Skæver du misundeligt til dem, du kender, der har holdt deres vægt i årevis? Vi har spurgt 6 normalvægtige mænd og kvinder, hvordan de undgår at tage på.
HVAD HAR DISSE 6 MENNESKER TIL FÆLLES? To ting. De har vejet det samme i årevis. Og så sætter de alle ind på forskellige områder for at holde vægten i ro.
De fleste af os kender sikkert nogen, der har vejet det samme i årevis.
“Heldige kartofler” har du måske tænkt, men er det mon altid bare held i form af gode gener? Eller gør disse mennesker en særlig indsats for at holde vægten i ro?
Vi har fundet 6 mænd og kvinder, som netop kan bryste sig af at have vejet det samme i årevis.
Vi har spurgt dem, hvad de gør – og måske lige så vigtigt – hvad de ikke gør? Svarene kan du læse herunder.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil være en gammel, tyk dame. Jeg er meget opmærksom på min vægt og har nu i mange år ligget omkring 61 kilo.
Den vigtigste årsag er nok, at jeg tænker meget over, hvad jeg spiser. Generelt spiser jeg ikke så meget – jeg spiser for at leve og ikke omvendt.
Jeg er ikke fanatisk og synes heller ikke, at jeg lider mange afsavn, men fx spiser jeg ikke ret meget brød – det får jeg buler på lårene af! Alkohol drikker jeg heller ikke særligt ofte, for det bryder jeg mig ikke rigtigt om.
Jeg er vild med at gå og går 40-50 km om ugen. Det har jeg det rigtig godt med – både for motionens og vægtens skyld.
I mere end ti år har jeg vejet 61-62 kilo, og jeg VIL bare ikke højere op. Jeg vejer mig et par gange om ugen, for det er nemmere at tabe ét kilo end ti.
Hver mandag faster jeg. Jeg synes, det er rart at blive “nulstillet” efter weekenden. Fasten har lært mig, at det er ok at være lidt sulten. Det er ikke farligt og går ofte over igen.
Jeg går meget, typisk 12.000-13.000 skridt om dagen, og det holder jeg øje med. Er tallet lidt lavt en eftermiddag, SKAL jeg bare ud at gå. Et par gange om ugen træner jeg i fitnesscenter, men det er mere af hensyn til muskelstyrken.
Jeg har en sød tand og elsker slik og kage. Jeg nægter ikke mig selv noget, men har nok skåret lidt ned med årene.
I ti år har min vægt ligget på 75-78 kilo. Det vigtige er ikke tallet, men at jeg har det godt med mig selv, når jeg ser mig i spejlet. På et tidspunkt vejede jeg 95 kilo, og det vil jeg aldrig tilbage til.
Jeg er ikke udstyret med en tårnhøj forbrænding, så jeg er nødt til at yde en indsats. Lader jeg stå til, går det hurtigt den forkerte vej.
Først og fremmest spiser jeg ret sundt til hverdag – især meget grønt og ikke så meget brød og pasta. Så er der plads til, at jeg kan tage et stykke kage eller en tur i byen med vennerne i weekenden.
Et par gange om ugen cykler jeg på arbejde – 15 km hver vej, og så løber jeg 2-3 gange om ugen og styrketræner lidt hjemme på stuegulvet om aftenen.
Jeg spiser sundt til måltiderne, men ellers er jeg god til at spørge mig selv, om jeg egentlig har lyst til noget, inden jeg spiser det. Har jeg brug for den her bolle eller kage? Er det nu, at jeg vil nyde den allermest, eller vil jeg hellere gemme kalorierne til senere?
Jeg prøver også at være bevidst om, hvorfor og hvornår jeg får lyst til sukker. Dermed er det lettere at tackle de situationer, hvor man ofte går i fælden.
Jeg nægter egentlig ikke mig selv noget, men jeg er også god til at sige nej. Hvis man altid siger ja, så går det galt.
En anden ting er, at jeg ikke drikker mig til mine kalorier. Jeg drikker min kaffe sort, og har jeg lyst til en cola, vælger jeg en sukkerfri variant.
Jeg vejer mig næsten hver morgen, og de seneste ti år har vægten ligget på 70-73 kilo.
Generelt får jeg en del hverdagsmotion, bla. fordi vores hus har fire etager. Jeg kan godt lide at gå og lave de huslige opgaver, og det giver faktisk også mange skridt.
I forbindelse med mit arbejde har jeg også altid gået meget, minimum 10.000 skridt om dagen.
Samtidig spiser jeg nok ikke så meget. På jobbet har jeg altid bare haft en klap-sammen-rugbrød med, og til aften tager jeg typisk kun én portion.
Jeg guffer heller ikke meget udenfor måltiderne. Jeg kan godt tage et stykke kage eller et par chips, men så stopper jeg. Så vil jeg hellere gemme kalorierne til et glas vin en anden dag.
I mine sene teenageår besluttede jeg, at vægten ikke skulle styre mig. Mit motto blev; spis almindeligt, når du er sulten – hverken mere eller mindre. Siden har min vægt ligget omkring 62 kilo.
Jeg er et mad-øre, og forbud og kure fungerer ikke for mig. Derimod kan jeg blive nudget til at ændre vaner, hvis noget er godt for mig – og hvis det kan holde på sigt. Jeg har fx skåret ned på pasta og brød.
Med alderen er min muskelmasse faldet. Derfor er jeg begyndt at styrketræne i fitnesscenter. Jeg synes, det er lidt kedeligt, men jeg kompenserer ved at træne med min veninde, og så spiser vi sammen bagefter. Dermed bliver det til noget hyggeligt, og så holder det i længden.