Er kartofler dårlige for blodsukkeret?
Kartofler får ofte skyld for, at de får blodsukkeret til at stige. Men er der egentlig hold i anklagerne?
KOLDE KARTOFLER - påvirker blodsukkeret mindre end de varme.
© Thomas Dahl
At kalde dem “dårlige” for blodsukkeret giver ikke rigtig mening.
Kartofler indeholder ca. 17 g kulhydrat pr. 100 g, og kartofler har et højt glykæmisk indeks. Det betyder, at de har en høj evne til at få blodsukkeret til at stige.
Læs også: Vælg de sundeste kulhydrater
Men hvor hurtigt en fødevare får blodsukkeret til at stige, afhænger også af, om man spiser den alene, eller hvad der ellers ligger på tallerkenen.
Du får måske frikadeller, sovs og noget salat til. Og allerede dér ændrer det glykæmiske indeks sig.
For ja, kartofler kan få blodsukkeret til at stige, når de spises alene og i store mængder.
Men hvor ofte gør man reelt det?
Gør kartoflen mere blodsukkervenlig
Spis den sammen med protein og fedt.
Et blandet måltid har en lavere påvirkning af blodsukkeret, end hvis du kun spiser dig mæt i kartofler.
Spis dem kolde.
I en lækker salat eller som kartoffelmad.
Læs også: Kartoffelsalat med ærter, sukkerærter, ærteskud og feta
Begræns mængden.
Snup to frem for ti, når du øser op. Så påvirkes blodsukkeret mindre.
Spis dem med skræl.
Det giver også en lavere blodsukkerstigning.
Påvirkningen af dit blodsukker kommer også an på, hvilken sort af kartoffel du vælger, og om de er varme eller kolde.
En bagekartoffel ligger for eksempel højt på det glykæmiske indeks, mens en almindelig, varm spisekartoffel ligger moderat, og en kold kartoffel ligger forholdsvis lavt.
Stivelsen optages langsommere, når kartoflen er kold.
Når vi er raske, har vi en regulator i form af insulin, som sørger for, at blodsukkeret sænkes igen efter kartoflerne.
Har man diabetes eller spiser specifikt for at holde blodsukkeret stabilt, så er det selvfølgelig en anden sag.
Læs også: 10 symptomer på diabetes
At spise kogte kartofler er dog ikke værre end at spise hvide ris eller pasta. Desuden har kartoflen mange andre gode egenskaber, som gør den til en oplagt del af menuen.
Den har færre kalorier pr. 100 g end ris, pasta og bønner. Den er en relativt god kilde til C-vitamin.
Den er også billig og lettilgængelig i vores del af verden, og klimaaftrykket er lavt.
Kilde: Stine Junge Albrechtsen, klinisk diætist