Må jeg give dig et kram?

Luk øjnene, og tænk tilbage på sidste gang, du fik et langt kram. Dejligt, ikke? Fysisk berøring er faktisk ikke bare rart – det er også godt for helbreddet. Bliv klogere på fænomenet hudsult, som heldigvis også kan lindres, selvom du ikke lige har en at kramme.

To kvinder krammer

KRAM udløser oxytocin, som bl.a. binder jer tættere sammen.

© iStock

I 2018 blev 1.612 nye ord optaget i Den Danske Ordbog. Et af de ord er hudsult, som ifølge ordbogen betyder “længsel efter fysisk kontakt med andre mennesker og deraf følgende nedtrykt sindstilstand”.

Ikke længe herefter skyllede coronapandemien ind over os. Hygge blev afløst af hygiejne, og afstand og isolation gjorde, at hudsult for alvor blev noget, vi talte om, og som mange af os mærkede på egen krop.

Pludselig blev en del af os bevidste om, hvor meget det betyder for vores velbefindende at være fysisk tæt på dem, vi holder af. Fænomenet er dog ikke nyt, og det forsvinder heller ikke, selvom vi skulle være så heldige at kunne vinke farvel til coronapandemien på et tidspunkt. Fysisk berøring er nemlig og har altid været en vigtig del af det at være menneske.

“Vi mennesker er flokdyr. Derfor er det lige så vigtigt for os at være sammen med andre, som det er at få mad og drikke. Menneskelig kontakt er simpelthen afgørende for vores overlevelse,” fortæller psykolog Neela Maria Sris, der er ejer af Psykologhuset Encounter.

“Vi er naturligvis også forskellige individer, og der vil være nogle, som trives godt uden så megen berøring. Men for langt de fleste er det meget nødvendigt med fysisk kontakt, ellers kan det gå ud over livskvaliteten,” forklarer hun.

Kærlighedshormonet oxytocin

Din hud er ikke bare et praktisk hylster – det er kroppens største organ, og det er fyldt med nerver, der registrerer forskellig slags berøring.

Fysisk kontakt med andre mennesker hører ikke bare under kategorien nice to have – det er decideret need to have. Hvis du for nylig har haft et spædbarn, ved du også, hvor vigtigt det er, at det lille barn har hud-mod-hud-kontakt med sine forældre.

Fysisk kontakt er nemlig et helt basalt behov, som vi har med os fra begyndelsen af livet, og hvis vi mangler den berøring, kan det faktisk måles direkte i vores sundhed. Når du bliver kløet på ryggen eller mærker en anerkendende hånd på din arm, påvirker det din krop og dit nervesystem ved at sænke pulsen og blodtrykket.

Det tætte samvær med andre udløser oxytocin, som du sikkert også kender under betegnelsen “kærlighedshormonet”. Du mærker det ved, at der breder sig en følelse af velbehag, ro og glæde i kroppen. Oxytocin reducerer også dit niveau af stresshormonet cortisol, modarbejder angst og mindsker fysisk smerte.

Et langt kram kan øjensynligt også hjælpe din krop med at nedkæmpe infektioner. I en undersøgelse fra Carnegie Mellon University blev over 400 deltagere gennem to uger bedt om at svare på spørgsmål om, hvorvidt de havde tæt kontakt med andre mennesker, og om, hvor ofte de fik et kram af andre. Deltagerne blev så eksponeret for en forkølelsesvirus for at teste deres immunforsvar, og det viste sig, at de personer, der krammede ofte, var bedre beskyttet mod sygdom.

Berøring gør os tillidsfulde

Hvis du genkalder dig følelsen af en varm hånd i din eller oplevelsen af, at din partner eller veninde omsorgsfuldt smører din ryg ind i solcreme, kan du sikkert skrive under på, at der er masser af følelsesmæssige og mentale gevinster ved at blive rørt ved.

Men vidste du, at et skud oxytocin tilmed får os til at knytte os til andre, føle os mere tillidsfulde, og at det endda gør os i stand til bedre at tolke andre menneskers signaler? Kort sagt kan berøring gøre os tryggere og gladere – både på den lange bane og med øjeblikkelig virkning:

“Når vi er oprørte, bange eller lignende, har de fleste nok oplevet, at et kram kan være med til at give én følelsen af tryghed tilbage. Det behøver faktisk ikke at være mere kompliceret end det. For nogle er knus og kram dog grænseoverskridende, selvom man kender hinanden godt. Derfor er det altid en god idé at spørge, om det er okay, at du krammer vedkommende,” siger psykolog Neela Maria Sris.

Alle kan få hudsult

Desværre er det ikke alle forundt at blive holdt om og nusset så ofte, som de kunne tænke sig, og det kan være svært at tale højt om. Det er ærgerligt, for bliver vi ikke rørt ved i en længere periode, og er det ufrivilligt, kan vi blive ramt af hudsult, som langtfra bare er en bagatel. Hudsult er et reelt problem, som kan føre til både depression, angst og en følelse af at være ensom og uden for fællesskabet.

På trods af at vi ofte omtaler hudsult i forbindelse med ældre mennesker eller personer, som er meget alene, kan den faktisk også sagtens opstå, selvom du har en partner eller bor under samme tag som din familie.

Hvis I ikke er typerne, der rører særligt meget ved hinanden, eller fx er inde i en hård periode, kan der hurtigt gå lang tid, hvor fysisk kontakt ikke er en prioritet. Men det betaler sig at gøre en indsats for at blive ved med at kramme, nusse og i det hele taget røre ved hinanden.

En nem måde at få kropskontakt i hverdagen kan være at sætte sig tæt sammen, når I ser fjernsyn om aftenen, at holde i hånd, når I går en tur, eller måske at gøre det til en vane at kramme, når I går og kommer hjem.

Kram kan ikke erstattes, men …

For de mange af os, som savner mere fysisk nærhed i hverdagen, er et godt første skridt at være åben om afsavnet. Du vil højst sandsynligt opdage, at du langtfra er alene. Og så findes der heldigvis også andre strategier, du kan ty til for at hjælpe den velgørende oxytocin på vej:

“Hvis det er et kram, man længes efter, kan det ikke erstattes. Der er jo ikke noget, der er helt det samme. Men når det er sagt, kan man gøre andre ting, som kan give følelsen af tryghed, samhørighed, glæde og velvære – og man kan foretage sig forskellige ting, som også resulterer i, at hjernen udløser oxytocin. Fx tage et langt bad, dyrke motion, meditere eller snakke med en god ven,” afslutter psykolog Neela Maria Sris.

Hvis du mangler en krammemakker ...

Selvom du ikke kan få et knus af et andet menneske lige nu og her, kan du stadig hjælpe oxytocinen på vej. Her er noget af det, du selv kan gøre.

Besøg venner med små børn

At holde en baby på armen eller at læse højt for en lille ven, som gerne vil sidde på skødet og høre en historie, kan være en gevinst for både store og små. Og helt sikkert også for forældrene.

Klap en hund, kæl en kat

Hvis menneskelig berøring af forskellige grunde ikke lige er til at få, er der intet i vejen for at ligge i ske med dit kæledyr på sofaen og stryge hænderne hen over dets varme pels. Kæledyr har en dokumenteret virkning på hudsult, og forskning viser, at når du for eksempel har øjenkontakt med din hund, stiger dit niveau af oxytocin. Hvis du er hundemenneske, så vidste du det garanteret instinktivt allerede.

Bestil tid til massage

Få æltet kroppen godt igennem, og mærk følelsen af hænder, der rører ved din hud, mens du slapper helt af. Massage er en af de mest direkte løsninger på hudsult. Hvis en kropsmassage føles for intimt for dig, så overvej at bestille en fodbehandling eller manicure i stedet.

Skype dig til mere oxytocin

Selvom fysisk kontakt er nummer et, kan et facetime-opkald, hvor du taler med og kigger på et andet menneske, som du holder af, også udløse en hel del oxytocin i hjernen. Det har amerikanske forskere fra Baylor College of Medicine i USA fundet ud af. De mener, at videoopkald kan udløse op til 80 procent af den mængde oxytocin, du ville have fået af at sidde fysisk over for et andet menneske.

Stil dig under bruseren

Hvornår har du ikke følt dig bedre tilpas efter et bad? Vandets stråler giver et let tryk på huden, og varmen breder sig i kroppen, mens din hjerne udløser oxytocin, og du føler velvære og ro.

Kilder: “The hormone of closeness: The role of oxytocin in relationships” af Kerstin Uvnäs Moberg, og Neela Maria Sris, psykolog

Mest læste lige nu
Søvn

7 effektive tips, der tackler tankemylder

Styrketræningsøvelser

Få stærke ben med I FORMs julekalender

Motivation til vægttab

Hvilken alkohol indeholder færrest kalorier?

Forebyggelse

8 øvelser til smidigt og smertefrit bindevæv

Styrketræning

Rygtræning til en stærk og smertefri ryg

Styrketræningsøvelser

1. december

Kalorieforbrænding

BEREGN: Hvor mange kalorier har jeg brug for?

Skønhed

Dermatologens 10 bedste tips til en sund hud

5 km løbeprogram

PROGRAM: Kom i gang med at løbe 🎧

Psykologi

Lær at give slip på bekymringerne

Mere om Psykologi
Psykologi

Sådan undgår du at være en pleaser

Psykologi

Test: Er du en pleaser?

Psykologi

Hvorfor gør alkohol mig trist dagen derpå?

Psykologi

Videnskaben har talt: Sult gør os sure

Psykologi

Sådan slipper du ud af jalousiens grimme greb

Psykologi

Gode råd til dig, der kender en med angst

Psykologi

Er dine bekymringer så tunge, at det er angst?

Psykologi

7 veje til at holde hjernen frisk

Psykologi

Hvorfor er vores smagssans forskellig?

Psykologi

Hvorfor kan jeg ikke genkende folk?

Psykologi

Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?

Newsletter background
I FORM anbefaler
Superfood

Tjek vores bedste opskrifter med rødkål

Forebyggelse

Derfor er sauna så sundt

Psykologi

Test dig selv: Er du optimist eller pessimist?

Om I FORM

Let at leve sundt: I FORMs træningsunivers og madplaner hjælper dig

Forebyggelse

Skal du være bekymret for nattesved?

Flad mave

Mavecamp for begyndere: Følg dette effektive program og se resultater

Træning

Få mere energi med denne morgentræning, der strækker og styrker

Psykologi

Depressions-test: Er du mere end bare trist?

Styrketræning

Nybegynder? Sådan kommer du nemt i gang med styrketræningen

Styrketræning

Farvel fedt, hej muskler