tsk. havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 25 g fetaost

Sådan laver du frittata

  • Forvarm ovnen til 175 gr.
  • Snit forårsløg og champignoner i mundrette bidder, skær tomater i skiver, hak spinaten groft, og skær kartoflen i tynde skiver, der herefter halveres.
  • Tilsæt ½ spsk. af olivenolien til en pande, og svits forårsløg, champignoner og kartoffel i 5-10 min., til alt er mørt.
  • Smør et ovnfast fad med resten af olivenolien. Tilsæt de svitsede grøntsager, top dem med tomat og spinat, og sæt fadet til side.
  • Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med salt og peber. Smuldr fetaosten i æggeblandingen, og vend det hele sammen. 6. Fordel æggeblandingen ud over fadet med grøntsager, og bag frittataen i ca. 25 min., til den er let gylden og gennembagt.
  • Servér retten lun. Evt. med friske urter og en skive rugbrød til.

LÆS OGSÅ VORES MADPLANER

LÆS OGSÅ: Oversigt over det mest proteinrige mad


Sund hele sommeren med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent får du adgang til både site og app.
Læs mere om I FORM digital

  • Videotræninger mellem 10 og 30 min.
  • Løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan hver uge

Lige nu har vi et særtilbud, hvor du kan bruge I FORM hele sommeren for kun 49,-

TILBUD: Få 3 måneder for 49 kr.

Newsletter background