Fald hurtigt i søvn med 4-7-8-vejrtrækning

Går der lang tid, fra du lægger dig på puden, til du sover? Så skal du prøve denne her simple, men effektive teknik.

Kvinde sover tungt i sin seng efter 4-7-8-vejrtrækning

SLUT med at tælle får. Nu skal du tælle til 4, 7 og 8 – eller blot lytte til vores meditation.

© iStock

Søvnproblemer er tæt på hvermandseje. Men nu er det måske slut med at ligge i evigheder og vente på, at søvnen indfinder sig.

Der findes nemlig en særlig åndedrætsteknik, der skaber ro i både krop og sind.

Den hedder 4-7-8-vejrtrækning, og den er især blevet populær, fordi den angiveligt sender dig lynhurtigt afsted mod drømmeland.

Hvad er 4-7-8-vejrtrækning?

4-7-8-vejrtrækningen er opkaldt efter fremgangsmåden, hvor du ånder ind, mens du inde i dit hoved tæller til 4, holder vejret, mens du tæller til 7 for så at puste ud, mens du tæller til 8.

Læs også: Værsgo – fald i søvn til afslapningsmusik og havets bølger

Som du kan se, er udåndingerne længere end indåndingerne, og det gør, at kroppen automatisk falder til ro. Samtidig sættes tempoet på din vejrtrækning ned, hvilket har samme effekt.

Læs også: Melatonin er populært – hvad kan det?

Dr. Andrew Weil, som er ophavsmanden bag 4-7-8 metoden, kalder den også for the Relaxing Breath, fordi den ifølge ham gør dig nærmest øjeblikkeligt afslappet.

Kan man falde i søvn på 2 minutter?

Ifølge tilhængere og talrige artikler (fx denne) skulle metoden faktisk kunne få dig til at falde i søvn på ikke bare to minutter, men mindre end 60 sekunder.

Dr. Andrew Weil selv sætter ikke tal på, men fortæller blot, at den kan hjælpe os til at falde i søvn.

Læs også: REM-søvn styrker kreativiteten – får du nok?

Ifølge den amerikanske læge vil du med regelmæssig træning i teknikken også opleve sundhedsforbedringer som fx lavere blodtryk.

Ifølge et mindre studie kan metoden i hvert fald umiddelbart efter udførelsen forbedre både blodtryk og såkaldt pulsvariation (på engelsk heart rate variability).

Læs også: Guidet søvn-meditation

Godnat og sov godt!