Må man træne med lav blodprocent?

Når blodprocenten er lav, er dine organer på overarbejde, og du føler dig træt. Men bør du så egentlig hvile eller træne?

Kvinde hviler på sofa

OBS! Selvom sofaen måske kalder ekstra meget, og du er træt, så er det klogt at begrænse, hvor længe du ligger ned.

© iStock

Hvis du har en lav blodprocent, så betyder det nærmere bestemt, at der er for lidt hæmoglobin i dine røde blodlegemer.

Det er hæmoglobin, som kan binde ilt og frigive det til cellerne i kroppen, så når du mangler hæmoglobin, må dit hjerte pumpe blodet hurtigere rundt for at forsyne dig med ilt, og det giver en højere puls.

Det mærkes især, hvis du anstrenger dig ved for eksempel at motionere eller bare ved at gå op ad trappen derhjemme.

Når blodprocenten er lav, er dine organer kort sagt på overarbejde, og det kan give træthed.

Årsagen til de lave depoter kan skyldes flere ting, men de mest almindelige er jernmangel, graviditet, eller at immunforsvaret lige har brugt ressourcer på at bekæmpe sygdom.

Mange kvinder oplever både jern- og blodmangel i perioden omkring menstruationsblødninger, men hos de fleste stiger niveauerne igen, når blødningen stopper.

Læs også: Bløder man mere op til overgangsalderen?

Selvom sofaen måske kalder ekstra meget, og du er træt, så er det klogt at begrænse, hvor længe du ligger ned.

Det allerbedste, du kan få gjort, er at komme til lægen og få afklaret, om du har en lav blodprocent, og hvad der kan gøres ved det. I 80 procent af tilfældene er det muligt at finde en forklaring på, hvad din blodmangel skyldes.

Har du mod på motion, samtidig med at din blodprocent ligger lidt lavt, og du formentlig føler dig ekstra træt, så hold dig fra meget krævende træning, som sender pulsen i vejret.

Beregn din perfekte træningspuls

Tag eventuelt en stol eller yogamåtte i brug, hvor du kan sidde eller ligge og lave øvelser. Du kan også bruge stolen til at rejse og sætte dig (squat), til du bliver for træt.

Gåture er også god motion, fordi du kan tilpasse tempoet til dagsformen og holde pauser undervejs.

Læs også: Gangprogram med lydguide: Gå dig til et vægttab på 10 uger

Tips til at få blodprocenten op

Tag tabletter med jerntilskud efter aftale med lægen.

Spis fødevarer med et højt indhold af jern, fx rødt kød og lever.

Der er også gode portioner af jern i spinat, broccoli, grønkål, brød, havregryn og nødder.