Din mad er fuld af E-numre – men gør det noget?
De forhindrer vores mad i at blive fordærvet og os i at blive syge. De sørger for, at fødevarerne hverken skiller eller klumper sig sammen. De giver en flot farve, og de sørger for en god smag. De er gennemkontrollerede, men alligevel er mange af os slet ikke trygge ved tilsætningsstoffer. Faktisk er tilsætningsstoffer det, som vi helst vil slippe for i vores mad, svarer 38 pct. af danskerne i en undersøgelse fra Coop.
At forestille sig et liv uden E-numre i fødevarer er dog svært. Det kan lade sig gøre, men vil være yderst tidskrævende, idet du i princippet selv skal fremstille alle fødevarer fra bunden og spise dem i løbet af ganske få dage.
Umiddelbart er det dog heller ikke nødvendigt. Eksperter betragter de fleste tilsætningsstoffer som harmløse og mener, at vi er unødigt bange for dem. Der findes over 350 godkendte E-numre i EU, og alle har været gennem en grundig kontrol. Før et tilsætningsstof godkendes, skal det nemlig først bevises, at det ikke skader vores sundhed. Ligeså er der grænseværdier for, hvor meget af de forskellige stoffer der må tilsættes.
Når det er sagt, er der dog en række stoffer, som får panderynkerne frem. Det er især nogle konserveringsmidler og farvestoffer, der mistænkes for at virke henholdsvis kræft- eller allergifremkaldende.
UNDGÅ E-NUMRE UNDER MISTANKE: Tjek her, hvordan du styrer uden om problematiske tilsætningsstoffer
Kend dine E-numre
E'et foran nummeret betyder, at stoffet er godkendt til fødevarer i EU, og at der er fælles regler. Det første ciffer fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører, fx farvestoffer. Producenten vælger selv, om det er E-nummeret eller stoffets navn, der angives på varedeklarationen.
E-numrene E 100-199: Farvestoffer
Bruges til at farve din mad for at gøre den mere indbydende. Bruges til fx is, slik og læskedrikke.
E-numrene E 200-299: Konserveringsstoffer
Hæmmer bakterievækst samt dannelsen af gær- og skimmelsvamp. Dermed forlænges holdbarheden af dine fødevarer.
E-numrene E 300-399: Antioxidanter
Kan forhindre iltning af fødevarer. Det sikrer, at olier og fedt i din mad ikke bliver harsk, og at skrællet frugt og grønt ikke bliver misfarvet. Fremmer også bageevnen i brød.
E-numrene E 400-499: Konsistensmidler
Stofferne sørger for, at dine madvarer føles rare i munden. De kan fx anvendes til at blande olie og vand, til at gøre marmelade stiv og til at forhindre, at partikler i mælkeprodukter klumper sig sammen.
E-numrene E 500-530: Surhedsregulerende midler
Disse syrer, baser og salte påvirker smag og virker også som fortykningsmiddel. Bruges bl.a. i lakrids og smelteoste.
E-numrene E 535-586: Antiklumpningsmidler
Sørger for, at pulver som fx salt ikke klumper sammen.
E-numrene E 620-540: Smagsforstærkere
Anvendes til at fremhæve smag og lugt i en madvare. Ofte handler det om at forstærke smagen af kød.
E-numrene E 901-927: Overfladebehandlingsmidler
Bruges til at give fødevarer som æbler en blank overflade og til at forhindre fx slik i at klumpe sig sammen i emballagen.
E-numrene E 938-949: Drivgasser og emballagegasser
Gasarter, ofte oxygen og kuldioxid, der anvendes til emballering af fødevarer som kød. Hæmmer mikroorganismer og forlænger dermed holdbarheden. Bibeholder også den flotte røde farve hos kød. Emballagen skal være mærket med “Pakket i beskyttende atmosfære” eller “Atmosfære pakket”.
E-numrene E 950-968: Sødestoffer
Bruges til at søde maden som en kaloriefattig erstatning for sukker. Anvendes i fødevarer som sodavand, is, yoghurt og tyggegummi.
E-numrene E 999-1520: Diverse tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer, som ikke tilhører en bestemt kategori.
Hvilke E-numre finder du i dine fødevarer?

E 250: Nitrit hæmmer bakterieudviklingen i dit pålæg.
© iStock

E 951: Aspartam søder din cola light.
© iStock

E 905: Paraffin forsegler din ost.

E 559: Aluminiumsilikat sørger for, at dit salt ikke klumper sig sammen.
© iStock

E 330: Citronsyre justerer smagen i din mysli og forhindrer, at frugtstykker bliver brune.
© iStock

E 440: Pectin gør din marmelade tyk.
© iStock

E 300: Ascorbinsyre (C-vitamin) gør dej mere elastisk og giver lufthuller i dit brød.
© iStock

E 901: Bivoks giver dit æble en blank overflade.
© iStock

E 160a: Syntetisk betacaroten farver din vaniljeis cremegul.
© iStock

E 221-28: Sulfitter hæmmer bakterievækst i din rødvin.
© iStock

E 220: Svovldioxid holder dine tørrede abrikoser orange.
© iStock

E 948: Oxygen bevarer den røde farve i dit hakkede oksekød.
© iStock

E 951: Aspartam søder din sukkerfri yoghurt.
© iStock

E 510: Ammoniumklorid (salmiak) giver smag til din lakrids.
© iStock

E 410: Johannesbrødkernemel sørger for, at din købebearnaise ikke skiller.
© iStock

E 500: Natriumhydrogrenkarbonat (natron) bruges som hævemiddel i kager.
© iStock

E 290: Karbonoxid (kulsyre) giver bobler i din øl.
© iStock

E 302: Calciumascorbat sørger for, at skrællet købefrugt ikke bliver brunt.