Med en gåtur i skoven følger risikoen for at blive bidt af en flåt. Det er som oftest helt ufarligt, men i få tilfælde følger alvorlig sygdom. Se her, hvad du skal være opmærksom på, hvis du har fået et flåtbid.
FLÅTER fordobler deres vægt flere gange, når de suger blod – fx fra et menneske.
Flåter er små mider, der lever af at suge blod fra fugle og pattedyr – heriblandt mennesker.
En flåt lever især i fugtige og skyggefulde skovområder, hvor den gerne sidder på toppen af et græsstrå og venter på, at et menneske eller et dyr kommer forbi.
Og hvad sker der så, når en flåt kravler over på os og begynder at suge blod? Hvor hurtigt bliver man syg af et flåtbid? Hvilke flåter er farlige? Og hvordan ser borrelia-udslæt ud?
Det og meget mere om de små flåter får du svar på her, hvor vi har allieret os med professor på Syddansk Universitet Anton Pottegård, der forsker i brug af lægemidler.
Vil du gerne læse specifikt om TBE? Så hop direkte til den artikel.
Mange mennesker kalder flåter for tæger, men de to dyr har faktisk intet med hinanden at gøre.
En tæge er et seksbenet insekt, der mest af alt ligner en flad, bred bille. Det er en planteæder, som generelt er helt ufarlig for mennesker. Der er altså ingen grund til at være på vagt over for tæger.
Flåter er ikke insekter, men derimod mider. Flåter tilhører den klasse, der kaldes spindlere, og de er derfor i familie med edderkopper. Flåter har otte ben og lever ikke af planter, men af blod fra bl.a. pattedyr.
På billedet nedenfor kan du se de to dyr, som heller ikke af udseende ligner hinanden.
FLÅTEN ses til venstre, mens tægen er til højre. De fleste af os møder dog flåter i nymfestadiet, hvor de er meget mindre end denne flåt – det gør det svært at opdage dem.
En flåt har tre udviklingsstadier: larve, nymfe og voksen.
Det er primært nymferne, der bider mennesker, og på det stadie er dyret ganske lille. Har flåten kun lige sat sig til rette og er begyndt at suge blod, vil den som regel kun være 1-2 mm stor. Den kan derfor være svær at få øje på og vil bare ligne en lille, mørk plet på huden.
I takt med, at flåten suger mere blod fra dig, vil den vokse, så du efterhånden kan se, at det faktisk er en flåt.
Huden omkring biddet vil hæve op og klø – det er normalt.
Det er vigtigt, at du fjerner flåten lige så snart, du opdager den. Her kan du læse, hvordan du bedst fjerner flåter.
EN BLODFYLDT FLÅT er en mæt flåt, som nu gør klar til at lægge sine æg.
Flåter kan ikke leve indendøre. Hvis du kommer til at slæbe en flåt med hjem, fx i dit tøj, vil den derfor dø inden for et par dage.
Har du været i et område, hvor der lever flåter, er det vigtigste, at du tjekker din krop igennem, når du kommer hjem.
Derudover er det en god idé at skifte tøj.
En flåt kan overraskende nok godt overleve en tur i vaskemaskinen på 40 grader, men de er ikke glade for tørretumbleren, så giv evt. dit tøj en tur i varmen, inden du lægger det tilbage i skabet eller smider det i vasketøjskurven.
Mange af os frygter at blive bidt af de små flåter, men ved mere end 98 % af alle flåtbid i Danmark overføres der ikke sygdom. Risikoen for at blive syg efter et møde med en flåt er derfor ganske lille.
Flåter kan dog smitte med sygdomme – bl.a. borrelia og TBE (Tick Borne Encephalitis).
Borrelia forekommer hos ca. 15 % af flåterne i Danmark, og de er ikke afgrænset til et bestemt geografisk område. De findes dog særligt i områder med mange rådyr.
Du kan ikke se på en flåt, om den er inficeret med borrelia, så bliver du bidt af en af de små flåter, skal du være opmærksom på, om du udvikler symptomer på borreliose (infektion med borrelia burgdorferi).
Mens borrelia forekommer i relativt mange flåter, er det kun få, der bærer virussen TBE. Det er heller ikke sikkert, at du bliver syg, selvom du får virussen ind i blodet. Ifølge Anton Pottegård er det kun omkring en fjerdedel, der udvikler symptomer og dermed bliver syge efter et møde med en flåt.
KÆLEDYR kan slæbe flåter med indenfor, men de udgør sjældent en risiko for mennesker. Dels har flåten jo lige spist, og falder den af dit kæledyr, uden du opdager det, vil det lille kræ dø i løbet af et par dage.
Du skal fjerne flåter, lige så snart du opdager en af dem. Har du været i skoven og gået i et område med højt græs, er det derfor fornuftigt at tjekke din krop igennem, når du kommer hjem, så du kan få eventuelle flåter fjernet med det samme.
Man mener, at flåter skal sidde i mindst 16 timer for at kunne overføre smitte med borrelia. Fjerner du en flåt inden for 24 timer, er der meget lille risiko for infektion efter et flåtbid.
Læs også: Sådan fjerner du flåter
Med TBE forholder det sig imidlertid anderledes. Her sker overførslen af smitte formentlig ganske hurtigt. Ifølge Anton Pottegård antager fagprofessionelle dog, at det er værre, at flåter sidder længe i huden, så uanset hvad bør du altid fjerne en flåt lige så snart, du opdager den.
FLÅTER begraver sig i huden, hvor de suger blod.
Hvis du er uheldig at få borreliose (infektion forårsaget af bakterien borrelia burgdorferi), opstår der typisk et ringformet, rødligt udslæt omkring bidstedet 1-2 uger efter, du er blevet bidt af en flåt. Du kan også få feber og hævede lymfeknuder i området omkring flåtbiddet.
De fleste oplever rødme på huden lige efter, at flåtbiddet har fundet sted – det er ikke et tegn på borrelia.
Smitte med TBE viser sig ved influenzalignende symptomer, som opstår 2-28 dage efter flåtbiddet. Husk på, at den type symptomer – fx træthed, feber og muskelsmerter – kan skyldes mange andre sygdomme og ikke nødvendigvis mødet med en flåt.
Ca. en tredjedel af dem, der får de indledende symptomer på TBE, udvikler efter omkring én symptomfri uge tegn på hjernehindebetændelse. Læs mere om det typiske sygdomsforløb for TBE her
Læs også: Sådan styrker du dit immunforsvar
Det gør ikke ondt at blive bidt af en flåt, og derfor opdager mange først flåtbiddet, når de får øje på flåten. Opdager du den ikke, vil den falde af helt af sig selv efter et par dage, når flåten har drukket nok blod. Et flåtbid efterlader typisk kortvarig rødme og lidt hævelse, og huden omkring bidstedet kan være øm. Det er helt normalt og ikke et tegn på sygdom.
Du skal reagere, hvis du pludselig opdager et ringformet udslæt som på billedet her.
Du kan være uheldig at få overført smitte med bl.a. borrelia og TBE, hvis du bliver bidt af en flåt.
Herunder kan du se, hvornår du skal have fat i en læge. Vær opmærksom på, at rødme, ømhed og hævelse lige efter et flåtbid ikke er tegn på sygdom.
Borrelia er en infektion med den flåt-bårne bakterie borrelia burgdorferi. Det kaldes også borreliose eller Lymes sygdom.
Du kan få borreliose, hvis du bliver bidt af en flåt, som er bærer af bakterien – det er altså langt fra sikkert, at den flåt, du er blevet bidt af, har bakterien i sig.
Ukompliceret borreliose er en lokalinfektion, som viser sig ved et karakteristisk rødt udslæt på huden tæt ved bidstedet. Det opstår typisk 1-2 uger, efter du er blevet bidt. Det kan behandles med antibiotika, som forhindrer den flåt-bårne bakterie i at sprede sig.
Hvert år er der ca. 5000 danskere der får borreliose, og af dem udvikler ca. 200 neuroborreliose, som er mere alvorligt. Her har bakterien spredt sig til nerverne, og det kan medføre halvsidige lammelser og langvarige skader – fx føleforstyrrelser.
Neuroborreliose behandles på hospitalet med intravenøst antibiotika i meget høj dosis.
Det første tegn på borreliose er typisk et karakteristisk rødt udslæt, der opstår på huden tæt ved bidstedet 1-2 uger efter, at du er blevet bidt. Udslættet har som regel form af en cirkel, som vandrer udad, kaldet erytema migrans (EM). Huden inde i cirklen bliver typisk efterhånden blegere.
Det er dog ikke alle, der får et rødt udslæt, og hos dem, der gør, danner det ikke nødvendigvis en ring.
Du kan samtidig føle dig sløj med feber, hovedpine, ondt i ryggen og træthed.
Får du ikke antibiotika på dette stadie af sygdommen, kan bakterien sprede sig til andre organer. Her taler man om stadium 2 af sygdommen, og den kan give mange forskellige symptomer – fx nervesmerter og lammelse, hvis bakterien har angrebet nervesystemet. Du kan også opleve hudforandringer eller ømme og hævede led.
Læs også: Feber – hvorfor får man det, og hvornår er det farligt?
ET CIRKELFORMET udslæt, der bevæger sig væk fra flåtbidstedet, er typisk ved borrelia.
Borreliose viser sig typisk som en rød ring, der migrerer udad, og hvor huden i midten er lidt bleg. Udslættet har dog ikke form som en ring hos alle.
Ved du, at du er blevet bidt af en flåt, og udvikler du et udslæt efter 1-2 uger, bør du altid kontakte din læge.
Nej, der findes ikke på nuværende tidspunkt en vaccine, der beskytter mod borreliose. Den er dog i støbeskeen, og producenten oplyser, at den måske vil være i handlen i 2026.
Ifølge Anton Pottegård skal vi dog ikke glæde os alt for tidligt, for borrelia er en sygdom, der findes i mange subvarianter. Det betyder, at det ikke er sikkert, at en borrelia-vaccine vil være effektiv mod lige præcis den eller de typer af borrelia, vi har i Danmark. Bliver der opfundet en effektiv vaccine mod borrelia, er det desuden professorens vurdering, at langt de fleste af os slet ikke har brug for sådan en.
“Uanset hvad, bliver det her ikke noget, man skal overveje, medmindre man fx er jæger, skovarbejder på Bornholm eller et meget ivrigt friluftsmenneske,” fortæller Anton Pottegård.
FLÅTER holder til uden for stierne – gerne i det høje græs. Tag bukser på, og stop dem evt. ned i strømperne, hvis du bevæger dig væk fra stierne og ind i vegetationen, hvor flåter gerne gemmer sig.
God forebyggelse handler om at undgå de små flåter. God flåthygiejne er således den bedste beskyttelse mod borrelia (og andre flåt-bårne sygdomme).