Undgå madspild – sådan tjekker du datomærkning rigtigt

Alt for ofte ender mad, der ikke fejler noget, i skraldespanden. Det madspild skal en udvidelse af datomærkningen "bedst før" sætte en stopper for. Se her hvordan – og få styr på, hvad de forskellige datomærkninger reelt betyder for madens holdbarhed.

Undgå madspild – tjek altid mad med "Bedst før"-dato

TJEK MADEN OG UNDGÅ MADSPILD Har din mælk overskredet 'bedst før'-datoen? Hvis den hverken lugter grimt, er klumpet eller smager skidt, kan du sagtens drikke dem.

Der er ærgerligt, når vi får købt for meget mad og ikke kan nå at spise spegepølsen og det halve kålhoved, før det er blevet dårligt. Men det er mindst lige så ærgerlig, når vi smider mad ud, der ikke fejler noget som helst, fordi vi tror, at det er for gammelt.

Denne type unødvendigt madspild er desværre ret udbredt. Folkene bag madspilds-app'en "Too good to go" estimere, at hver tredje af os ikke helt har styr på de forskellige datomærkninger, der er på vores fødevarer – og derfor smider vi maden ud, så snart den dato, der står på emballagen, er overskredet. Og det på trods af, at en meget stor del af denne mad sagtens kan holde sig længere.

LÆS OGSÅ: Stop madspild – sådan!

Derfor har folkene bag madspilds-app'en "Too good to go" taget initiativ til – i samarbejde med en række store fødevareproducenter som fx Coop, Arla, Unilever, Carlsberg og Toms – at tilføje en præcisering til den eksisterende "bedst før"-mærkning, så der på en række udvalgte fødevarer fremover vil komme til at stå:

"BEDST FØR – OFTE GOD EFTER"

Men hvad betyder de forskellige datomærkninger egentlig? Hvor længe kan mad med en "bedst før – ofte god efter"-dato holde sig? Og hvad med holdbarheden på fødevarer helt uden datomærkning? Få svar på dine spørgsmål om holdbarhed, datomærkninger og madspild her.

Hvad betyder "bedst før" og "mindst holdbar til"?

Mindst holdbar til” og “bedst før” betyder det samme – nemlig at datomærkningen er vejledende. Er datoen overskredet, skal du bruge din sunde fornuft og selv vurdere, om maden stadig kan spises.

Datomærkningen fortæller dig blot, at varen i uåbnet og i øvrigt korrekt opbevaret tilstand kan holde sig MINDST til den dato, der står på maden – men også ofte sagtens kan spises efter. Så tjek maden og undgå madspild.

Sådan tjekker du om mad kan holde sig

Når der er to betegnelser, der betyder det samme – altså både "mindst holdbar til" og "bedst før" skyldes det, at "mindst holdbar" er ved at blive udfaset til fordel for "bedst før".

"Mindst holdbar til" er altså på vej ud. Men da mange af de madvarer, der bliver mærket med "mindst holdbar til"/ "bedst før", kan holde sig rigtig længe, kan du stadig støde på betegnelsen i danske butikker.

Eksempler på fødevarer, der har en “mindst holdbar til” / “bedst før”-holdbarhedsdato

  • Mælkeprodukter – inkl. fløde, yoghurt, creme fraiche, smør m.m.
  • Ost
  • Æg
  • Marmelade og syltetøj
  • Drikkevarer som juice, sodavand, øl og saft
  • Fødevarer på glas og dåse
  • Korn- og melprodukter
  • Morgenmadsprodukter, fx cornflakes og havregryn
  • Færdigpakkede brød, kiks og kager
  • Olier og margarine
  • Nødder og tørret frugt
Hvis din mad har passeret "bedst før"-datoen, så tjek den altid, før du smider en ud.

MAD MED "BEDST FØR"-DATO Hvis din mad har passeret "bedst før"-datoen, så kan den måske sagtens spises. Så tjek den altid, før du smider en ud.

Hvad betyder den nye tilføjelse "– ofte god efter"?

Fremover vil du kunne støde på datomærkningen "bedst før – ofte god efter" på en række fødevarer.

Mærkningen betyder præcis det samme som "bedst før". Tilføjelsen "– ofte god efter" er udelukkende sat på i et forsøg på at undgå madspild og understrege over for os forbrugere, at vi IKKE automatisk skal smide maden i skraldespanden, så snart datoen er overskredet. I stedet skal vi selv vurdere, om maden stadig er værd at spise.

Hvordan ved jeg, om mad kan holde sig efter "bedst før"-datoen?

Brug dine fornuft og dine sanser til at vurdere maden, hvis dens "bedst før"-dato er overskredet:

1. Se på maden

Ser den rådden, slimet eller misfarvet ud? Er der mug på? Nogle gang kan du nøjes med at skære et godt stykke af rundt om muggen (jo fastere fødevaren er jo mindre spreder muggen sig) – andre gange skal det hele i skraldespanden (typisk alle bløde, fugtige og flydende fødevarer). Se eksempler her:

Smid det hele ud, hvis der er mug på:

  • Flydende mejeriprodukter
  • Svampe
  • Brød
  • Tomater
  • Marmelade og syltetøj
  • Bær og frugter

Skær et godt stykke af, men bevar resten

  • Faste oste
  • Kål
  • Rodfrugter
  • Ingefær

2. Lugt til maden

Lugter den grimt, surt eller underligt? Hvis den gør, så smid den ud.

3. Smag på maden

Hvis maden hverken ser dårlig ud eller lugter skidt, så smag på lidt af den. Hvis maden smager fint, kan du roligt spise den.

Og bare rolig: Du bliver ikke syg af at smage på en fødevare, der har overskredet "bedst før"-datoen, hvis den i øvrigt både lugter fint og ikke har synlige tegn på fordærv.

Hvad betyder "sidste anvendelsesdato"?

"Sidste anvendelsesdato" skal du være ekstra opmærksom på. Denne datomærkning kommer nemlig på fødevarer, som du kan blive rigtig syg af at spise, hvis varen er for gammel. Disse fødevarer er mere udsatte for sundhedsfarlig bakterievækst, og du vil ikke altid kunne hverken se eller lugte, om fødevaren er dårlig.

Så hvis "sidste anvendelsesdato" er overskredet, skal maden altid i skraldespanden – også selvom den umiddelbart ser fint ud.

Eksempler på fødevarer, der har en “sidste anvendelsesdato”-holdbarhedsdato

  • Fersk, hakket kød
  • Noget kødpålæg
  • Frisk fisk og skaldyr
  • Røget fisk
  • Fersk kylling
Mad med "sidste anvendelsesdato"

MAD MED "SIDSTE ANVENDELSESDATO" Hvis din mad har passeret "sidste anvendelsesdato", skal den bare direkte i skraldespanden.

Hvad med fødevarer uden datomærkning?

Nogle madvarer eller produkter bliver slet ikke datomærket. Det kan skyldes to ting:

1. At holdbarheden ikke kan overskrides, fordi varen nærmest kan holde sig i det uendelige, og at varen derfor ikke kan blive for gammel ved korrekt opbevaring. Det gælder fx salt, sukker, vin og alkohol med en alkoholprocent over 10%.

2. Det er svært at fastsætte en holdbarhedsdato. Det gælder fx frisk frugt og grønt. Har kan mange ting påvirke holdbarheden (fx opbevaring, temperatur, stød både under transport og i butikken osv), så det er tæt på umuligt at forsyne dem med en generel holdbarhedsdato.

Der ud over er det tit meget nemt at se, mærke eller lugte på frugt og grøntsager, om de friske.