IQ er den éne menneskelige egenskab, der bedst forudsiger, hvor lang en uddannelse du tager, hvor prestigefyldt et job du får, og hvor mange penge du ender med at tjene. Få et overblik over, hvad din IQ betyder for dit liv lige her.
IQ | Uddannelse kan hæve IQ med 1-5 point for hvert ekstra års uddannelse.
Vi har alle en. Nogles er høj, andres er lav, og de fleste af os har bare en, der ligger et sted midtimellem. Den betyder meget for vores liv, men man kan ikke gøre alverden for at ændre den – man er født med et potentiale, og så kan det udleves i højere eller mindre grad.
Der er også flere gode grunde til at interessere sig for intelligens: Hvis du tror, IQ “bare” handler om din evne til at løse verdensfjerne hovedbrud, så tager du helt fejl. Vores IQ har indflydelse på alt fra vores lønniveau til vores forventede levealder.
Vores IQ betyder overraskende meget for de liv, vi kommer til at leve. Her er nogle af de ting, som din intelligens har betydning for.
En høj IQ er associeret med lang uddannelse, og den gennemsnitlige danske universitetsstuderende har en IQ på 115, hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på 100 IQ-point. Har du mange point på lystavlen, vil du altså – statisk set – have en længere videregående uddannelse. Andre faktorer spiller dog ind: Har du fx en personlighedsstruktur, der gør dig særligt samvittighedsfuld, så betyder det mere på universitetsniveau end eventuelt ekstra IQ-point.
Der er en moderat sammenhæng mellem antallet af point på din IQ-test og antallet af nuller på din lønseddel. Det er dog svært at skelne mellem, hvad der skyldes IQ alene, og hvad der skyldes uddannelse, da der er en sammenhæng mellem videregående uddannelse og høje lønninger.
Der er en sammenhæng mellem IQ og dødelighed. I et svensk studie fulgte man eksempelvis 1 million mænd gennem 20 år, der alle havde fået testet deres IQ i forbindelse med session. Her fandt man, at de lavest scorende havde en cirka tre gange højere dødelighed end de, der havde scoret højest.
Mennesker med høj IQ lever generelt lidt sundere. Både når man kigger på kost, motionsvaner og rygning. Risioken for at dø af lungekræft er nemlig højere for lavtbegavede. Det skyldes nok, at lavtbegavede statistisk set oftere tilhører en lavere socialklasse.
Mens forskning ikke siger noget entydigt om nogen sammenhæng mellem IQ og alkoholforbrug, så ser højtbegavede ud til at have et større forbrug af stoffer som kokain og ecstasy. Hvorvidt et højere forbrug også betyder mere misbrug, melder historien dog ikke noget om.
Selvom der er en lille overrepræsentation af Aspergers syndrom og bipolar lidelse blandt de absolut klogeste, så beskytter en høj IQ statistisk set mod psykisk sygdom som skizofreni, depression, OCD og PTSD.
Personer med lav IQ har en har større risiko for at blive slået ihjel, selvom den risiko stadigvæk er lille. Den forhøjede risiko hænger nok ikke sammen med IQ, men derimod at folk med lav IQ statistisk set har større risiko for at tilhøre en lav socialklasse, hvor mord og vold er (minimalt) mere hyppigt.
Det er ikke usædvanligt, at meget højtbegavede børn lærer at læse, før de starter i skole.
Falder hovedregning dig nemt, eller kan du huske folks telefonnumre i hovedet, så kan det være, fordi der er ekstra skarpt lys i pæren.
Som barn har du måske gjort dig bemærket ved at tale som en gammelklog, og i dag finder du måske stor glæde i at lære og bruge nye ord. Et enkelt amerikansk studie fra 2015 har desuden indikeret, at kloge mennesker bruger flere bandeord (det var lige godt fandens).
Særligt hvis det, du sidder med, interesserer dig.
Hvis det falder dig nemt at sætte dig i andres sted, og hvis du i øvrigt har en udtalt retfærdighedssans, så kan det være et tegn på høj IQ.
Er du perfektionistisk og har svært ved at slippe ting på arbejdet? Årsagen kan være en høj IQ.
Det er ikke usædvanligt, at højtbegavede børn oplever både verden og deres egne følelser lidt anderledes end os andre. Det kan give sig udtryk i store følelsesudbrud.
Nysgerrighed og åbenhed er to personlighedstræk, der i den grad kendetegner højtbegavede mennesker, og det er måske særligt udpræget hos højtbegavede børn.
Kilde: Foreningen Psykologer i Danmark
KILDE: Tine Flensborg-Madsen, professor i medicinsk psykologi ved Københavns Universitet.