På grafen til venstre symboliser den røde streg dem, der går i sauna én gang om ugen, mens den grå er dem, der går i sauna 2-3 gange om ugen, og den sorte er dem, der benytter den mellem 4 og 7 gange ugentligt. Kurverne viser, at risikoen for at dø af pludselig hjertedød er cirka halveret, hvis du går i sauna 4-7 gange om ugen, i forhold til hvis du nøjes med en gang.
Grafen til højre viser, at det også har betydning for hjertesundheden, hvor lang tid man spenderer i varmen. Risikoen for pludselig hjertedød er 52 procent lavere hos dem, der sidder i saunaen mere end 19 minutter ad gangen, i forhold til dem der går ud efter mindre end 11 minutter.
LÆS OGSÅ: 8 vigtige spørgsmål om slagtilfælde
Sådan sænker saunabadning dit blodtryk
Når det bliver virkelig varmt, som det gør i saunaen, er kroppens reaktion at gøre sig klar til at kæmpe eller flygte fra heden. Det er ren motion for dit hjerte.
- Sæt dig til rette i saunaen, og lad varmen omfavne dig. Receptorer i huden mærker, at det er meget varmt, og det sætter din krop i alarmberedskab og gør den klar til at flygte. Høj varme er nemlig en trussel for din krop, da proteinerne og dermed dna i cellerne kan smelte ved meget høj temperatur.
- I hjernen opfanger hypothalamus, som er det center, der bl.a. regulerer vores kropstemperatur, signalet fra receptorerne i huden. Det aktiverer det sympatiske nervesystem. Herved opstår kæmp eller flygt-reaktionen.
- Der frigives dels adrenalin fra nervecellerne og dels noradrenalin fra binyremarven. Noradrenalin er et signalstof og et stresshormon ligesom adrenalin, knyttet til kæmp og frygt-respons. Det øger hjerterytmen.
- Den øgede hjerterytme får hjertet til at pumpe mere blod ud fra hjertet, og blodkarrenes glatte muskulatur slapper af, så karrene udvides. Det er gymnastik for årerne. Blodtrykket falder efter saunabesøget.
GUIDE: Sådan bruger du en blodtryksmåler hjemme
