Luk øjnene, og tænk tilbage på sidste gang, du fik et langt kram. Dejligt, ikke? Fysisk berøring er faktisk ikke bare rart – det er også godt for helbreddet. Bliv klogere på fænomenet hudsult, som heldigvis også kan lindres, selvom du ikke lige har en at kramme.
KRAM udløser oxytocin, som bl.a. binder jer tættere sammen.
I 2018 blev 1.612 nye ord optaget i Den Danske Ordbog. Et af de ord er hudsult, som ifølge ordbogen betyder “længsel efter fysisk kontakt med andre mennesker og deraf følgende nedtrykt sindstilstand”.
Ikke længe herefter skyllede coronapandemien ind over os. Hygge blev afløst af hygiejne, og afstand og isolation gjorde, at hudsult for alvor blev noget, vi talte om, og som mange af os mærkede på egen krop.
Pludselig blev en del af os bevidste om, hvor meget det betyder for vores velbefindende at være fysisk tæt på dem, vi holder af. Fænomenet er dog ikke nyt, og det forsvinder heller ikke, selvom vi skulle være så heldige at kunne vinke farvel til coronapandemien på et tidspunkt. Fysisk berøring er nemlig og har altid været en vigtig del af det at være menneske.
“Vi mennesker er flokdyr. Derfor er det lige så vigtigt for os at være sammen med andre, som det er at få mad og drikke. Menneskelig kontakt er simpelthen afgørende for vores overlevelse,” fortæller psykolog Neela Maria Sris, der er ejer af Psykologhuset Encounter.
“Vi er naturligvis også forskellige individer, og der vil være nogle, som trives godt uden så megen berøring. Men for langt de fleste er det meget nødvendigt med fysisk kontakt, ellers kan det gå ud over livskvaliteten,” forklarer hun.
Din hud er ikke bare et praktisk hylster – det er kroppens største organ, og det er fyldt med nerver, der registrerer forskellig slags berøring.
Fysisk kontakt med andre mennesker hører ikke bare under kategorien nice to have – det er decideret need to have. Hvis du for nylig har haft et spædbarn, ved du også, hvor vigtigt det er, at det lille barn har hud-mod-hud-kontakt med sine forældre.
Fysisk kontakt er nemlig et helt basalt behov, som vi har med os fra begyndelsen af livet, og hvis vi mangler den berøring, kan det faktisk måles direkte i vores sundhed. Når du bliver kløet på ryggen eller mærker en anerkendende hånd på din arm, påvirker det din krop og dit nervesystem ved at sænke pulsen og blodtrykket.
Det tætte samvær med andre udløser oxytocin, som du sikkert også kender under betegnelsen “kærlighedshormonet”. Du mærker det ved, at der breder sig en følelse af velbehag, ro og glæde i kroppen. Oxytocin reducerer også dit niveau af stresshormonet cortisol, modarbejder angst og mindsker fysisk smerte.
Et langt kram kan øjensynligt også hjælpe din krop med at nedkæmpe infektioner. I en undersøgelse fra Carnegie Mellon University blev over 400 deltagere gennem to uger bedt om at svare på spørgsmål om, hvorvidt de havde tæt kontakt med andre mennesker, og om, hvor ofte de fik et kram af andre. Deltagerne blev så eksponeret for en forkølelsesvirus for at teste deres immunforsvar, og det viste sig, at de personer, der krammede ofte, var bedre beskyttet mod sygdom.
Hvis du genkalder dig følelsen af en varm hånd i din eller oplevelsen af, at din partner eller veninde omsorgsfuldt smører din ryg ind i solcreme, kan du sikkert skrive under på, at der er masser af følelsesmæssige og mentale gevinster ved at blive rørt ved.
Men vidste du, at et skud oxytocin tilmed får os til at knytte os til andre, føle os mere tillidsfulde, og at det endda gør os i stand til bedre at tolke andre menneskers signaler? Kort sagt kan berøring gøre os tryggere og gladere – både på den lange bane og med øjeblikkelig virkning:
“Når vi er oprørte, bange eller lignende, har de fleste nok oplevet, at et kram kan være med til at give én følelsen af tryghed tilbage. Det behøver faktisk ikke at være mere kompliceret end det. For nogle er knus og kram dog grænseoverskridende, selvom man kender hinanden godt. Derfor er det altid en god idé at spørge, om det er okay, at du krammer vedkommende,” siger psykolog Neela Maria Sris.
Desværre er det ikke alle forundt at blive holdt om og nusset så ofte, som de kunne tænke sig, og det kan være svært at tale højt om. Det er ærgerligt, for bliver vi ikke rørt ved i en længere periode, og er det ufrivilligt, kan vi blive ramt af hudsult, som langtfra bare er en bagatel. Hudsult er et reelt problem, som kan føre til både depression, angst og en følelse af at være ensom og uden for fællesskabet.
På trods af at vi ofte omtaler hudsult i forbindelse med ældre mennesker eller personer, som er meget alene, kan den faktisk også sagtens opstå, selvom du har en partner eller bor under samme tag som din familie.
Hvis I ikke er typerne, der rører særligt meget ved hinanden, eller fx er inde i en hård periode, kan der hurtigt gå lang tid, hvor fysisk kontakt ikke er en prioritet. Men det betaler sig at gøre en indsats for at blive ved med at kramme, nusse og i det hele taget røre ved hinanden.
En nem måde at få kropskontakt i hverdagen kan være at sætte sig tæt sammen, når I ser fjernsyn om aftenen, at holde i hånd, når I går en tur, eller måske at gøre det til en vane at kramme, når I går og kommer hjem.
For de mange af os, som savner mere fysisk nærhed i hverdagen, er et godt første skridt at være åben om afsavnet. Du vil højst sandsynligt opdage, at du langtfra er alene. Og så findes der heldigvis også andre strategier, du kan ty til for at hjælpe den velgørende oxytocin på vej:
“Hvis det er et kram, man længes efter, kan det ikke erstattes. Der er jo ikke noget, der er helt det samme. Men når det er sagt, kan man gøre andre ting, som kan give følelsen af tryghed, samhørighed, glæde og velvære – og man kan foretage sig forskellige ting, som også resulterer i, at hjernen udløser oxytocin. Fx tage et langt bad, dyrke motion, meditere eller snakke med en god ven,” afslutter psykolog Neela Maria Sris.
Kilder: “The hormone of closeness: The role of oxytocin in relationships” af Kerstin Uvnäs Moberg, og Neela Maria Sris, psykolog