Flere faktorer har indflydelse på, hvor klog du bliver. Fx din plads i søskenderækken. Nysgerrig? Læs hvad, der bestemmer din IQ her.
IQ ⎟Sproglig stimuli, alder og plads i søskenderækken. Det er nogle af de ting, der øver indflydelse på din IQ.
IQ handler ikke "bare"om din evne til at løse verdensfjerne hovedbrud, men om mange aspekter af dit liv.
Vores IQ har nemlig indflydelse på alt fra vores uddannelsesniveau til vores forventede levealder, og det er den ene faktor, der bedst forudsiger, hvor mange penge du kommer til at tjene i fremtiden.
Men hvad bestemmer, hvilken IQ vi er udstyret med? Dyk ned i seks ting, der har betydning lige her og bliv klogere på hvordan man måler IQ.
Det er ikke sådan, at vi alle er blevet født med et potentiale til at blive den nye Einstein, men vores tidlige opvækst har stor betydning for, hvor godt eller dårligt det potentiale, vi nu engang har, bliver forløst.
En stabil opvækst, hvor man er blevet intellektuelt og sprogligt stimuleret, ser ud til at gøre en målbar, positiv forskel.
Stort tillykke til alle storesøskende derude: Statistisk set har I højere IQ end jeres yngre søskende.
Man tror, at forskellen – som er veldokumenteret – skyldes, at de ældste nyder godt af at være enebørn og dermed modtager maksimal intellektuel stimuli fra forældrene i den første tid.
Man kan ikke pege på et bestemt gen, der bestemmer vores IQ, men samtidig kan man konstatere, at intelligens til en vis grad går i arv.
Der er en ganske lille sammenhæng mellem hjernestørrelse og intelligens, så omkring 10 pct. af din intelligens kan forklares ud fra din hjernestørrelse.
Derfor er hovedstørrelsen også noget af det eneste, man kan kigge på, hvis man vil have et praj om, hvor kvik en nyfødt bliver som voksen. Og nu sidder du måske og tænker, “men var der ikke noget med, at mænd har større hjerner end kvinder?”.
Og jo: Mænds hjerner er i gennemsnit større end kvinders, men fordi størrelsen ikke siger så meget om gørelsen, er det ikke en forskel, der betyder noget, når man sammenligner kønnene.
Vores IQ stabiliserer sig i 20'erne, hvorefter vi mere eller mindre hænger på den IQ, vi nu engang har. Dog falder IQ en smule, jo ældre vi bliver, ligesom vores intelligens også ser ud til at forandre sig gennem livet.
Det skyldes forskellen på det, der kaldes den krystalliserede intelligens, over for den flydende intelligens. Den krystalliserede intelligens handler om den viden, vi har akkumuleret gennem et liv, og den vil fx hjælpe, hvis vi skal løse sproglige opgaver, mens flydende intelligens er den, der hjælper os, når vi står over for nye opgaver.
I takt med at vi bliver ældre, forbedres vores krystalliserede intelligens, mens vores flydende intelligens svækkes. Så selvom din IQ måske forbliver den samme, vil du muligvis klare dig bedre i de sproglige segmenter af en IQ-test, jo ældre du bliver, og tilsvarende vil du måske halte bagefter i de segmenter, der handler om logik.
Er du født før 1980, så er du statistisk lidt langsommere end dem, der er født efter 1980. På verdensplan har hver generation nemlig været klogere end den forrige, og man mener, det kan skyldes bedre ernæring, bedre uddannelse og generelt højere levestandarder.
Fænomenet har fået navnet Flynn-effekten efter forskeren James R. Flynn, der var den første til at påvise, at den gennemsnitlige IQ steg med 3 point for hver ny generation. Siden 1980 har udviklingen dog stået stille, så hvem ved: Måske bliver vi dummere og dummere herfra?
Få en uddannelse
For hvert ekstra års uddannelse, du tager, ser du ud til at kunne hæve din IQ med mellem 1 og 5 point. Træerne vokser dog ikke ind i himlen: Du kan forvente en stigning indtil din kandidatgrad, og derefter stagnerer du. At lære nye ting ser dog ud til at hjælpe os med at holde os mentalt skarpe.
Dyrk motion
Din intelligens falder med alderen, men fysisk aktivitet ser ud til at reducere faldet. De anbefalede 30 minutters daglig motion er nok.
Lav hjernegymnastik
Mens din IQ ikke nødvendigvis rykker sig særligt meget den ene eller den anden vej, så er der god evidens for, at du kan holde dig mentalt skarp med en masse af det, vi lidt bredt kunne kalde hjernegymnastik. Det kunne fx være:
LAV HJERNEGYMNASTIK – Få et opgavehæfte, som du åbner i stedet for at tjekke din telefon. Sudoku, krydsogtværs eller hovedbrud er genial af- veksling, der samtidig udfordrer dig.
IQ-tests er bygget sådan op, at den gennemsnitlige IQ i en befolkning er sat til 100 point. Det betyder, at man først beslutter sig for, at den gennemsnitlige IQ er 100 point, og så ser man på, hvordan alle andre fordeler sig efter den midte. Der viser det sig, at 70 pct. af befolkningen har en IQ på mellem 85 og 115 point. Nogle IQ-tests inddeler desuden folk i flere grupper, som er:
Mange moderne intelligenstests tester visuelle evner, sprogkundskab, hukommelse, logisk sans og talforståelse, mens andre kun tester mønstergenkendelse – fx tester MENSA, der er det berømte fællesskab for særligt højt begavede, kun mønstergenkendelse. Ofte foregår testen eller dele af testen på tid, og til sidst får man så et resultat i form af et tal.
Gennem tiden er der også blevet foreslået alternative måder at definere intelligens på – mest kendt er måske Howard Gardners otte intelligenser, der blandt andet tæller en musikalsk, kropslig og eksistentiel intelligens. Hvis du læser om forskning, der beskæftiger sig med intelligens, så vil det dog næsten altid handle om IQ målt ud fra de klassiske kriterier.
Når psykologer måler IQ, er det som regel som led i en diagnosticering, og når vi andre tester vores IQ på nettet, er det mest for sjov – noget, vi kan drille venner og familie med. Men vores forskellige intelligens har også lavpraktisk betydning i vores samfund.
Det er sådan, at cirka 80 pct. af os har en helt normal IQ, 10 pct. er højt begavede, og 10 pct. er lavt begavede. Mens de højt begavede generelt klarer sig bedre på en lang række parametre, så klarer de lavt begavede sig tilsvarende dårligere.
KILDE: Tine Flensborg-Madsen, professor i medicinsk psykologi ved Københavns Universitet.