Tallerken med E-numre
© iStock

Hvad er E-numre?

E-numre har fået et dårligt ry, men langt de fleste tilsætningsstoffer er harmløse og nærmest uundværlige. Her bliver du klogere på, hvad E-numre er, og hvilke E-numre du kan finde i dine fødevarer.

19. februar 2018 af Inge Eriksen

Din mad er fuld af numre – men gør det noget?

De forhindrer vores mad i at blive fordærvet og os i at blive syge. De sørger for, at fødevarerne hverken skiller eller klumper sig sammen. De giver en flot farve, og de sørger for en god smag. De er gennemkontrollerede, men alligevel er mange af os slet ikke trygge ved tilsætningsstoffer. Faktisk er tilsætningsstoffer det, som vi helst vil slippe for i vores mad, svarer 38 pct. af danskerne i en undersøgelse fra Coop. 

At forestille sig et liv uden E-numre i fødevarer er dog svært. Det kan lade sig gøre, men vil være yderst tidskrævende, idet du i princippet selv skal fremstille alle fødevarer fra bunden og spise dem i løbet af ganske få dage.

Umiddelbart er det dog heller ikke nødvendigt. Eksperter betragter de fleste tilsætningsstoffer som harmløse og mener, at vi er unødigt bange for dem. Der findes over 350 godkendte E-numre i EU, og alle har været gennem en grundig kontrol. Før et tilsætningsstof godkendes, skal det nemlig først bevises, at det ikke skader vores sundhed. Ligeså er der grænseværdier for, hvor meget af de forskellige stoffer der må tilsættes.

Når det er sagt, er der dog en række stoffer, som får panderynkerne frem. Det er især nogle konserveringsmidler og farvestoffer, der mistænkes for at virke henholdsvis kræft- eller allergifremkaldende.

Læs her, hvordan du undgår de E-numre, der er under mistanke.

Kend dine E-numre

E'et foran nummeret betyder, at stoffet er godkendt til fødevarer i EU, og at der er fælles regler. Det første ciffer fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører, fx farvestoffer. Producenten vælger selv, om det er E-nummeret eller stoffets navn, der angives på varedeklarationen. 

E 100-199: Farvestoffer

Bruges til at farve din mad for at gøre den mere indbydende. Bruges til fx is, slik og læskedrikke.

E 200-299: Konserveringsstoffer

Hæmmer bakterievækst samt dannelsen af gær- og skimmel­svamp. Dermed forlænges holdbarheden af dine fødevarer.

E 300-399: Antioxidanter

Kan forhindre iltning af fødevarer. Det sikrer, at olier og fedt i din mad ikke bliver harsk, og at skrællet frugt og grønt ikke bliver misfarvet. Fremmer også bageevnen i brød.

E 400-499: Konsistensmidler

Stofferne sørger for, at dine madvarer føles rare i munden. De kan fx anvendes til at blande olie og vand, til at gøre marmelade stiv og til at forhindre, at partikler i mælkeprodukter klumper sig sammen.

E 500-530: Surhedsregu­lerende midler

Disse syrer, baser og salte påvirker smag og virker også som fortykningsmiddel. Bruges bl.a. i lakrids og smelteoste.

E 535-586: Antiklumpningsmidler

Sørger for, at pulver som fx salt ikke klumper sammen.

E 620-540: Smagsforstærkere

Anvendes til at fremhæve smag og lugt i en madvare. Ofte handler det om at forstærke smagen af kød.

E 901-927: Overfladebehandlingsmidler

Bruges til at give fødevarer som æbler en blank overflade og til at forhindre fx slik i at klumpe sig sammen i emballagen.

E 938-949: Drivgasser og emballagegasser

Gasarter, ofte oxygen og kul­dioxid, der anvendes til emballering af fødevarer som kød. Hæmmer mikroorganismer og forlænger dermed holdbarheden. Bibeholder også den flotte røde farve hos kød. Emballagen skal være mærket med “Pakket i beskyttende atmosfære” eller “Atmosfære pakket”.

E 950-968: Sødestoffer

Bruges til at søde maden som en kaloriefattig erstatning for sukker. Anvendes i fødevarer som sodavand, is, yoghurt og tyggegummi.

E 999-1520: Diverse tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer, som ikke tilhører en bestemt kategori.

Hvilke E-numre finder du i dine fødevarer?

Pålæg
Pålæg

E 250: Nitrit hæmmer bakterieudviklingen i dit pålæg.

© iStock
Cola light
Cola light

E 951: Aspartam søder din cola light.

© iStock
Ost
Ost

E 905: Paraffin forsegler din ost.

© iStock
Salt
Salt

E 559: Aluminiumsilikat sørger for, at dit salt ikke klumper sig sammen.

© iStock
Mysli
Mysli

E 330: Citronsyre justerer smagen i din mysli og forhindrer, at frugtstykker bliver brune.

© iStock
Marmelade
Marmelade

E 440: Pectin gør din marmelade tyk.

© iStock
Brød
Brød

E 300: Ascorbinsyre (C-vitamin) gør dej mere elastisk og giver lufthuller i dit brød. 

© iStock
Æble
Æble

E 901: Bivoks giver dit æble en blank overflade.

© iStock
Vaniljeis
Vaniljeis

E 160a: Syntetisk betacaroten farver din vaniljeis cremegul.

© iStock
Rødvin
Rødvin

E 221-28: Sulfitter hæmmer bakterievækst i din rødvin.

© iStock
Abrikoser
Abrikoser

E 220: Svovldioxid holder dine tørrede abrikoser orange.

© iStock
Oksekød
Oksekød

E 948: Oxygen bevarer den røde farve i dit hakkede oksekød.

© iStock
Yoghurt
Yoghurt

E 951: Aspartam søder din sukkerfri yoghurt.

© iStock
Lakrids
Lakrids

E 510: Ammoniumklorid (salmiak) giver smag til din lakrids.

© iStock
Købebearnaise
Købebearnaise

E 410: Johannesbrødkernemel sørger for, at din købebearnaise ikke skiller.

© iStock
Kager
Kager

E 500: Natriumhydrogrenkarbonat (natron) bruges som hævemiddel i kager.

© iStock
Øl
Øl

E 290: Karbonoxid (kulsyre) giver bobler i din øl.

© iStock
Skrællet købefrugt
Skrællet købefrugt

E 302: Calciumascorbat sørger for, at skrællet købefrugt ikke bliver brunt.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler