Hver anden voksne dansker bruger kunstig intelligens. Flere og flere bruger det til at løse personlige problemer. Men hvor går grænsen for, hvad man forsvarligt kan overlade til en computer?
CHATBOTTEN er lige ved hånden – også når personlige problemer eller tvivl opstår, og den mulighed har vi taget til os.
“Hver anden voksne dansker bruger ChatGPT eller lignende platforme, og de fleste gør det til private formål. Derfor er det så vigtigt, at vi husker, hvordan vi bruger teknologierne klogt,” siger Bolette Windfeld Thesbjerg.
Hun er psykolog og forsker i, hvordan chatbots kan bruges som emotionel støtte i hverdagen. Teknologien kender vi, men hvordan den påvirker mennesker i sårbare situationer, er et mørkeland.
“Man kan se en chatbot som en mulighed for at tale med en computer. Det er en form for sandsynlighedsberegner, der forsøger at regne ud, hvad det mest sandsynlige svar er på det, du spørger om,” siger Bolette Windfeld Thesbjerg.
Du stiller altså et spørgsmål, fx ‘Hvordan bager man en citronmåne?’. Før chatbottens tid ville du få en række hjemmesider med opskrifter.
“Det nye er, at chatbotten nu kan generere et svar selv ved at låne fra alle hjemmesider. Den er i virkeligheden en computer, der har læst alt, hvad der er på internettet,” forklarer Bolette Windfeld Thesbjerg.
Ikke alene får du et færdigt svar, men teknologien er også programmeret til at kommunikere i en venlig, næsten pleasende tone for at efterligne et imødekommende menneske.
“En chatbot kan være næsten for støttende. Hvis du bruger den til at løse en konflikt med din partner, vil den som udgangspunkt tage dit parti. Derfor skal du hele tiden have din kritiske sans med,” siger Bolette Windfeld Thesbjerg.
Når man ikke får kritiske modspørgsmål, som en ven ville stille, kan det til tider forværre problemet.
Læs også: Er det sundt at skændes med sin partner?
“Folk kan få svært ved at skelne mellem virkeligheden og den verden, de har med en chatbot. Man kan blive forstærket i sin negative opfattelse. Hvis du fx tror, at din partner er utro, vil chatbotten være tilbøjelig til at give dig ret,” siger hun.
I værste tilfælde er der eksempler på, at folk udvikler paranoide verdensopfattelser.
Et andet kendetegn ved en chatbot er, at den er blind for at se større sammenhænge.
Hvis du fx føler dig deprimeret, får du kun svar ud fra din aktuelle situation. Den kunstige intelligens kan af gode grunde ikke vide, om du kortvarigt er presset på jobbet, eller om det er den mørke årstid, der gør dig trist – en følelse, du måske tidligere har håndteret.
Læs også: Trivsel på arbejdspladsen: De største mentale trusler – er du ramt?
En chatbot kan heller ikke læse mellem linjer. Hvis man fx skriver: ‘Jeg er lige blevet fyret og har det svært. Hvor er de højeste broer i København?’, vil teknologien svare konkret og pointere, at det er godt at opleve arkitektur.
“Chatbotten vil ikke koble de to ting og forstå, at spørgeren overvejer selvmord. På den måde kan den overse alvorlige psykiske problemer,” siger Bolette Windfeld Thesbjerg.
Selvom der er alvorlige mangler ved teknologien som sjælesørger, er der dog også gode perspektiver.
“I England har man en chatbot, der hjælper med at screene folk, der kontakter psykiatrien. Man kunne forestille sig at se lignende teknologier i Danmark for at nedbringe ventetider,” siger Bolette Windfeld Thesbjerg.
At give sit besyv med er nemlig noget, en chatbot udmærket kan bruges til.
“Til milde problematikker kan den være god til at stille refleksionsspørgsmål, men tal også med god ven, hvis problemet stikker dybere. En chatbot kan være et fint værktøj, så længe det ikke står alene,” slutter forskeren.
Her er de største forskelle ved at søge følelsesmæssig støtte hos henholdsvis en ven og på en computer drevet af kunstig intelligens.
Læs også: Sådan hjælper du én med depression
Kunstig intelligens og chatbotten har en lang historie bag sig.
1945: De første forsøg på at lave kunstig intelligens kan dateres tilbage til tiden omkring Anden Verdenskrig, hvor man begyndte at bygge en computer, som man drømte om en dag kunne tænke som et menneske.
1960: I 60’erne begyndte man at arbejde på en teknologi, der kunne bruges til at tale om følelsesmæssige ting – altså kopiere menneskets tankegang.
2022: Open AI var den første teknologivirksomhed, der udviklede en chatbot, som vi kender den i dag (ChatGPT). Den var på gaden november 2022. Andre virksomheder fulgte hurtigt efter, fx Copilot (Microsoft) og Gemini (Google).