Måske er du blevet bedøvet med det hos tandlægen. Du har sikkert også hørt om unge, der suger løs af gassen. Lattergas er lovlig og berusende – men kan være et temmelig farligt bekendtskab.
LATTERGAS – Ved tandlægeskræk kan lattergas berolige. Det bruges ofte i børnetandplejen.
Når lattergas rammer dine lunger, bliver centralnervesystemet straks påvirket. Du mærker en snurrende fornemmelse og en let susen, der langsomt udvikler sig til en boblende følelse af ubekymret eufori. Mængden af stresshormoner mindskes, og dopamin og endorfiner bliver udløst i hjernen.
I et par minutter svæver du på en sky af glæde og ro. Svimmelheden rammer, og du vakler, pludselig usikker på benene, mens du griner og måske begynder at vrøvle. Rusen varer højst 1-2 minutter, og så vender du igen tilbage til din normale tilstand.
Det er kort sagt lidt af et sus at tage lattergas, og måske har du allerede prøvet det på hospitalet, i ambulancen eller hos tandlægen.
I medicinske sammenhænge gives gassen i en 50/50-blanding med ilt, fx ved fødsler, fordi lattergas virker beroligende.
50% lattergas og 50 % ilt er den normale blanding, når lattergas gives i behandlingsøjemed. Det virker hurtigt og er hurtigt ude af kroppen igen.
Men lattergas fremstilles også i små patroner tiltænkt restauranter. Her bruges de med såkaldte flødeskumssifoner til at lave kager, desserter og drikkevarer. Og de er populære, fordi flødeskum får ekstra volumen, når det sprøjtes ud sammen med gas.
De små lattergas-patroner til erhvervsbrug kan derfor købes lovligt i Danmark, men sommetider bliver gassen tappet over i balloner fra patroner eller store gasflasker og brugt til vildere begivenheder end dem med flødeskumskager.
Især blandt festhungrende unge har det igennem de sidste 8-10 år været populært at inhalere ren, ufortyndet lattergas. Enten suges det ud af en ballon eller direkte fra en gasflaske.
Det lyder måske harmløst, men rusen kan være ganske farlig for helbredet. Gassen påvirker både balance og koordination, og man kan få forfrysninger i munden af den meget kolde gas, når den suges ud af beholderen.
Der er set eksempler på, at unge har fået frostskader på læberne, stemmebåndet og lungerne efter brug af lattergas, og nogle får tandskader, når de bruger tænderne til at åbne gasbeholderne.
Over længere tid kan overdrevent brug give føleforstyrrelser, gøre det svært at gå og stå og give varige kognitive skader. Men den største umiddelbare fare nu og her er risikoen for kvælning. Fordi lattergas fortrænger ilten i den luft, du indånder, kan det gå rigtigt galt under ukontrollerede forhold, især hvis lattergas bruges sammen med alkohol eller andre rusmidler, som sløver.
I Skandinavien er der eksempler på dødsfald, hvor der blev fundet gaspatroner ved de døde, og hvor retsmedicinere vurderede, at iltmangel efter misbrug af gassen kan have givet hjertestop.