Kål er supersundt og godt for dit helbred, og har du gode opskrifter ved hånden, vil du opdage, at kål også kan smage superlækkert. Tjek bare denne uges madplan.
Grøntsagsklassens absolutte duks. Den betegnelse kan man roligt putte på kål uden at overdrive. Både hvad angår fibre, vitaminer, bitterstoffer og antioxidanter.
Dertil kommer, at kål også er – hold nu fast – både billigt, fordøjelsesfremmende, blodsukkervenligt, klimavenligt, mættende, kaloriefattigt og gunstigt for dine sunde tarmbakterier.
Din krop kan derfor godt begynde at glæde sig, for i denne uge serverer vi kål hver eneste dag.
Madplanen byder fx på to lækre kålsalater og en skøn mørbradgryde med ris og broccoli (som også hører til kålfamilien). Vil du gå helt kål-amok, kan du evt. erstatte de brune ris med fintrevne blomkålsris.
Vi har også hældt kål i ugens varme retter, fx i en skøn kylling i karry og i en mormor-inspireret ret med stuvet hvidkål og sunde, vegetariske blomkålsfrikadeller.
I weekenden kan du overraske familien med en lækker kålkage. Nej, pjat! Derimod kan du glæde dig til en skøn banankage. Den er uden både sukker og smør, men har til gengæld en blød chokolade-ganache på toppen.
Så riv, hak og snit den så fint som mulig. Det giver både en god modvægt til kålens medfødte grovhed og føles lækkert i munden og er skånsomt mod maven.
Orker du ikke selv at gå i gang med kniven, så kan flere kåltyper købes helt fintsnittet i poser i supermakedet.
I FORMs madplan giver inspiration til hverdagsmenuen
Hver uge serverer vi 5 sunde aftensmads-opskrifter, der er udvalgt efter principperne herunder. Du får også en bonusret til weekenden.