Kræft støttebånd
Vær opmærksom på kræftsymptomer –

især hvis en i din nærmeste familie har kræft 

© iStock

10 afklarende svar fra kræftlægen

Kræft er skyld i et ud af seks dødsfald på verdensplan ifølge WHO. Der er dog noget, du selv kan gøre, fx at kende de mest almindelige sypmtomer. Dem – og meget andet – gør onkologen dig klogere på her, når han gennemgår ti vigtige pointer om kræft.

28. maj 2020 af Line Felholt

OM EKSPERTEN

Overlæge, dr.med. Morten Ladekarl er professor i onkologi på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og forsker i behandling af kræft med immunterapi og personlig medicin.

Flere får kræft ... 

... men det er forventeligt i forhold til alderssammensætningen. Kræft rammer primært fra 60-70 år og opefter. Hver gang en celle deler sig, er der risiko for, at der sker fejl, så den bliver til en kræftcelle. Jo ældre du er, jo flere gange har dine celler delt sig, og jo større er risikoen. Og i og med at vi bliver ældre, får vi også flere kræfttilfælde.

Andre sygdomme ... 

... slår færre ihjel end tidligere. Vi er fx blevet bedre til at behandle hjerte-kar-sygdomme. Samtidig er middel levealderen steget. Men noget skal vi jo dø af, så kræft har overhalet hjerte-kar-sygdomme som den hyppigste dødsårsag

Alle kan blive ramt ... 

... af kræft. Det er en sygdom med stor aldersspredning, og den kan opleves som meget uretfærdig. Selv de, der lever meget sundt, kan blive ramt, og de, der lever meget usundt, kan slippe.

Nedenfor kan du se de fem hyppigste kræftformer blandt mænd og kvinder.

Blive klogere på de 6 forskellige former for kræft 

De fem hyppigste kræftformer


De fem hyppigste kræftformer

Kilde: Kræftens Bekæmpelse 

Rygning er det dummeste ... 

... hvis du vil undgå kræft. Hvis vi lod være med at ryge, ville vi få bugt med mange kræfttilfælde. På samme måde er forekomsten af modermærkekræft meget lav blandt folk, der slet ikke solbader, men her spiller livskvalitet også ind. Vi skal jo også leve.

Hvordan ser modermærkekræft ud?

Kost og motion betyder meget ... 

... men præcis hvor meget er svært at sige. Det er kompliceret at lave gode videnskabelige studier, for du kan ikke sætte folk til at leve på en bestemt måde hele livet, så vi har kun indirekte beviser på, at fx frugt og grønt beskytter mod kræft. Hvad det er i grøntsager, der beskytter, ved vi heller ikke. Derfor kan vi heller ikke troværdigt anbefale kosttilskud som beskyttelse mod kræft. Følg hellere de officielle kostråd.

Læs, hvilke kræftforebyggende mekanismer der sker i kroppen, når du træner  

Der er nogle symptomer ... 

... du ikke må overse. Lægerne skal selvfølgelig være opmærksomme på dem, men du kan også have glæde af at kende dem selv. De varierer lidt fra kræftform til kræftform, men der er nogle symptomer, du kan holde øje med selv.

Kender du de syv mest almindelige symptomer på kræft?

Arvelighed er kompliceret ... 

... men den mest simple form er, når et enkelt gen gives videre, som vi kender fra brystkræft. Med de fleste kræftformer, hvor vi ser en arvelighed, er mange gener involveret. Det kan vi ikke screene for endnu, men visse familier har en ophobning af kræft, som nok ikke er tilfældig. De bør være ekstra opmærksomme på risici og symptomer.

Kuren kommer måske allerede ... 

... i næste generation. Især to spor er lovende. Det ene er at målrette behandlingen efter den enkelte svulsts genforandringer – kaldet personlig medicin. Det andet er immunterapi, hvor man bruger immunsystemet til at bekæmpe kræft. De store fremskridt gør, at det ser ud til, at vi enten kommer til at helbrede kræft eller gøre det til en kronisk sygdom, man kan leve med.

Kræft forsvinder ikke ... 

... af sig selv. Det er karakteriseret ved at vokse uden kontrol. Nogle gange hører man dog om folk, hvor kræftsvulsten er forsvundet. Her vil det typisk være immunsystemet, der har hjulpet til. Men det er så sjældent og nærmest mirakuløst, at jeg ikke vil anbefale nogen kræftramte at satse på det. 

Nogle få kræftformer vokser så langsomt, at man kan leve med dem, indtil man dør af noget andet. Det gælder fx nogle gange prostatakræft, som, hvis det opdages tilfældigt hos ældre mænd, ikke altid har betydning for livslængden.

Ude er ikke bedre ... 

... end hjemme. Man hører om terminale kræftpatienter, der tager til udlandet for at få behandling, men det kan jeg ikke anbefale. I Danmark leverer vi en kræftbehandling i international topklasse, og jeg har ikke set noget i udlandet, der er meget bedre. Havde jeg det, ville jeg have en moralsk forpligtelse til at sende folk derhen, og det er der også mulighed for. Men folk kan roligt være trygge ved, at den behandling, de får herhjemme, er sikker og veldokumenteret.


Artiklen er bragt i I FORM nr. 9/2020


Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: