Hvad er E-numre?

E-numre har fået et dårligt ry, men langt de fleste tilsætningsstoffer er harmløse og nærmest uundværlige. Her bliver du klogere på, hvad E-numre er, og hvilke E-numre du kan finde i dine fødevarer.

Tallerken med E-numre

E-NUMRE Vores mad er fuld af E-numre. Tjek her hvilke forskellige typer E-numre, der findes – og i hvilke mad du typisk vil støde på dem.

© iStock

Din mad er fuld af E-numre – men gør det noget?

De forhindrer vores mad i at blive fordærvet og os i at blive syge. De sørger for, at fødevarerne hverken skiller eller klumper sig sammen. De giver en flot farve, og de sørger for en god smag. De er gennemkontrollerede, men alligevel er mange af os slet ikke trygge ved tilsætningsstoffer. Faktisk er tilsætningsstoffer det, som vi helst vil slippe for i vores mad, svarer 38 pct. af danskerne i en undersøgelse fra Coop.

At forestille sig et liv uden E-numre i fødevarer er dog svært. Det kan lade sig gøre, men vil være yderst tidskrævende, idet du i princippet selv skal fremstille alle fødevarer fra bunden og spise dem i løbet af ganske få dage.

Umiddelbart er det dog heller ikke nødvendigt. Eksperter betragter de fleste tilsætningsstoffer som harmløse og mener, at vi er unødigt bange for dem. Der findes over 350 godkendte E-numre i EU, og alle har været gennem en grundig kontrol. Før et tilsætningsstof godkendes, skal det nemlig først bevises, at det ikke skader vores sundhed. Ligeså er der grænseværdier for, hvor meget af de forskellige stoffer der må tilsættes.

Når det er sagt, er der dog en række stoffer, som får panderynkerne frem. Det er især nogle konserveringsmidler og farvestoffer, der mistænkes for at virke henholdsvis kræft- eller allergifremkaldende.

UNDGÅ E-NUMRE UNDER MISTANKE: Tjek her, hvordan du styrer uden om problematiske tilsætningsstoffer

Kend dine E-numre

E'et foran nummeret betyder, at stoffet er godkendt til fødevarer i EU, og at der er fælles regler. Det første ciffer fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører, fx farvestoffer. Producenten vælger selv, om det er E-nummeret eller stoffets navn, der angives på varedeklarationen.

E-numrene E 100-199: Farvestoffer

Bruges til at farve din mad for at gøre den mere indbydende. Bruges til fx is, slik og læskedrikke.

E-numrene E 200-299: Konserveringsstoffer

Hæmmer bakterievækst samt dannelsen af gær- og skimmel­svamp. Dermed forlænges holdbarheden af dine fødevarer.

E-numrene E 300-399: Antioxidanter

Kan forhindre iltning af fødevarer. Det sikrer, at olier og fedt i din mad ikke bliver harsk, og at skrællet frugt og grønt ikke bliver misfarvet. Fremmer også bageevnen i brød.

E-numrene E 400-499: Konsistensmidler

Stofferne sørger for, at dine madvarer føles rare i munden. De kan fx anvendes til at blande olie og vand, til at gøre marmelade stiv og til at forhindre, at partikler i mælkeprodukter klumper sig sammen.

E-numrene E 500-530: Surhedsregu­lerende midler

Disse syrer, baser og salte påvirker smag og virker også som fortykningsmiddel. Bruges bl.a. i lakrids og smelteoste.

E-numrene E 535-586: Antiklumpningsmidler

Sørger for, at pulver som fx salt ikke klumper sammen.

E-numrene E 620-540: Smagsforstærkere

Anvendes til at fremhæve smag og lugt i en madvare. Ofte handler det om at forstærke smagen af kød.

E-numrene E 901-927: Overfladebehandlingsmidler

Bruges til at give fødevarer som æbler en blank overflade og til at forhindre fx slik i at klumpe sig sammen i emballagen.

E-numrene E 938-949: Drivgasser og emballagegasser

Gasarter, ofte oxygen og kul­dioxid, der anvendes til emballering af fødevarer som kød. Hæmmer mikroorganismer og forlænger dermed holdbarheden. Bibeholder også den flotte røde farve hos kød. Emballagen skal være mærket med “Pakket i beskyttende atmosfære” eller “Atmosfære pakket”.

E-numrene E 950-968: Sødestoffer

Bruges til at søde maden som en kaloriefattig erstatning for sukker. Anvendes i fødevarer som sodavand, is, yoghurt og tyggegummi.

E-numrene E 999-1520: Diverse tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer, som ikke tilhører en bestemt kategori.

Hvilke E-numre finder du i dine fødevarer?

E-numre Pålæg

PÅLÆG E 250: Nitrit hæmmer bakterieudviklingen i dit pålæg.

© iStock
E-numre Cola light

COLA LIGHT E 951: Aspartam søder din cola light.

© iStock
E-numre Ost

OST E 905: Paraffin forsegler din ost.

© iStock
E-numre Salt

SALT E 559: Aluminiumsilikat sørger for, at dit salt ikke klumper sig sammen.

© iStock
E-numre Mysli

MYSLI E 330: Citronsyre justerer smagen i din mysli og forhindrer, at frugtstykker bliver brune.

© iStock
E-numre Marmelade

MARMELADE E 440: Pectin gør din marmelade tyk.

© iStock
E-numre Brød

BRØD E 300: Ascorbinsyre (C-vitamin) gør dej mere elastisk og giver lufthuller i dit brød.

© iStock
E-numre Æble

ÆBLE E 901: Bivoks giver dit æble en blank overflade.

© iStock
E-numre Vaniljeis

VANILJEIS E 160a: Syntetisk betacaroten farver din vaniljeis cremegul.

© iStock
E-numre Rødvin

RØDVIN E 221-28: Sulfitter hæmmer bakterievækst i din rødvin.

© iStock
E-numre Abrikoser

ABRIKOSER E 220: Svovldioxid holder dine tørrede abrikoser orange.

© iStock
E-numre Oksekød

OKSEKØD E 948: Oxygen bevarer den røde farve i dit hakkede oksekød.

© iStock
E-numre Yoghurt

YOGHURT E 951: Aspartam søder din sukkerfri yoghurt.

© iStock
E-numre Lakrids

LAKRIDS E 510: Ammoniumklorid (salmiak) giver smag til din lakrids.

© iStock
E-numre Købebearnaise

KØBEBEARNAISE E 410: Johannesbrødkernemel sørger for, at din købebearnaise ikke skiller.

© iStock
E-numre Kager

KAGER E 500: Natriumhydrogrenkarbonat (natron) bruges som hævemiddel i kager.

© iStock
E-numre Øl

ØL E 290: Karbonoxid (kulsyre) giver bobler i din øl.

© iStock
E-numre Skrællet købefrugt

SKRÆLLET KØBEFRUGT E 302: Calciumascorbat sørger for, at skrællet købefrugt ikke bliver brunt.