Så mange kalorier er der i 11 populære drikkevarer

Læs her, hvor mange kalorier der er i 11 populære drikke. Og se samtidig de mere kaloriefattige alternativer.

Kvinder griner og drikker

Sukker er med til at skubbe kalorieindholdet godt i vejret på dine drikkevarer.

© iStock

Spot de flydende kalorier

Du har brug for 1,5 liter væske om dagen. For din vægt kan det betyde mange kilo, om du slukker tørsten i vand eller i smoothies, cola og kaffe latte.

Se her, hvor mange kalorier der reelt gemmer sig i 11 populære drikkevarer, og tjek alternativerne.

Prøv vores gratis kalorieberegner og få styr på, hvor mange kalorier netop du har brug for hver dag.

3 varme – fyldt med flydende kalorier

Kakao

Kalorier pr. krus kakao med flødeskum og skumfiduser: ca 200 kcal

Lidt firkantet sagt, svarer 1 krus af ovennævnt kaloriebombe om ugen til en vægtøgning på over 1 kilo på et år, forudsat at du ikke laver andre ændringer i dine kost- og motionsvaner.

TIP: Lav kakao uden flødeskum.

Prøv en sundere udgave af varm kakao

Chai latte

Kalorier pr. chai latte med 3 dl sødmælk og 1 tsk. sukker: ca. 200 kcal

Lidt firkantet sagt, svarer 1 krus chai latte om dagen til en vægtøgning på op mod 9 kilo på et år, hvis du ikke ændrer på dine øvrige kost- og motionsvaner.

TIP: Vælg minimælk frem for sødmælk til din chai.

Har du prøvet chai-te? Te gør dig sundere og gladere

Kaffe latte

Kalorier pr. kaffe latte med 3 dl sødmælk og 1 tsk. sukker: ca. 200 kcal

Hvis du pludselig tilføjer 3 kopper kaffe latte dagligt og ikke ændrer på noget som helst andet i din kost og heller ikke begynder at røre dig mere, kan du i teorien tage hele 27 kilo på i løbet af et år.

TIP: Der er mange kalorier at spare ved at erstatte latten med sort kaffe med et lille skvæt minimælk.

Her finder du 8 sunde kopper kaffe, du kan erstatte kaffe latten med

3 søde – med masser af sukker

Juice

Kalorier pr. glas juice (2,5 dl): ca. 100 kcal

Se tallene fra Fødvareinstituttet på DTU

Hvis du skifter 1 glas vand ud med 1 glas juice om dagen svarer det til et vægtøgning på ca. 5 kilo på et år, hvis du ikke ændrer andre af dine vaner.

TIP: Skift de flydende kalorier ud med et stykke frisk frugt og et glas vand.

Få inspiration til sunde juice-opskrifter her

Smoothie

Kalorier pr. glas frugtsmoothie (2,5 dl): ca. 150 kcal

Hvis du skifter 1 glas vand ud med 1 glas smoothie om dagen svarer det til et vægtøgning på ca. 6-7 kilo på et år, hvis du ikke samtidig ændrer andre af dine vaner, fx bruger smoothien som erstatning for et andet mellemmåltid eller din morgenmad.

TIP: Snup en grøntsagssmoothie i stedet.

Du kan spare en masse kalorier, hvis du laver disse fem sunde grøntsagssmoothies

Cola

Kalorier pr. halve liter cola: ca. 200 kcal

Se tallene fra Fødvareinstituttet på DTU

En halv liter cola om dagen svarer til 9,1 kilos vægtøgning på et år, hvis du ikke ændrer på andre af dine kost- og motionsvaner.

TIP: Skift colaen ud med danskvand til hverdag og drik kun sodavand ved særlige lejligheder.

3 med alkohol – som kan spænde ben for drømmevægten

Rødvin

Kalorier pr. glas (150 cl): ca. 115 kcal

Se tallene fra Fødvareinstituttet på DTU

Ender du ofte med at tømme hele flasken, når den først er åbnet? 1 flaske rødvin om ugen svarer til 4,5 kilo ekstra fedt på et år - medmindre du samtidig skruer ned for andre kalorieholdige mad- eller drikkevarer.

TIP: Hvis du kan lide tør hvidvin, indeholder det lidt færre kalorier end den røde. Du skal dog aldrig drikke for din sundheds skyld.

Øl

Kalorier pr. glas øl (33 cl): ca. 120 kcal

Et par øl om ugen svarer til en vægtøgning på cirka 1 1/2 kilo på et år, hvis du ikke ændrer andre af dine kost- og motionsvaner.

TIP: Der er mange kalorier at spare ved at skifte til alkoholfri øl.

Gin & tonic

Kalorier pr. drink med 4 cl gin og 10 cl tonic: ca. 140 kcal

1 G&T et par gange om ugen svarer til knap 2 kilos vægtøgning set henover et år, hvis du ikke samtidig skruer op for motionen eller ned for andre kalorieholdige mad- eller drikkevarer.

TIP: Du kan spare nogle af kaorierne ved at skifte tonic ud med danskvand tilsat lime eller citron, men du kan også bare nøjes med at drikke ved særlige lejligheder.

Der findes en masse myter om alkohol. Her afliver vi 9 af dem

2 til sport – som er spækket med kalorier

Proteindrik

Kalorier pr. drikkedunk proteindrik (330 ml): ca. 220 kcal

1 proteindrik 3-4 gange om ugen svarer til 5 kilo på et år under forudsætning af, at du ikke ændrer andre kost- og drikkevarer eller træningsrutiner.

TIP: Snup en lille skyr med på farten i stedet.

Sådan spiser du dig slank, stærk og sund med protein

Energidrik

Kalorier pr. 0,5 l energidrik: ca. 180 kcal

1 energidrik om dagen svarer til 8,6 kilo på et år, hvis du ikke ændrer andre af dine kost- og motionsvaner.

TIP: Et lille rødbedeshot eller en banan.

Her er 5 supersunde shots, der fylder dig med energi