Æggekage i ovn med kartoffel og grønt samt spinat-tomatsalat med mozzarella

40 minutter
641 kcal

Mens æggekagen passer sig selv i ovnen, tager det kun et øjeblik at gøre tomatsalaten klar. Retten kan også nydes af dig på low FODMAP-diæten.

Low FODMAP-æggekage med kartofler, peberfrugt og spinat.

LOW FODMAP – Æggekage er genialt, når du følger Low FODMAP-diæten og kan spises til både morgenmad, frokost og aftenmad.

© Betina Hastoft

Æggekage med kartoffel, spinat og peberfrugt samt spinat-tomat-salat

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 4 kartofler
  • 2 peberfrugter, rød
  • 100 g babyspinat
  • Lidt ekstra jomfruolivenolie til stegning
  • 5 æg
  • ½ dl vand
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 100 g cherrytomater
  • 80 g mozzarellakugle
  • 1 tsk. grøn pesto
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • ¼ dl ekstra jomfruolivenolie
  • 50 g babyspinat
  • 1 spsk. pinjekerner

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 gr.
  • Skræl og skær kartofler i tern. Skær også peberfrugten i tern.
  • Steg kartofler og peberfrugt i lidt olivenolie. Brug en dyb pande, der kan gå i ovnen.
  • Kom spinat ved, og steg endnu et par min., til den er faldet sammen.
  • Pisk æg, vand, salt og peber sammen, og hæld massen over grøntsagerne. Bland forsigtigt, og sæt panden i ovnen.
  • Bag æggekagen i ca. 15 min., til den er stivnet.
  • Skær tomater i kvarter, og mozzarella i mindre stykker. Vend dem i en marinade af pesto, eddike og olivenolie smagt til med salt og peber. Vend dernæst spinat og pinjekerner i salaten, og server den til æggekagen.

TIP! Du kan også servere med en råkostsalat af revet gulerod, fintsnittet rødkål og appelsintern.

TIP! Få flere forslag til low FODMAP-opskrifter.