Hjemmelavede lionbarer

20 minutter
208 kcal

Prøv vores nye version af klassikeren, der knaser sprødt af Rice krispies.

Hjemmelavet lionbar

LION BAR – Bløde udenpå og sprøde indeni. Kast dig ud i at lave dine egne hjemmelavede lækkerier. Det er lettere end du tror.

© Skovdal Nordic

Hjemmelavede lionbarer

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

Fyld:

  • ¼ dl peanutbutter
  • ¼ dl sirup
  • ¼ dl kokosmel
  • ½ dl Rice Krispies

Overtræk:

  • 16 g mørk chokolade, mindst 70 %

Sådan gør du

  • Varm peanutbutter og sirup i en gryde, indtil det er smeltet. Vend kokos og Rice Krispies i.
  • Fordel massen i kegleformede silikoneforme, der måler 4 cm i diameter og 3 cm i dybden. Fyld formene to tredjedele op med massen.
  • Læg barerne på køl.
  • Smelt ⅔ af chokoladen over et vandbad. Tag gryden af varmen, så snart chokoladen er smeltet.
  • Rør resten af den ikkesmeltede chokolade i den smeltede chokolade, så den bliver tempereret. Rør rundt, til al chokolade er smeltet.
  • Stik en lille gaffel eller pind i de afkølede barer, dyp dem i chokoladen, og lad dem dryppe af på en rist.
  • Drys Rice Krispies på toppen.
  • Læg lionbarerne i en beholder betrukket med bagepapir, når de er tørre. Opbevar dem på køl. De holder sig lækre i en uges tid.

TIP! Har du ingen forme, rul da massen til en pølse på 4 cm i diameter, læg den på køl i 3-4 timer, og skær ud i 2 cm tykke skiver.