E-numre har fået et dårligt ry, men langt de fleste tilsætningsstoffer er harmløse og nærmest uundværlige. Her bliver du klogere på, hvad E-numre er, og hvilke E-numre du kan finde i dine fødevarer.
E-NUMRE Vores mad er fuld af E-numre. Tjek her hvilke forskellige typer E-numre, der findes – og i hvilke mad du typisk vil støde på dem.
De forhindrer vores mad i at blive fordærvet og os i at blive syge. De sørger for, at fødevarerne hverken skiller eller klumper sig sammen. De giver en flot farve, og de sørger for en god smag. De er gennemkontrollerede, men alligevel er mange af os slet ikke trygge ved tilsætningsstoffer. Faktisk er tilsætningsstoffer det, som vi helst vil slippe for i vores mad, svarer 38 pct. af danskerne i en undersøgelse fra Coop.
At forestille sig et liv uden E-numre i fødevarer er dog svært. Det kan lade sig gøre, men vil være yderst tidskrævende, idet du i princippet selv skal fremstille alle fødevarer fra bunden og spise dem i løbet af ganske få dage.
Umiddelbart er det dog heller ikke nødvendigt. Eksperter betragter de fleste tilsætningsstoffer som harmløse og mener, at vi er unødigt bange for dem. Der findes over 350 godkendte E-numre i EU, og alle har været gennem en grundig kontrol. Før et tilsætningsstof godkendes, skal det nemlig først bevises, at det ikke skader vores sundhed. Ligeså er der grænseværdier for, hvor meget af de forskellige stoffer der må tilsættes.
Når det er sagt, er der dog en række stoffer, som får panderynkerne frem. Det er især nogle konserveringsmidler og farvestoffer, der mistænkes for at virke henholdsvis kræft- eller allergifremkaldende.
UNDGÅ E-NUMRE UNDER MISTANKE: Tjek her, hvordan du styrer uden om problematiske tilsætningsstoffer
E'et foran nummeret betyder, at stoffet er godkendt til fødevarer i EU, og at der er fælles regler. Det første ciffer fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører, fx farvestoffer. Producenten vælger selv, om det er E-nummeret eller stoffets navn, der angives på varedeklarationen.
Bruges til at farve din mad for at gøre den mere indbydende. Bruges til fx is, slik og læskedrikke.
Hæmmer bakterievækst samt dannelsen af gær- og skimmelsvamp. Dermed forlænges holdbarheden af dine fødevarer.
Kan forhindre iltning af fødevarer. Det sikrer, at olier og fedt i din mad ikke bliver harsk, og at skrællet frugt og grønt ikke bliver misfarvet. Fremmer også bageevnen i brød.
Stofferne sørger for, at dine madvarer føles rare i munden. De kan fx anvendes til at blande olie og vand, til at gøre marmelade stiv og til at forhindre, at partikler i mælkeprodukter klumper sig sammen.
Disse syrer, baser og salte påvirker smag og virker også som fortykningsmiddel. Bruges bl.a. i lakrids og smelteoste.
Sørger for, at pulver som fx salt ikke klumper sammen.
Anvendes til at fremhæve smag og lugt i en madvare. Ofte handler det om at forstærke smagen af kød.
Bruges til at give fødevarer som æbler en blank overflade og til at forhindre fx slik i at klumpe sig sammen i emballagen.
Gasarter, ofte oxygen og kuldioxid, der anvendes til emballering af fødevarer som kød. Hæmmer mikroorganismer og forlænger dermed holdbarheden. Bibeholder også den flotte røde farve hos kød. Emballagen skal være mærket med “Pakket i beskyttende atmosfære” eller “Atmosfære pakket”.
Bruges til at søde maden som en kaloriefattig erstatning for sukker. Anvendes i fødevarer som sodavand, is, yoghurt og tyggegummi.
Tilsætningsstoffer, som ikke tilhører en bestemt kategori.
PÅLÆG E 250: Nitrit hæmmer bakterieudviklingen i dit pålæg.
COLA LIGHT E 951: Aspartam søder din cola light.
OST E 905: Paraffin forsegler din ost.
SALT E 559: Aluminiumsilikat sørger for, at dit salt ikke klumper sig sammen.
MYSLI E 330: Citronsyre justerer smagen i din mysli og forhindrer, at frugtstykker bliver brune.
MARMELADE E 440: Pectin gør din marmelade tyk.
BRØD E 300: Ascorbinsyre (C-vitamin) gør dej mere elastisk og giver lufthuller i dit brød.
ÆBLE E 901: Bivoks giver dit æble en blank overflade.
VANILJEIS E 160a: Syntetisk betacaroten farver din vaniljeis cremegul.
RØDVIN E 221-28: Sulfitter hæmmer bakterievækst i din rødvin.
ABRIKOSER E 220: Svovldioxid holder dine tørrede abrikoser orange.
OKSEKØD E 948: Oxygen bevarer den røde farve i dit hakkede oksekød.
YOGHURT E 951: Aspartam søder din sukkerfri yoghurt.
LAKRIDS E 510: Ammoniumklorid (salmiak) giver smag til din lakrids.
KØBEBEARNAISE E 410: Johannesbrødkernemel sørger for, at din købebearnaise ikke skiller.
KAGER E 500: Natriumhydrogrenkarbonat (natron) bruges som hævemiddel i kager.
ØL E 290: Karbonoxid (kulsyre) giver bobler i din øl.
SKRÆLLET KØBEFRUGT E 302: Calciumascorbat sørger for, at skrællet købefrugt ikke bliver brunt.
