Hjemmelavet suppe med hakket oksekød

30 minutter
310 kcal

Få varmen helt ned i tæerne med denne skønne og supersunde suppe fyldt med umamismag.

suppe med hakket oksekød

OKSEKØDSSUPPE – Der er intet, der giver varmen som en god, krydret suppe. Uhmm ...

© wichmann+bendtsen

Hjemmelavet suppe med hakket oksekød

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 125 g hakket oksekød
  • Lidt ekstra jomfruolivenolie
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. timian
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 6 dl vand
  • ½ oksebouillonterning
  • 200 g kartoffel
  • 150 g gulerod
  • 1 porre
  • 50 g bladselleri
  • Evt. frisk timian

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint. Steg et par min. i olie i en gryde.
  • Tilsæt kød, tomatpuré og krydderier. Svits godt af. Tilsæt herefter vand, bouillon, kartofler og gulerødder skåret i grove tern.
  • Lad simre under låg i 10 min. Tilsæt herefter porre i grove stykker og bladselleri i fine skiver. Tilsæt evt. lidt mere vand. Grøntsagerne skal være helt dækkede.
  • Giv det yderligere 10 min. Når kartoflerne er møre, er suppen færdig. Smag til med salt, peber og evt. frisk timian.

TIP! Hvis du synes, suppen er for tynd, kan du jævne med lidt maizena rørt ud i vand.

TIP! Er der rester, så blend og brug som base i en kødsovs. Genialt!


Newsletter background