Dit immunforsvar arbejder i døgndrift for at beskytte din krop mod udefrakommende fjender. For det meste er det et toptrænet regiment, men der kan også gå uorden i geledderne. Her er 7 ting, du (måske) ikke vidste om dit immunforsvar.
FORKÆL DIT IMMUNFORSVAR – Der foregår en konstant kamp i din krop. Men du mærker det kun, når de ubudne gæster får overtaget.
Immunforsvaret spiller en rolle på flere områder, end man lige skulle tro. Vidste du fx, at det er med til at bestemme, hvilke personer du bliver tiltrukket af?
Når det gælder immunforsvaret, er der nemlig sandhed i det gamle ordsprog ‘modsætninger mødes, og sød musik opstår’. Dit immunforsvar foretrækker, at du finder en partner med et immunforsvar, der er så forskelligt fra dit eget som muligt.
For når to mennesker med meget forskellige immunforsvar får et barn, er der større sandsynlighed for, at barnet får et mere effektivt og modstandsdygtigt immunforsvar. Og det kan vi (ubevidst) lugte os frem til.
Man har udført videnskabelige forsøg, hvor kvinder blev sat til at snuse til godt brugte undertrøjer fra forskellige mænd og herefter pege på, hvilken de foretrak. Det viste sig, at de bedst kunne lide dem fra mænd med immunforsvar, der var meget forskelligt fra deres eget.
Dit immunforsvars fornemste opgave er at værne dig mod angreb fra virus, bakterier og andre mikroorganismer. Det fungerer som et toptrænet forsvarsværn med de hvide blodlegemer som soldater.
Men en gang imellem går soldaterne til angreb på den forkerte fjende og begynder at bekæmpe kroppens egne raske celler.
Sådan opstår en såkaldt autoimmun sygdom. Forekomsten af autoimmune sygdomme er i kraftig stigning i vores del af verden. Det dækker over sygdomme som fx:
● Psoriasis
● Leddegigt
● Multipel sklerose
● Type 1-diabetes.
Er du opvokset blandt bondegårdens dyr, kan du sikkert glæde dig over et stærkere immunforsvar end dine venner fra byen. En opvækst på landet gør nemlig, at immunforsvaret tidligt bliver styrket af at møde forskellige bakterier og allergener.
Bybørn får eksempelvis oftere allergi, der skyldes, at immunforsvaret overreagerer over for helt almindelige stoffer, der egentlig er ufarlige for kroppen.
Forskning viser desuden, at børn, der vokser op på landet, har en mere varieret tarmflora. Det samme gælder børn, som fødes naturligt frem for ved kejsersnit, og børn, som bliver ammet som små.
Vi tænker ofte på immunforsvaret som noget rent fysisk, men vores mentale velbefindende har også indflydelse på, hvor godt det fungerer. Gode venner og et harmonisk forhold til familien styrker således immunforsvaret, mens fx ensomhed eller et dårligt parforhold slider på det.
En undersøgelse med 300.000 personer over 45 år viste, at dem med stærke sociale relationer havde 50 pct. større sandsynlighed for at overleve i de 7,5 år, deltagerne blev fulgt, sammenlignet med dem, der havde dårlige eller utilstrækkelige relationer.
Det er værd at stræbe efter et immunforsvar i balance, som hverken underpræsterer eller overreagerer. Et immunforsvar, der reagerer for voldsomt, kan nemlig være en større trussel mod dig end den sygdom, det bekæmper. Et af de farligste eksempler på et overaktivt immunforsvar er fænomenet cytokinstorm.
Cytokiner er en gruppe cellesignalstoffer, som bl.a. aktiverer forskellige typer af hvide blodlegemer. En cytokinstorm bliver udløst, når immunforsvaret overreagerer og frigiver for store mængder cytokiner.
Det kan forårsage så voldsom en inflammation, at kroppen går i chok, eller organer sætter ud. Fx kan nyrerne lukke ned, eller leveren kan holde op med at virke, så det i sidste ende koster patienten livet.
Nogle af de vigtigste celler i immunforsvaret er de såkaldte T-celler, der er en undergruppe af de hvide blodlegemer. De dannes i knoglemarven, men før de er klar til at patruljere i din krop og kaste sig over inficerede celler, skal de først forbi brislen, hvor de lærer at genkende kroppens egne celler, så de ikke angriber dem.
Hvide blodlegemer, som viser potentiale til at angribe kroppens egne celler, er dumpet og bliver frasorteret her, før de laver ravage. Brislen, der også kaldes thymus, sidder lige bag brystbenet. Den vokser fra fødslen og når sin storhedstid i puberteten. Derefter begynder den at skrumpe.
Det er en af forklaringerne på, at immunsystemet svækkes med alderen, og at vi bliver mere modtagelige over for infektioner.
Hvor sidder immunforsvaret? Det lyder som et simpelt spørgsmål, men det er slet ikke så nemt at svare på. I modsætning til organer som hjertet og hjernen kan immunforsvaret nemlig ikke placeres ét sted i kroppen. Det findes overalt i vores krop og består af forskellige organer, celler og proteiner, som arbejder tæt sammen for at bekæmpe fremmede mikroorganismer.
Artiklen er inspireret af bogen ‘Dit helbreds bedste ven – immunsystemet’ af overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen. Her kan du blive meget klogere på immunforsvaret og på, hvordan du holder det stærkt. Bente Klarlund Pedersen har i årtier forsket i immunsystemet og danskernes sundhed og er en af de førende forskere på sit felt. Bogen er udkommet på Gyldendal.
Pris: 279,95 kr.