Det må da være lettere at lave dybe squats, når ens ben er korte. Eller hvad? Vi har spurgt en professor i muskelfysiologi, om kroppens form styrer, hvor god man kan blive til at styrketræne.
OM DU ER HØJ ELLER LAV betyder ikke alverden for din præstation i træningscenteret.
Svaret er komplekst. Som professionel håndboldspiller er det fx smart at være høj og muskuløs, når man tackler en modstander, mens jockeyer galopperer hurtigere på hesteryg med en lille krop.
Men når pilen peger på lige præcis styrketræning, er der ikke noget indlysende svar.
Sportsfysiologer og andre forskere har tjekket forskellige kropstyper i en MR-scanner i forbindelse med videnskabelige undersøgelser, og her er der ikke forskel på, om høje eller lave personer er gode til at opbygge muskelmasse.
Men en lav person, der bygger fx 14 % af sin kropsvægt på i muskelmasse, kan se markant anderledes ud ved siden af et menneske, som måske er 20 cm højere og gør det samme.
Det ser simpelthen mere vildt ud, når den ekstra muskelmasse er fordelt på en kortere krop. Derfor kan det være lettere for lavere mennesker at træne sig til tydeligt tonede muskler, fordi de har mindre plads, som musklerne skal gro på og fylde ud.
Uanset om du er høj eller lav, kan du træne dig op til at løfte tungt.
Mange bodybuildere er lave og kan komme til at se mere trænede ud end deres kolleger, der er høje, også selvom de måske har samme procent muskler i forhold til deres vægt. Det er altså langt hen ad vejen et spørgsmål om proportioner og udseende.
Man kan også argumentere for, at en lav vægtløfter har det lidt nemmere i nogle øvelser, fordi hun skal løfte vægten væsentligt kortere op end sine høje kolleger.
Til gengæld er hendes arme typisk også kortere end en høj persons, så selvom præstation og højde til en vis grad hænger sammen, er det ikke i et forhold, der videnskabeligt kan sammenlignes 1:1, eller hvor man automatisk kan udnævne lav højde til at være en klar fordel.
To atleter med samme højde kan til gengæld sagtens opleve, at der er forskel på, hvor meget muskelmasse de kan få, og hvordan de klarer sig i vægttræningsøvelser. Der er nemlig mange andre faktorer, som spiller ind.
En af dem er vores genetik, som bestemmer, hvilke typer muskelfibre vi er udstyret med.
Muskelfibre kan enten være den slags, som gør os gode til hurtige, eksplosive præstationer, der kræver meget styrke (de såkaldte type II-fibre) eller i stedet af den slags, der gør os bedre til sportsdiscipliner, hvor udholdenhed er vigtigt i længere tid (type I).
Læs også: Low vs. high responders: Derfor får vi forskellig effekt af træning
Mennesker, som er født med en god portion af førstnævnte muskelfibre, har et større potentiale for at bygge muskler op, uanset om de er høje eller lave. En anden ting, der spiller ind under styrketræning, er hormoner, som også har rigtigt meget at skulle have sagt om vores præstation og muskeltilvækst.
Det allerbedste og vigtigste budskab er dog, at det heldigvis er alle kroppe, som kan reagere godt på styrketræning. Høj eller lav – det betaler sig altid at styrketræne.
KILDE: Per Aagaard, professor, ph.d., Forskningsenheden Muskelfysiologi og Biomekanik, SDU